De fleste kæmper imod - men i Helsingør kæmper de for at få en naturnationalpark
De fleste steder kæmper kommuner og borgergrupper imod at få en naturnationalpark - men i Helsingør vil de gerne have en – men den, de allerhelst vil have, den må de ikke få.
Det er ikke altid nemt at finde køerne i Hellebæk Kohave ved Helsingør. Faktisk kan man gå der hele dagen uden at se dem, fortæller Lars Michael Nielsen.
Han er næstformand i den forening, der hedder Hellebæk Kohaves Venner.
Der er i alt 38 stykker kvæg, og Hellebæk Kohave er 234 hektar stor. Det svarer til cirka 330 fodboldbaner med skov, eng og søer. Men både politikere og brugere af området havde håbet på, at det kunne blive endnu større.
- Vi ville gerne have et større område med bedre biodiversitet - også inde i skoven, siger Lars Michael Nielsen.
Forsvandt fra listen
Hellebæk var blandt de 23 områder på Naturstyrelsens bruttoliste over mulige arealer, der kan gøres til Naturnationalparker.
Områder, hvor skoven skal stå urørt af mennesker, og i stedet græsses af store dyr som køer, heste eller elge til gavn for biodiversiteten.
Og Hellebæk Kohaves Venner havde lavet en plan om en naturnationalpark på tilsammen op til 1000 hektar - hvis altså området bare kunne blive blandt de 10 nye naturnationalparker, som politikerne på Christiansborg lige nu forhandler om at udpege.
Men pludselig var de ikke længere på bruttolisten, der nu er skåret ned til 21 naturområder.
Hos Hellebæk Kohaves Venner blev de både overraskede og ærgerlige. Det samme gjorde Helsingørs borgmester.
- Det var jo sådan en kold spand vand at få i hovedet, og jeg kunne ikke forstå det, siger Benedikte Kiær (Kons.).
Forklaringen var, at Slots- og Kulturstyrelsen havde påpeget, at der ligger betydelige fortidsminder i hele området. Det er ting som marksystemer og fund fra oldtiden, industrihistoriske kulturarvsspor og gamle stendiger.
Men den begrundelse forstår hverken Hellebæk Kohaves Venner eller politikerne i byrådet. For allerede i dag er der stendiger inden for indhegningen, men køerne går ikke rundt på dem, fortæller Benedikte Kiær.
- Køerne kan ikke lide at gå der, så de går der ikke i dag, siger hun.
Helsingør har dog stadig et andet område på listen, Horserød Hegn, men her vil en naturnationalpark være til stor gene, hvis man spørger borgmesteren.
- Det bliver gennemskåret af en meget befærdet vej, som forbinder områderne her i kommunen med busser og med masser af pendlere, så det giver bare ikke nogen mening, når vi allerede har det, de efterspørger, herude ved Hellebæk Kohave, siger Benedikte Kiær (Kons.)
Modstand i nabokommunen
Man skal da heller ikke længere væk end til nabokommunen Gribskov for at møde både borgere og politikere, der aktivt kæmper mod overhovedet at få en naturnationalpark.
Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er fortsat på bruttolisten over mulige nye naturnationalparker, men her vil kommunen ikke have indhegning og store dyr gående vildt året rundt, som planen er i de nye naturnationalparker.
- Byrådet i Gribskov kommune ønsker ikke hegn i vores skove, for vi mener ikke, at det er til gavn for noget, og det er virkelig til stor skade, for alle de borgere der bruger skovene, lød det i januar fra borgmester Bent Hansen i forbindelse med en demonstration mod naturnationalparken.
Foto: Casper Dalgård, TV2 Lorry
Næstformand: Køerne styrker biodiversiteten
Men i Hellebæk Kohave er de glade for køerne. Faktisk har der gået køer i Hellebæk Kohave de seneste 15 år, men især de seneste tre års tid er det gået fremad for biodiversiteten i området.
Det viser blandt andet undersøgelser, som Københavns Universitet har foretaget, og det skyldes især, at man har skåret kraftigt ned på antallet af græssende køer, så græsningstrykket er blevet meget lavere.
Men i det hele taget mener Lars Michael Nielsen og hans kolleger i foreningen, at køerne har god indvirkning på naturen.
- De laver lort, og de laver optråd, som vender i skovbunden, og det er med til at skabe en større biodiversitet, levesteder for andre arter, en meget bedre dynamik, forklarer Lars Michael Nielsen.
Så meget desto mere undrer det borgmester Benedikte Kiær, at man ikke kan få lov at lave en naturnationalpark netop i Hellebæk Kohave.
- Vi har jo vist, at det kan lade sig gøre, at der godt kan være en sameksistens her, og hvis vi bare havde fået lov at udvikle videre på det her område, havde det været rigtig dejligt, siger Benedikte Kiær.
På Christiansborg kan den socialdemokratiske miljøordfører Kasper Roug godt se det underlige i situationen.
- Når man stiller det op på den måde, så er det klart, så er der et paradoks, siger han.
Kulturminder skal der dog tages hensyn til.
- Det er klart, det bliver vi nødt til at lytte til, på samme måde som vi også lytter til Forsvaret, der siger, at der er altså nogle øvelsesterræner i Jylland, som de ikke kan undvære, så dem må vi også tage af listen, forklarer Kasper Roug.
Politikerne kæmper videre
Men i Helsingør har de ikke tænkt sig at give op.
- Vi har selvfølgelig gjort opmærksomme på, at vi ikke kan forstå det. Vi er kommet med alle de gode argumenter for, at netop det her område skal på listen igen, og så har vi både skrevet og ringet, og taget fat på dem som vi kender tæt på beslutningsprocessen, fortæller Benedikte Kiær.
Ifølge Kasper Roug er det da heller ikke helt udelukket, at Hellebæk Kohave på et tidspunkt kan blive til naturnationalpark.
- Det er det, vi er ved at kigge på nu. Jeg som lægmand kan jo ikke vurdere det, det har vi fagfolk til, siger han.
Det er dog begrænset, hvad der slipper ud fra forhandlingerne, som foregår netop nu. Men Lars Michael Nielsen fra Hellebæk Kohaves Venner tror stadig på det. Han mener, at det må være muligt at finde en løsning, hvor kulturminderne kan hegnes ind eller på anden måde beskyttes.
- Jeg håber og tror da på det - det vil ikke give nogen mening, hvis det ikke kan lade sig gøre, siger han.