Undersøiske stenrev kan blive fremtidens kystsikring på Nordkysten
Folkene bag det store stenrev Hunderevet håber, at undersøiske stenrev kan erstatte sandfodring som mere skønsom og miljøvenlig kystsikring af den nordsjællandske kyst.
Den nordsjællandske kyst er udsat som aldrig før. Stigende vandstand og voldsomme storme hærger i kølvandet på klimaforandringerne. Derfor skal der kystsikres, og det har kommunerne langs nordkysten valgt at gøre ved hjælp af såkaldt sandfodring.
Men sandfodring går alt for hårdt ud over havmiljøet, mener både forskere og folkene bag foreningen Hunderevet, der lige nu er ved at etablere det, som de tror på kan blive en langt mere miljøvenlig løsning i fremtiden.
Foreningen Hunderevet er i disse dage ved at lægge de sidste sten ud på det sted, hvor der engang lå et stort stenrev, nemlig, Hunderevet. Foreningen har to mål med at genetablere revet.
- Stenrev skaber masser af liv under havoverfladen, fortæller foreningens formand, Frank Eske-Lund og fortsætter:
- Det har vi set på andre stenrev, som er blevet genskabt rundt om i landet. Det myldrer med liv efter bare nogle få år. Der er alger, søstjerner, krabber, muslinger, alt det de større havdyr lever af. For eksempel torsk, sæler og marsvin, fortæller han.
Mangler dokumentation
Det andet mål har mindst lige så vidtrækkende muligheder. Det handler om stenrev som effektiv kystsikring. Men her er dokumentationen endnu sparsom.
De mange stenrev over vandet, som mange kender fra de danske kyster, hindrer oftest havet i at æde kysten. Men der er aldrig skabt en entydig dokumentation for, at undersøiske stenrev også kan være en effektiv kystsikring.
Vi har en formodning om, at stenrev, som bliver lagt parallelt med kysten under vandet ud for kysten, kan bremse bølgernes kraft
Det håber forsker, Jon Christian Svendsen at få. Han har søgt Velux Fonden om finansiering til undersøge om undersøiske stenrev kan bremse bølger og hindre havet i at fjerne kysten.
- Det er aldrig blevet grundigt undersøgt, fortæller Jon Christian Svendsen.
Han er seniorforsker og leder af Center for Kystøkologi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU-Aqua.
- Vi har en formodning om, at stenrev, som bliver lagt parallelt med kysten under vandet ud for kysten, kan bremse bølgernes kraft, når de slår ind mod kysten, og at der vil aflejre sig sand og ral bag revet. Det kunne skabe et værn imod det stigende antals storme og den stigende vandstand i havene, som klimaforandringerne har skabt, fortæller han.
Veluxfonden har støttet en række stenrevsprojekter rundt om i landet, også Hunderevet, som nu er ved at tage form.
Politikerne med på bølgen
De tre nordsjællandske kommuner, Helsingør, Gribskov og Halsnæs har netop besluttet det omfattende kystsikringsprojekt med sandfodring. En metode der ifølge Jon Christian Svendsen går hårdt ud over havmiljøet.
Kommunerne har svært ved at se realistiske alternativer til sandfodringsmetoden her og nu, men har alligevel lagt et lod ind på stenrev som kystsikring ved at sætte syv millioner af til at etablere et mindre stenrev. Det er kun en brøkdel af, hvad det vil kostes at etablere et stenrev, men det handler om at inspirere, fortæller viceborgmester i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen fra SF. Hun er lige så begejstret som Frank Eske-Lund for stenrevet ud for Hundested.
- Vi håber, at det her lille projekt kan inspirere andre med større pengepunge og også politikerne i Folketinget til at arbejde videre med mulighederne for stenrev i forhold til kystsikring, fortæller hun.
Derfor forsvandt de store stenrev fra havbunden
De naturlige stenrev blev dannet for mere end 10.000 år siden. Det Nationale Center for Miljø og Energi vurderer, at stenrevene dengang udgjorde et dobbelt så stort areal, som Danmarks landareal. Men fra cirka 1900 begyndte man at fjerne revene for at bruge dem til byggeelementer i havnemoler og anlæg. DTU-Aqua vurderer, at der er fjernet 8,4 millioner kubikmeter stenrev fra 1900 til 1999. Det svarer nogenlunde til størrelsen på Fanø.
