Region flytter ambulancer fra kommuner: Borgmestre og reddernes formand er bekymrede
Ambulanceberedskabet i henholdsvis Gilleleje og Frederiksværk flyttes, så der fremover kun vil være ét ambulanceberedskab i stedet for de to, der er på visse tidspunkter af døgnet.
Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
Det er store flyttedag, når Region Hovedstaden fra den 1. februar omorganiserer deres ambulancer, hvor den nye ambulancekontrakt træder i kraft.
Omrokeringerne betyder, at man samler regionens ambulanceberedskaber på færre, men større baser. Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2 Lorry.
Helt konkret går man fra at have 22 stationer til at have fem såkaldte hovedbaser, hvorfra der bliver fordelt beredskaber ud til 15 fremskudte baser i Nordsjælland og København.
Bekymringen er, at det kan tage længere tid at få hjælp fra en ambulance, når man går fra to til et beredskab
I Gribskov og Halsnæs Kommuner får det den konsekvens, at de hver mister en dagbemandet ambulance i henholdsvis Gilleleje og Frederiksværk. Det kommer dog ikke til at give længere responstider for borgerne i de berørte områder, lover Thomas Reimann, der er vicedirektør for Akutberedskabet:
- Vi forventer, at den nye basestruktur samlet set vil forbedre eller fastholde det nuværende serviceniveau i Region Hovedstaden, også i Gilleleje, Frederiksværk og de andre steder hvorfra der flyttes beredskaber, siger han i et skriftligt svar og uddyber:
- Regionens vagtcentral følger alle beredskaberne og deres geografiske placering helt tæt, og den nye organisering giver regionens vagtcentral bedre muligheder for at vurdere, hvor travlt der er på individuelle dage og så dirigere ambulancerne derhen, hvor der er størst behov, så vi forventer at forbedre eller fastholde de nuværende responstider.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Kort om ambulancebaserne
Den nye basestruktur per 1. februar 2023 betyder, at der kommer følgende typer af baser:
Hovedbaser: Baser med sovekapacitet. Der bliver fem hovedbaser.
Fremskudte baser med hhv. sove- og hvilekapacitet. Der bliver 18 fremskudte baser.
Helt så skråsikker er man ikke på borgmesterkontorerne i de to berørte kommuner, omend man heller ikke vil male fanden på væggen.
- Bekymringen er, at det kan tage længere tid at få hjælp fra en ambulance, når man går fra to til et beredskab. Men jeg lytter også til fagfolkene, der siger, at responstiden vil forblive status quo som minimum, og det har jeg ikke noget fagligt belæg, for at sige ikke er rigtigt, siger Gribskovs borgmester Bent Hansen (V) til TV 2 Lorry.
Vil holde øje med udviklingen
Hans kollega i Halsnæs Steffen Jensen (A) lægger også vægt på, at Region Hovedstaden lover samme eller forbedrede responstider. Noget, han vil holde dem op på løbende:
- Det, jeg vil monitorere, er, om de kan leve op til den responstid og de servicemål, som de har. Og at borgerne kan forvente, at ambulancerne når frem. Borgerne skal kunne forvente, at lige meget hvor i Halsnæs Kommune, man bor, så får man den samme service, som andre steder i landet.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Her skal der være baser
De fem hovedbaser ligger i:
Tårnby
Hvidovre
Gladsaxe
Hillerød
Kokkedal
De 15 fremskudte baser i Nordsjælland og København ligger i:
Gentofte
Taastrup
Farum
Egedal
Frederikssund
Jægerspris
Frederiksværk
Helsinge
Gilleleje
Helsingør
Bispeengbuen
Tagensvej
Ballerup
Sydhavnen
Indre by
Formanden for Reddernes fagforening, Kim Hammershøj, ser andre udfordringer end responstider og servicemål.
Han advarer mod, at de fem hovedbaser potentielt kan koste medarbejdere, og det er der flere grunde til - men alle handler de om, at der nu vil komme mere transporttid.
- Det er et problem, at der er så langt til de fremskudte baser fra hovedbaserne, og vores kollegaer forudser, at de risikerer, at de ofte vil blive kaldt til en A-kørsel eller B-kørsel på vej hjem, forklarer han og uddyber:
- Der er stor chance for, at man på 30 minutters kørsel kan blive kaldt ud til en opgave, og at det munder ud i overarbejde.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Forskellige ambulancekørsler
Kørsel A: Hurtigst mulig kørsel med udrykningssignaler (lygter og horn) indenfor rammerne af regulativet om udrykningskørsel.
Kørsel B: Akutkørsel men indenfor rammerne af den almindelige færdselslov og uden brug af udrykningssignaler.
Kilde: Region Hovedstaden
Et andet potentielt problem, som fagforeningen nævner, er, at der kan være reddere, som har bosat sig efter den tidligere organisering.
- Hvis man eksempelvis har været ansat oppe i Gilleleje i en årrække, så bor man måske deroppe og har kun ti minutter på arbejde. Nu skal man så køre længere både til og fra arbejde. Det vil give øget transporttid.
Hvorfor er det et problem, der er jo mange, der har 30 minutter til deres arbejde?
- Ja, og det har jeg også selv, men for mange af vores kollegaer, som der jo ikke er så mange af i forvejen, der kan det her være dråben, der gør, at de finder et andet arbejde. Det er jo ikke et valg, man som medarbejder selv tager (at arbejdspladsen flytter, red.).
Når ikke servicemål i Gilleleje
I Gilleleje er man i forvejen presset af, at Region Hovedstaden har svært ved at leve op til servicemålet, der tilsiger, at mindst 93 procent af samtlige ambulancekørsler med udrykning skal nå frem inden for 15 minutter.
Det sker i skrivende stund kun 86,6 procent af gangene, viser Region Hovedstadens Akutberedskabs egne tal. I Frederiksværk er tallene væsentlig mere positive med 94,4 procent.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Screenshot fra Naturstyrelsens hjemmeside
Derfor har man også forsøgt at handle hurtigt i Gribskov Kommune, hvor Beredskabskommisionen i september gav grønt lys til at bruge kommunens beredskab som såkaldte "first responder".
- Det betyder, at Gribskov Beredskab skal indgå i en forsøgsordning, hvor de er supplement til Akutberedskabets ambulancer. Eksempelvis med livreddende hjælp ved hjertestop, hvis det vurderes, at beredskabet kan nå hurtigere frem end ambulancen.
Rokade kan justeres
Kommunens beredskab består af frivillige brandmænd, og kommunens borgmester understreger, at det ikke er planen, at de skal erstatte ambulancerne.
- Det er et modspil og en måde at forsøge at gøre sikkerheden bedre. Vi skal se, om de kan være et supplement, der kan være med til at løse en række opgaver. Hvis man får hjertestop, er man nok ligeglad, hvem der kommer og hjælper, bare nogle gør det, siger Bent Hansen.
Det er aftalt, at forsøgsordningen skal evalueres i 2. kvartal af 2023.
I Halsnæs Kommune har man forsøgt sig med noget lignende, forklarer Steffen Jensen. Det var dog ikke den store succes, mener han.
- Vi havde såkaldte "nødbehandlere" i Hundested, som vi selv finansierede, men det fungerede ikke rigtigt.
Nødbehandlerne skulle efter planen rykke ud, hvis borgere blev ramt af hjertestop. Det var Region Hovedstadens Vagtcentral, der stod for at vurdere, om nødbehandlerne kunne nå hurtigere frem til borgeren end ambulancen.
- Nødbehandlerne blev ikke kaldt ud til noget, og vi kunne ikke rigtig får et godt samarbejde op at køre.
Beslutningen om at samle regionens ambulanceberedskaber sker, efter regionen har foretaget en række analyser i forbindelse med udbuddet af ambulancekørslen, oplyser Thomas Reimann.
Region Hovedstaden understreger samtidig, at Akutberedskabet kan tilpasse ambulancerne efter de faktiske opgaver, og at der løbende kan ske ændringer i antallet af beredskaber på de fremskudte baser inden kontraktstart.
Samtidig har man allieret sig med "eksterne rådgivere, med international erfaring i dimensionering af ambulancetjenester", der skal være med til at støtte den fortsatte udvikling af det akutte beredskab i Region Hovedstaden.
