Udfordring på sociale medier indgår i politiets teorier
- Det indgår i vores teorier, men det er ikke et fænomen, som vi ellers er bekendt med i vores politikreds, forklarer hun.
Hun understreger samtidig, at det fortsat er en teori, at en "uhensigtsmæssig omgang med tørshampoo og lightere" kan være årsagen bag eksplosionen.
- Vi ved det endnu ikke med sikkerhed, og vi har endnu ikke kunnet afhøre alle de skadelidte, siger hun.
Politiet teknikere er i dag til stede i rækkehuset, men vicepolitinspektøren forventer ikke, at der vil foreligge et endeligt resultat før tidligst i næste uge.
Det britiske medie Daily Mail har så sent som i dag offentliggjort en video med unge mennesker, der sætter ild til materialet i en spraydåse og derved laver en ildkugle eller ildflamme.
Overskriften lyder "brandspray-udfordringen er tilbage på de sociale medier."
En professor fortæller her, at det i sig selv er farligt, men at spraydåser med tørshampoo af bestemte årsager, er endnu værre.