Skole aflyser karakterræset: Børn er i forvejen "udfordret på livet"
En folkeskole i Frederiksværk vil som en del af en ny forsøgsordning afskaffe brugen af karakterer hos de ældste elever.
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Efter sommerferien vil de ældste elever på Magleblik Skole i Frederiksværk ikke længere få karakterer.
Skolen har tilmeldt sig en forsøgsordning om karakterfrihed, der skal undersøge, om de manglende karakterer kan skabe højere motivation og bedre trivsel hos skolebørnene.
I stedet skal eleverne have en mere omfattende skriftlig feedback.
- Vores oplevelse er, at eleverne ofte ser glasset som halvt tomt, hvad angår karakterer, siger Wenche Fogsgaard, skoleleder på Magleblik Skole, og kommer med et eksempel:
- Hvis en elev har det svært med et fag og får et 4-tal i karakter, kan man som voksen vurdere, at det var en flot præstation og et udtryk for en god udvikling, mens eleven står tilbage og er ked af ikke at få 7.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
"Jeg gik hjem og græd"
Børns Vilkår fortæller til TV 2 Kosmopol, at flere og flere børn skriver og ringer ind til Børnetelefonen om mistrivsel i skolen. En del af henvendelserne handler om karakterer.
Læs her, hvad en 15-årig pige skriver ind til Børnetelefonen. Brevet fremgår ikke i sin fulde længde.
"Hej. Jeg er en pige på 15 år.
Jeg er rigtig ked af det her for tiden på grund af karakterer.
De begynder at være dårligere og dårligere. Jeg fik mit matematik i dag og fik 00.
Jeg gik hjem og græd.
Men det er ikke kun det, jeg er bange for at få dårlige karakterer i de andre fag."
Magleblik Skole har i forvejen "livsduelighed" på skoleskemaet, der har fokus på at udvikle børnene personligt og styrke deres motivation. Og her er karakterer kontraproduktivt, mener skolelederen.
Karaktererne må ikke blive, hvem man er.
Samtidig ønsker skolen at tage toppen af presset fra nogle børn, der i forvejen er "udfordret på livet".
- Der er nogen, der har svært ved at få det, som de drømmer om at kunne få i karakter, siger Wenche Fogsgaard:
- Karaktererne må ikke blive, hvem man er. Vi skal ikke tale til det, man kaldte 12-talspigerne m/k, som har en følelse af, at det aldrig bliver godt nok. I stedet skal vi sætte fokus på læring og trivsel.
Mange følgere og gode venner
Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der har inviteret folkeskoler i hele landet til at deltage i en forsøgsordning om karakterfrihed.
Otte folkeskoler på landsplan har valgt at deltage.
Forsøgsordningen starter ved næste skoleår efter sommerferien og slutter i juni 2025.
På Magleblik Skole er det i første omgang den kommende 8. klasse, der efter sommerferien dropper standpunktskarakterer og karakterer i diverse opgaver. Til næste år er det både 8. og 9. klasse, der bliver karakterfri.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Forsøgsordning
Børne- og Undervisningsministeriet inviterede i februar 2023 folkeskoler i hele landet til at deltage i en ny forsøgsordning om karakterer.
Skolerne kunne være med i tre forskellige konstellationer:
At forsøge med karakterer for arbejdsindsats
At forsøge med karakterer for orden og adfærd
At forsøge med karakterfrihed og skriftlig feedback
Det er valgfrit, om skolerne deltage med alle klassetrin eller blot udvalgte klasser.
På Magleblik Skole har man valgt at deltage med 8. klasse i skoleåret 2023/2024 og med 8. og 9. klasse i skoleåret 2024/2025. Eleverne får dermed ikke standpunktskarakterer eller karakterer i opgaver, men de vil fortsat på årskarakterer og karakterer ved afgangsprøver.
I alt har otte skoler på landsplan valgt at forsøge sig med karakterfrihed, mens 22 skoler har tilmeldt sig forsøget med karakterer for arbejdsindsats.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Eleverne har netop fået at vide, at de skal være en del af forsøgsordningen. Kun en enkelt dreng i de to klasser blev ked af ikke at skulle have karakterer, fortæller skolelederen.
Da hun fortalte nyheden til den nuværende 9. klasse, blev de ærgerlige over, at de ikke var en del af sådan et forsøg.
De unge mennesker føler sig pressede, oplever hun. De bliver pressede af at skulle fremstå på en bestemt måde på sociale medier, gå i det rigtige tøj, have godevenner. Trivselsproblemerne kan ikke løses ved at fjerne karaktererne fra ligningen, men det kan hjælpe på det, mener skolelederen.
- Det er et udmærket sted at fjerne noget af presset, siger hun.
Stigende mistrivsel
Børns Vilkår oplyser til TV 2 Kosmopol, at trivsel i skolen fylder rigtig meget på Børnetelefonen.
De har oplevet en væsentlig stigning i opkald og beskeder om skoletrivsel, der er gået fra at fylde 11,3 procent af samtalerne i 2020 til 13,2 procent i 2022.
Her fylder karaktergivning også en del, men Børns Vilkår har ikke tal på, hvor mange samtaler der specifik handler om karakterer, oplyser de.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
"Jeg blev vildt skuffet"
Børns Vilkår fortæller til TV 2 Kosmopol, at flere og flere børn skriver og ringer ind til Børnetelefonen om mistrivsel i skolen. En del af henvendelserne handler om karakterer.
Læs her, hvad en 14-årig pige skriver ind til Børnetelefonen. Brevet fremgår ikke i sin fulde længde.
"Hej Børnetelefonen.
Jeg går i 8. klasse og er begyndt at få karakterer i skolen i år.
Generelt er jeg rimelig god i skolen, bedst til dansk, og jeg elsker dansk!
Jeg har fået 12 og 10-taller. Men så her i dag har vi lavet en diktat, og jeg har så fået 10.
Jeg blev vildt skuffet, sur og rigtig ked af det.
(...)
Jeg snakker med mine forældre om det, men de siger selvfølgelig bare, at det er vildt flot, og at 10 er mindst lige så godt som 12.
Men det er ikke nok for mig."
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse hos VIA University College, fortæller også, at der er flere indikatorer, der peger på, at mistrivslen blandt folkeskolebørn er stigende.
- Det mener jeg ikke, at vi kan komme udenom. Men der er mange forskellige forklaringer på det, og jeg tror ikke, at karakterer er udslagsgivende. Jeg vil dog ikke afvise, at det kan være et delelement, siger han.
Noget af det mest afgørende for børnenes trivsel er at have positive relationer til andre børn og føle sig som en del af et fællesskab - både i og uden for skolens mure, mener han.
En del af vores virkelighed
Ifølge Andreas Rasch-Christensen er karakterer en vigtig brik i folkeskolens dannelsesopgave, da karakterer er en del af den videre færd gennem uddannelsessystemet, om vi kan lide det eller ej.
- Det er også en del af livet i almindelighed. Indimellem bliver man evalueret, og så får man også nogen gange et tal hæftet på sig, siger han til TV 2 Kosmopol.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det ikke sikkert, at børnenes mistrivsel skyldes karakterer.
Der er ingen undersøgelser, der entydigt peger på karaktergivning som årsag til mistrivsel i folkeskolen, fortæller han. Men af netop den årsag er han positivt stillet over for forsøgsordningen.
- Man mangler en grundlæggende analyse af det. Der er ingen tvivl om, at nogle elever føler sig presset af et præstationsræs, men hvad det præcist vedrører er svært at konkludere. Og derfor kan sådanne forsøgsordninger sådan set give et ganske fornuftigt indblik, siger han.
