TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kræftramte mandehørmere: "Vi vælter ikke sygdom ud over kaffebordet"

En gruppe kræftramte mænd mødes i gruppen mandehørmere for at sætte gang i kroppen. Selvom de alle er ramt af samme sygdom og for nyligt mistede en træningskammerat, så fylder sygdommen ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Finn Peder Tørngren er ramt af kræft. Og selvom alle mændene i mandehørmerne har samme sygdom, er det ikke noget, de taler så meget om.
Foto: TV 2 Kosmopol

Finn Peder Tørngren træner engang om ugen i et slæng af rigtige mandehørmere

Det er i hvert fald, hvad de kalder sig selv, når de mødes til mandetræning.

De gør det med højt humør og gåpåmod, selvom de har en dyster ting til fælles: De har alle sammen fået en kræftdiagnose.

Vi går jo ikke i spåner, for vi ved jo godt, at vi ligger i den slemme ende af statistikken: Vi skal dø før de andre

— Finn Peder Tørngren, mandehørmer

- Det er noget af det bedste, der er sket for mig længe, at jeg har fået lov at være med her. Ikke fordi jeg er kommet i ret meget bedre form, men fordi jeg er så glad, når jeg er færdig. Man bliver glad i låget af at være sammen med de gutter her og få noget motion, siger Finn Peder Tørngren.

"Finn, rykker du ikke lige om på den anden side, så vi ikke vælter huset"
Foto: TV 2 Kosmopol

Mandehørmere har været en del af Kræftrådgivningens mandetræning, et gratis tilbud til kræftramte, i godt et år.

Gavtyvefjæset

Denne weekend har Finn inviteret mandehørmerne i sommerhus. Her skal træningen skal blandt andet bestå af en tur til Skodsbjerg Fyr godt 2,5 kilometer væk sammen med gutterne.

Og netop sammenholdet er vigtigt for Finn.

 

- Jeg har prøvet at dyrke enmandsgymnastik i fitnesscenter, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke holde det ud, siger han.

Ole Harbæk leder de kræftramte mænd, og det har han gjort siden starten i marts 2017. Selvom han sørger for at styre træningen, så måler han ikke initiativets succes på den fysiske fremgang.

- Målet er, at alle får bedre selvværd. Alle finder ud af, at det at være syg ikke betyder, at man ikke kan lave noget. Hvis man kigger på denne her gruppe, så kan man virkelig sige, at de lever jo i allerhøjeste grad rigtig godt med, at de allesammen har en sygdom, siger han.

Finn Peder Tørngren bryder ind:

- Du kan jo sige, at jeg gik med stok, før de tog fat i mig, siger han med et smil på læben.

- Altså prøv lige at se det der gavtyvefjæs, det er det, det hele handler om for mig. Kan vi få dem til at hygge sig og more sig og samtidig lave noget funktionelt, som vi alle sammen har brug for, når vi kommer op i alderen. Der er mit mål med det, siger Ole Harbæk.

Finn er manden bagerst med gavtyvesmilet på. Ole Harbæk står forrest og holder mændene i gang med træningen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Mindes tabt træningsmakker

Efter tyve minutter med træning af varierende intensitet ved fyret, går turen hjemad.

På en dag som i dag er der slet ikke blevet talt om sygdom. Og det gør de faktisk også kun sjældent. Det er kun, når det virkelig brænder på.

- Nogle gange er derfolk, der lige har fået diagnose og er meget ulykkelige over det, og har brug for attaæle med nogen om det. Og så snakker man lidt, men det er ikke noget med, at man vælter sin sygdom ud over kaffebordet, siger Finn Peder Tørngren.

Alle mandehørmerne er ramt af kræft. Derfor kan de godt dyrke sport alligevel.
Foto: TV 2 Kosmopol

Selvom sygdommen ikke fylder meget, så er der oplebvelser, der får sygdommen på dagsordenen igen. Det er ikke længe siden, at gruppe mistede en fast træningspartner til kræft.

- Vi taler meget om ham. Han var en udadvendt mand, en af dem, der virkelig drev på. Og pludselig er han der ikke mere. Men vi går jo ikke i spåner, for vi ved jo godt, at vi ligger i den slemme ende af statistikken: Vi skal dø før de andre, siger Finn Peder Tørngren.

Der er kun en måde at runde to timers motion under bagende sol af på: Med en tur i kattegat.

Det er kræftrådgivningen i Hillerød som sponsorerer træningen, så alle deltagerne kommer med gratis.

 
Foto: TV 2 Kosmopol

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Ukrainsk kvinde mistænkes for menneskehandel

En ukrainsk kvinde havde kriminelle bagtanker, da hun to imod en ung kvinde fra Kyiv i Københavns Lufthavn i november 2023.

Det mener anklagemyndigheden hos Københavns Politi, der har tiltalt en ukrainsk kvinde på i dag 20-årig - for menneskehandel, grov vold og rufferi.

Ifølge anklageskriftet tog den 20-årige sammen med den nyankomne kvinde til butikscentrene Fisketorvet og Field's, hvor der blev købt undertøj til hende.

Herefter blev kursen sat mod en adresse i Sydhavnen, hvor den nyankomne kvinde skulle prostituere sig.

Den tiltalte 20-årige var ifølge anklageskriftet i ledtog med en ukrainsk mand på i dag cirka 19 år samt flere uidentificerede medgerningsmænd.

Hun fik frataget sine id-papirer, telefon og penge, og så blev hun sat til at betjene op mod ti kunder per dag.

I Sydhavnen gik den tiltalte kvinde ifølge anklageskriftet også fysisk til angreb på den nyankomne, der blandt andet fik banket sit ansigt flere gange ind i en badeværelsesvæg, hvorefter den tiltalte satte sig på kvinden og tog kvælertag på hende, så hun var ved at blive kvalt i sit eget blod.

Hun kan have været i livsfare.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fastklemte efter motorvejsulykke i stabil tilstand

Foto: Presse-foto.dk

Alle involverede er i stabil tilstand, efter at der onsdag aften skete et større trafikuheld på E47 mellem 33 Lellinge og 34 Herfølge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Flere biler kørte sammen, og flere personer var fastklemt under uheldet, der fandt sted omkring klokken 21 og spærrede motorvejen.

En person fik en skadelæsion på hånden, men ellers kom ingen alvorligt til skade.

Der var fire ambulancer og en redningshelikopter på stedet. Det vides ikke, hvad der var årsag til uheldet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Motorvej helt spærret: Flere personer fastklemt efter uheld

Der er massiv kø på Sydmotorvejen efter et uheld onsdag aften.
Foto: Presse-fotos.dk

Der er onsdag aften sket et trafikuheld på E47 mellem 33 Lellinge og 34 Herfølge. Flere biler er kørt sammen, og flere personer har været fastklemt.

Der er fire ambulancer og en redningshelikopter på stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Alle personer skulle være ude af bilerne, men det er ikke muligt at sige noget om deres tilstand endnu.

Det vides heller ikke, hvad der var årsag til uheldet.

- Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.53. Anmeldelsen lød på færdselsuheld, flere fastklemte. Alle skulle være ude af køretøjerne og bliver tilset, lyder det fra politiet.

Motorvejen er spærret i sydgående retning fra Køge mod Vordingborg mellem 33 Lellinge og 34 Herfølge. Biler omdirigeres fra afkørsel 33, oplyser Vejdirektoratet.

Motorvejen forventes at blive genåbnet i løbet af aftenen, skriver Vejdirektoratet på trafikinfo.dk.

/ritzau/

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Partiledere er indkaldt til møde i Statsministeriet

Partilederne for Folketingets partier er indkaldt til møde i Statsministeriet torsdag.

Det oplyser Statsministeriet til Ritzau.

Emnet er situationen vedrørende Grønland og USA, erfarede TV 2 og flere andre medier tidligere tirsdag aften. Ifølge TV 2 starter mødet klokken 19.30.

Grønland har været den helt store dagsorden de seneste dage, efter at USA's kommende præsident, Donald Trump, har udtrykt fornyet interesse i amerikansk kontrol over landet.

Senest ville han tirsdag aften ikke afvise militær og økonomisk tvang for at få sit ønske om kontrol over Grønland opfyldt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Pizzeria politianmeldt af Fødevarestyrelsen

Arkivfoto
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Fødevarestyrelsen har politianmeldt pizzeriaet Mega Pizzeria, der ligger i Københavns nordvestkvarter.

Det skriver KøbenhavnLIV.

Pizzeriaet har modtaget tre sure smileyer ved Fødevarestyrelsens fire seneste besøg, blandt andet fordi køledisken, hvor flere pastaretter blev opbevaret, var for varm.

Ved et af besøgene blev temperaturen målt til 11,5 grader.

Desuden blev der fundet sorte, indtørrede ansamlinger af fødevarerester under pizzabordet og brunlige rester af gammel dej på dejmaskinen.

Foruden en politianmeldelse har pizzeriaet fået en bøde på 5.000 kroner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

16-årig varetægtsfængslet efter knivstikkeri

En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri for en måned siden ved Flintholm Station i København.

Det oplyser anklagemyndigheden hos Københavns Politi onsdag på det sociale medie X.

Et håndgemæng mellem fire personer udviklede sig 10. december til et knivstikkeri, hvor en 17-årig mand blev stukket.

Dengang oplyste efterforskningsleder hos Københavns Politi Jesper Schroll, at den forurettede var lettere til skadekommen, men uden for livsfare.

Anklagemyndigheden har i forvejen sigtet tre andre i sagen.

Ud over kniv blev der anvendt peberspray under slagsmålet, oplyser anklagemyndigheden.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nordjysk slotsejer taber sag om brug af navnet Kokkedal Slot

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

To slotsejere i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland har været i landsretten angående brugen af navnet Kokkedal Slot og dermed fået afgjort en årelang strid.

Det skriver TV 2 Nord.

Den nordjyske slotsejer mener, at den nordsjællandske slotsejer krænker hendes varemærkeret ved brugen af navnet Kokkedal Slot.

Ifølge TV 2 Nord tabte den nordjyske slotsejer en sag om navnerettighederne allerede tilbage i 2013, men i 2024 tog hun sagen til Sø- og Handelsretten og fik medhold i, at den nordsjællandske slotsejer ikke måtte bruge navnet Kokkedal Slot.

Sagen blev hurtigt anket til landsretten, som har nu fundet frem til, at der ikke er sket en krænkelse alligevel, og begge slotte kan derfor benytte navnet.

Det nordjyske Kokkedal Slot ligger i Jammerbugt Kommune, mens det nordsjællandske Kokkedal Slot ligger i Hørsholm Kommune.

Den nordjyske slotsejer skal betale sagens omkostninger, som løber op i mere end en million kroner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vred borgmester oprørt over Hvidovres nye projekt i Køge Bugt

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Selvom Hvidovre Kommune dropper at gå videre med det storstilede ø-byggeri i Køge Bugt Holmene, er borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), langtfra tilfreds.

For Hvidovre Kommune vil i stedet for Holmene nu lave et landindvindings- og kystbeskyttelsesprojekt, der skal fungere som en forlængelse af den eksisterende Køge Bugt Strandpark.

- Jeg er fuldstændig lodret imod, at man laver noget ude i Køge Bugt. Hvidovre Kommune skal ikke bare køre solo, fordi de har lokal interesse, siger Henrik Rasmussen.

- Landindvinding betyder, at de vil fylde op, og jeg kan ikke se, at man skal lave noget som helst i Køge Bugt. De vil bare lave øer på en ny måde. Det er samme vin på nye flasker.

- Jeg mener, at de skal lave diger, som vi andre gør - det er en god idé, siger Henrik Rasmussen.

Syv kommuner langs Køge Bugt - heriblandt Vallensbæk - har i en lang periode kritiseret Hvidovre Kommune for at ville anlægge Holmene. De mener blandt andet, at projektet ville være til skade for havmiljøet. Det har også miljøminister Magnus Heunicke (S) ytret bekymring om.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond blev i december enige om at give 22,8 millioner kroner til forstærkning af diger i Køge Bugt Strandpark.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google