Udenlandske varebiler snyder med miljøkrav
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse..
Af de standsede varebiler var der fejl på det forureningsbegrænsende udstyr på 10 pct af køretøjerne, mens der på 23 pct af køretøjerne bevidst var manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr.
Fælles for dem alle var, at køretøjerne derved udledte, eller ville kunne udlede, væsentligt flere skadelige partikler end tilladt, til skade for miljøet.
Kontrollerne er blevet gennemført af politiets tre tungvognscentre på motorvejen ved Padborg i juni og oktober samt ved Karlslunde i august. Kontrollerne blev gennemført i samarbejde med Færdselsstyrelsen. I alt blev 101 firmavarebiler standset og kontrolleret.
Der var samtidigt en klar tendens til, at det var de udenlandske køretøjer, som ikke levede op til miljøkravene.
Antal danske varebiler med fejl: 1
Antal udenlandske varebiler med fejl: 3
Antal danske varebiler der var manipulerede: 1
Antal udenlandske varebiler der var manipulerede: 23
Hvis man kører i en varebil, hvor der er manipuleret med køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, så er straffen minimum 5000 kroner. Samtidigt kan motorstyreenheden blive konfiskeret, så ejeren skal ud og anskaffe sig en ny.