På havnen i Gilleleje ryster fiskerne på hovedet.
De har ikke meget til overs for kampagnen mod bundtrawlfiskeri, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) netop har lanceret.
- Det er jo helt galimatias. Det er jo ren populisme at påstå, at det skulle hjælpe på fiskebestanden, lyder det fra Ulrik Kølle, der fisker på Gilleleje Havn, der er den største erhvervsfiskerihavn i Østdanmark.
Han er netop kommet i havn efter en nat på havet med sit kutter. Det samme er fiskeren Carsten Nordahl med sin båd H82 Sikka, der med sit bundtrawl denne nat har fanget omkring 325 kilo jomfruhummer.
- Det er noget pjat, der bliver sagt. De siger, at vi skader havbunden, men det passer jo ikke, siger Carsten Nordahl med stor skepsis.
Fiskerne føler, at deres erhverv bliver truet af DN's kampagne, der med ordlyden ”Stop bundtrawl i beskyttet hav!” indtil videre har fået mere end 44.000 danskeres underskrifter på, at det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i de områder, som staten har udlagt som ”beskyttet hav”.
- Bundtrawl skader havbunden, og det hører ingen steder hjemme i et naturbeskyttet område, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Politikere fra alle Folketingets partier var stolte, da de kort før sommerferien annoncerede, at endnu mere dansk hav nu skulle være naturbeskyttet.
- Jeg er stolt af, at vi med denne aftale tager ansvar for naturen på havet med flere beskyttede områder. Naturen i havet er presset, og derfor er det nødvendigt, at vi beskytter havets vilde natur, lød det dengang fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
Der mellem 20 og 40 procent, som dør umiddelbart efter passagen af bundtrawlet.
Men knap havde ekkoet fra politikernes egne skulderklap lagt sig, før kritiske ryster begyndte at melde sig.
For nok lyder det flot at beskytte havet, men mange af de beskyttede områder må stadig udsættes for naturskadelig påvirkning i vidt omfang.
- Det er bare streger på et kort, som regeringen har tegnet. Nu kalder de det beskyttede havområder, men de skadelige aktiviteter er stadigvæk tilladt. Det er ikke naturbeskyttelse, og det er det, vi gerne vil sætte fokus på med kampagnen, siger Maria Reumert Gjerding.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Fiskere: Katastrofe for dansk erhvervsfiskeri
De fleste af de områder, der er udlagt til beskyttet hav, er udlagt for at beskytte en specifik art. Det kan eksempelvis være for at give fuglearter, torsk eller marsvin bedre levevilkår.
De arter bliver ikke direkte påvirket af bundtrawl, og det er derfor, at der ikke er lavet et forbud mod bundtrawl i de områder.
- Det giver jo ikke mening for os, når det nu er havfugle, der skal beskyttes, at nogen så også vil beskytte havbunden på 200 meter vand, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
- De områder ligger steder, hvor der er et stort trawlfiskeri, faktisk hvor der er nogle af de allervigtigste fiskeområder.
Fiskeriformanden er klar til at diskutere, om man skal lukke for trawlfiskeri i nogle områder. For man fisker i dag kun med trawl i 32 procent af det danske havområde.
Netop nogle af de områder har nu fået betegnelsen 'beskyttet hav', og de områder vil fiskerne meget nødigt af med.
- Det vil være en katastrofe for dansk erhvervsfiskeri, hvis de områder bliver lukket, siger Svend-Erik Andersen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Fiskere i Gilleleje frygter forbud
På havnen i Gilleleje føler fiskerne sig jagtet på et unfair grundlag.
- Det vil jo gøre det betydeligt sværere for mig at være fisker. Vi føler jo allerede store begrænsninger. For eksempel er der ud for Gilleleje et stort område, hvor vi i forvejen ikke må fiske. Det betyder, at jeg skal sejle tre timer nordpå, før jeg kan sætte mine trawl ud, siger Frederik Møller.
For tre år siden rykkede han sin båd fra Rønne til Gilleleje, fordi torskefiskeriet i Østersøen blev begrænset.
- Det grej, jeg kører med, skal jeg have til at køre let over havbunden, for ellers tjener jeg jo ikke nogen penge, forklarer fisker Carsten Nordahl.
Fiskerne i Gilleleje har fisket med trawl i 100 år - og det vil de blive ved med.
- Jeg vil mene, at trawl er lige så skånsomt som garn. For vi hiver vores grej op efter tre-fire timer, højst otte, og garn står jo op i to-tre dage. Hvad er mest skånsomt? Fisk, der står og dør i garnene, eller det vi sejler op og vender hver ottende time, spørger Carsten Nordahl.
Pessimismen på kajen er stor.
- De sidste fiskere skal forsvinde, og det har de bare sat sig som et mål, og det mål vil de bare blive ved med at jage, indtil der ikke er flere fiskere tilbage, siger Ulrik Kølle.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Når trawl-redskabet skraber henover bunden, så dræber eller beskadiger man nogle af de bunddyr der findes. Det er især de store arter det går ud over, det er især filtrerende arter, og det er især dem der rager op fra havbunden
Fiskerne føler sig udsat for en hetz og mener ikke, at folk reelt forstår, hvordan trawlfiskeri fungerer.
- Det er noget pjat, når de siger, at vi skader havbunden, for det passer jo ikke. Jeg tjener jo ikke penge ved at pløje nede i bunden, siger Gilleleje-fiskeren Carsten Nordahl.
Bunddyrene bliver dræbt
Men havbunden tager faktisk skade, når et bundtrawl kommer forbi.
Det fastslår Henrik Gislason, professor emeritus, DTU Aqua . Han har gennem flere år forsket i miljøkonsekvenserne ved forskellige fiskeformer og har blandt andet stået i spidsen for en rapport på området.
Jeg er bekymret for den danske havbund
- Når trawl-redskabet skraber henover bunden, så dræber eller beskadiger man nogle af de bunddyr, der findes, forklarer Henrik Gislason:
- Afhængig af arten dør mellem 20 og 40 procent umiddelbart efter passagen af bundtrawlet.
Det er i sidste ende en politisk diskussion, hvordan havet skal reguleres, og derfor vil Henrik Gislason heller ikke komme med holdninger til Danmarks Naturfredningsforenings kampagne. Men han understreger, at livet på havbunden er presset.
- Jeg er bekymret for den danske havbund generelt. Det er jeg, fordi vi især ved kysterne ser iltsvindsproblemer, og ude på det dybere vand ser vi, at nogle af de større arter forsvinder. Men vi har ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne på dybt vand til at komme med nogle hug og stikfaste konklusioner, siger han.
Trawlfiskeri spiller ind i havbundens samlede biologiske regnskab. Det er derfor, at der også i dag er spilleregler på området.
- Jeg synes, der er grund til at have et forsigtighedsprincip, som man jo også har vedtaget at bruge internationalt, så man sørger for, at fiskeriet bliver koncentreret nogle færre steder, og at man fisker med så skånsomme redskaber som muligt, siger Henrik Gislason.
Miljøminister Magnus Heunicke har ikke haft mulighed for at stille op til interview om Danmarks Naturfredningsforenings forslag om forbud mod bundtrawl. Snart vil ministeren dog skulle forholde sig til, hvordan man viderefører fiskeriet på en skånsom måde, når fiskerikommissionen kommer med deres anbefalinger 1. oktober.
I et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol skriver han:
- En af mine vigtigste opgaver som miljøminister er at sørge for bedre forhold for vores vand- og havmiljø, og det handler blandt andet om, at vi skal skabe mere skånsomt fiskeri, så naturen i vores hav får det bedre. Inden årets udgang vil vi indføre forbud mod bundtrawl og muslingeskrab i Vejle Fjord, Flensborg Fjord og Kalø Vig som følge af havplanen, skriver miljøminister Magnus Heunicke (S):
- Og her i efteråret kommer Fiskerikommissionen, hvor de grønne organisationer samt fiskeriet selv bidrager med deres anbefaling til, hvor og hvordan der skal kunne fiskes fremover, mens vi samtidig passer bedre på havmiljøet.
