Beboere i ghettoområde nægtede at flytte: Nu har de tabt i landsretten
Tvangsflyttede beboere i det tidligere ghettoområde Nøjsomhed i Helsingør mener, at deres opsigelse skyldes diskrimination. Landsretten mener ikke, der er sket noget ulovligt.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
En række familier i Helsingør har nægtet at lade sig tvangsflytte fra boligområdet Nøjsomhed, der tidligere har været på ghettolisten (der i dag kaldes listen over parallelsamfund red.).
Placeringen på ghettolisten fik i 2020 den almene boligorganisation Boliggården til at tage drastiske midler i brug.
Målet var at ændre sammensætningen og mindske antallet af beboere i Nøjsomhed og dermed undgå at blive kategoriseret som en såkaldt "hård ghetto" (der i dag kaldes et omdannelsesområde red.).
96 familier fik derfor at vide, at de skulle rykke ud, og otte af dem valgte ikke at makke ret. De mente nemlig, at de blev diskrimineret på baggrund af deres etnicitet.
Boligorganisationen Boliggården trak familierne i retten, og sagen - nu blot med syv familier - er gået helt til Øste Landsret.
Her er dommen fra Byretten i Helsingør blevet stadfæstet. Dommen afviser, at familierne er blevet opsagt på et ulovligt grundlag.
- Jeg har modtaget dommen og skal nu nærlæse den. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at tale med mine klienter, så jeg kender ikke deres reaktion på den, lyder det fra beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Da der nu bor under 1.000 mennesker i Nøjsomhed, figurerer boligområdet ikke længere på regeringens liste over parallelsamfund (den tidligere ghettoliste red.)
Beboere: Det er en principsag
Boligorganisationen Boliggården opsagde familierne i Nøjsomhed for at ombygge de 96 lejemål til såkaldte tilgængelighedsboliger, hvor der fremover fortrinsvist skal bo folk over 50 år, der er i arbejde.
- Nøjsomhed kom på ghettolisten i 2018. Så har man fire år til at få den af listen igen. En af mulighederne er, at man bygger boligerne om og sørger for, at der er nogle andre mennesker, der flytter ind. På den måde kan man få ændret på de kriterier, der gør, at et boligområde bliver udpeget som en ghetto, lød det i 2020 fra Bent Frederiksen, der er direktør i Boliggården.
Definitionen på et ghettoområde var i 2020 et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande oversteg 50 procent. Herudover skulle mindst to af fire kriterier omhandlende uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminelle forhold være opfyldt.
De opsagte beboere har fremført, at de er blevet smidt ud af deres hjem på grund af deres etnicitet. Det skyldes det faktum, at et boligområde ikke kan defineres som en ghetto, med mindre halvdelen eller mere af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
- Det er en principsag - vi skal ikke tillade det her. Vi har ikke gjort noget galt. Det er os, der skal bestemme. Vi skal ikke tillade, at vi bliver smidt ud på grund af vores hudfarve, lød det i 2020 fra Riad Salamoun, hvis familie var blandt dem, der nægtede at flytte.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
I Nøjsomhed er det 96 familier i syv opgange i de blokke, hvor flest er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet opsagt af den almene boligorganisation Boliggården.
- Det handler om retfærdighed. Vi skal ikke tillade, at vi bliver stigmatiserede. Hvis vi flytter til et andet område, så vil vores hudfarve jo forfølge os, også selvom vi bliver ingeniører og tjener kassen, og ingen pletter har på straffeattesten. Det er jo en forfølgelse, der kommer til at køre til evig tid, hvis ikke vi udfordrer ghettoloven, lød det i 2020 fra Riad Salamoun.
Til det svarede boliggårdens direktør, Bent Frederiksen, i 2020:
- Det har intet med etnicitet at gøre. I Nøjsomhed har cirka 55 procent af beboerne ikke-vestlig baggrund. Uanset hvilke opgange, vi havde valgt, så ville over 50 procent af beboerne have ikke-vestlig baggrund. Lige de opgange, vi kommer til at arbejde med, der er det over 60 procent, men ligegyldigt hvilken opgang så ville det være en meget stor andel. Det her er de store lejligheder og derfor de store familier, og derfor fylder de mere i billedet.
Ifølge beboernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, er det endnu ikke besluttet, om beboerne vil søge om tilladelse til at få sagen for Højesteret.
