TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Pårørende er bekymrede over svenske ansatte i ældreplejen

Mange med svensk bopæl arbejder i ældreplejen i Nordsjælland. Men reglerne for at undgå smittespredning med coronavirus er mere lempelig i Sverige end i Danmark. Det har fået Ældre Sagen til at kontakte regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Billeder fra Malmø onsdag viser, at svenskere stadig samles på restauranter på offentlige pladser. I Danmark er restauranter og caféer for længst lukket ned.

Pårørende til borgere i ældreplejen i Helsingør Kommune udtrykker bekymring over de svenske ansatte, som hver dag krydset sundet og varetager plejen af deres pårørende.

Det skyldes, at linjen i kampen mod corona på den svenske side af Øresund ligger langt fra den danske.

Det føles rigtig grimt i maven at vide, at de kan komme fra cafébesøg og socialt samvær og gå direkte ind på et plejehjem til vores sårbare pårørende, som vi ikke engang må besøge.

— Inge Lise Therkildsen

Og en stor del af de ansatte, som hver dag pendler mellem Sverige og Danmark, arbejder i ældreplejen i Nordsjælland.

- Vi er ikke utrygge ved personerne, og det er jo heller ikke fordi, de er svenskere, men vi er utrygge ved, at der gælder nogle mindre strenge forholdsregler for dem, når de er hjemme, siger Inge Lise Therkildsen fra Helsingør til TV 2 Lorry.

Hun er pårørende til en 93-årig med astma og KOL tilknyttet kommunens ældrepleje.

- Det føles rigtig grimt i maven at vide, at de kan komme fra cafébesøg og socialt samvær og gå direkte ind på et plejehjem til vores sårbare pårørende, som vi ikke engang må besøge, siger hun.

Svenskerne må fortsat forsamles i grupper på op til 500 personer, skoler, daginstitutioner, restauranter og kulturinstitutioner er fortsat åbne, og i det hele taget virker den svenske regerings tiltag lempelige i forhold til danske og andre europæiske.

En overset fare?

Ældre er i særlig stor risiko for at gennemgå et svært sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19.

Derfor har statsministeren ad flere omgange opfordret til, at man afholder sig fra at besøge sine svage og syge ældre slægtninge i denne tid, ligesom personer over 80 år er klassificeret som "særligt udsatte" ved corona-smitte af Sundhedsstyrelsen.

Ældre Sagen har nu kontaktet regeringen for at gøre opmærksom på den lurende fare.

- Vi har en bekymring, som vi har givet videre fra de pårørende, som er bekymrede for de forskellige strategier, der er i Danmark og Sverige, siger Ældre Sagens formand, Bjarne Hastrup, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det må være et krav fra vores side, at alle de foranstaltninger, vi har foretaget over for personalet ude på plejehjemmene og hospitalerne, ikke bare indbefatter de sygeplejersker, der bor i Danmark - men også dem, der bor i Sverige.

Det må være et krav fra vores side, at alle de foranstaltninger, vi har foretaget over for personalet ude på plejehjemmene og hospitalerne, ikke bare indbefatter de sygeplejersker, der bor i Danmark - men også dem, der bor i Sverige

— Bjarne Hastrup, Formand for Ældre Sagen

Der arbejder cirka 200 personer i Helsingør Kommune med bopæl i Sverige. I Region Hovedstaden arbejder der 420 personer, der bor i Sverige, oplyser regionen.

En af dem er plejeassistenten Anette Holm, der siden 2001 har været ansat i Helsingør Kommunes ældrepleje.

Oplever du, at nogen er særligt nervøse, fordi du bor i Sverige?

- Jeg kan mærke, at nogle medarbejdere er bange for det, og nogle kan blive lidt nervøse. Der er også nogle pårørende, som måske også har spurgt ind til det, siger Anette Holm til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet...

Billeder fra Malmø onsdag viser, at svenskere stadig samles på restauranter på offentlige pladser. I Danmark er restauranter og caféer for længst lukket ned.
Foto: SVT

Kommune: "Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå smitterisici"

I Helsingør Kommune anerkender man problematikken, men fastslår samtidig, at kommunen allerede nu forsøger at tage stramme forholdsregler for personalet.

- Der gælder de samme regler for dem (de svenske ansatte, red.), som der gør for de danske, siger Johannes Hecht-Nielsen (V), der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Selvfølgelig er de bekymrede. Men vi kan ikke sige andet, end at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at nogen kommer ud for en smitterisiko, som er større, end den ellers er for de danskere, der bor her i landet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Konkret er de svenske ansatte i kommunen blevet adviseret om at følge de danske forholdsregler for at undgå spredning af corona-smitte - også når de har fri, forklarer Johannes Hecht-Nielsen (V), der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Helsingør.
Foto: TV 2 Kosmopol

Konkret er de svenske ansatte i kommunen blevet adviseret om at følge de danske forholdsregler for at undgå spredning af corona-smitte - også når de har fri, forklarer formanden.

Plejeassistent bosat i Sverige har ikke hørt om kommunes påbud

Den besked kender den svenske plejeassistent Anette Holm dog ikke til. Hun fortæller, at der ikke er kommet nogle særlige retningslinjer, som hun i kraft i sin ansættelse i Helsingør Kommune skal overholde.

- Nej, jeg har ikke fået at vide, hvordan jeg skal forholde mig i Sverige, selvom jeg er ansat i Danmark, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anette Holm med bopæl i Sverige understreger dog over for TV 2 Lorry, at hun holder sig til de danske regler, da hun selv mener, at de svenske regler er for lempelige.
Foto: TV 2 Kosmopol

Johannes Hecht-Nielsen erkender, at det ikke er godt nok, at beskeden om at tage danske forholdsregler ikke er nået ud til alle de svenske ansatte i kommunen.

- Derfor vil jeg i dag (onsdag, red.) tage kontakt til dem, der står for at meddele til plejepersonalet for at sikre, at samtlige af vores medarbejdere med bopæl i Sverige ikke er i tvivl, siger han.

- Men når det så er sagt, så vil jeg også understrege, at vi er nødt til at have tillid til, at medarbejderne gør, som de får besked på, når de er hjemme. For vi kan ikke undvære vores svenske medarbejdere. I ældreplejen er vi fuldstændig afhængelige af dem, siger Johannes Hecht-Nielsen.

Anette Holm med bopæl i Sverige understreger dog over for TV 2 Lorry, at hun holder sig til de danske regler, da hun selv mener, at de svenske regler er for lempelige.

TV 2 Lorry har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om sagen, men ministeriet er onsdag ikke vendt tilbage med et svar.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Både jul og nytår byder på store brag over hovedstaden

Foto: Foto: Tivoli

I forbindelse med både jul og nytår bliver himlen over Tivoli lyst op i alverdens farver.

Den prisvindende fyrværker, Gunnar B. Knudsen, der senest hev en førsteplads hjem til den ikoniske fyrværkerifestival i Pamplona i sommers, står nemlig klar til at antænde et hav af korte lunter.

Både 1. og 2. juledag vil der være fyrværkerishow klokken 21.30.

- Til juleshowene i år har jeg lagt et par særlige finaler ind, som hylder julens farver; grøn og rød. Det bliver to meget forskellige shows, så man kan roligt komme og opleve dem begge, siger den erfarne fyrværker.

Det helt store show gemmer han dog til nytårsaften, hvor bragene traditionen tro vil runge udover hovedstaden fra klokken 23.00.

- For en fyrværker i Danmark bliver det ikke større end at stå for fyrværkeriet i Tivoli nytårsaften. Det er simpelthen det største. Jeg har da også et fantastisk show med til årets sidste aften i år, som er inspireret af mit prisvindende show i Pamplona.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fik otte måneders fængsel for 117 gram hash - nu skal sagen for Højesteret

Arkivfoto: Københavns Politi er fredag 17.juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street på Christiania.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er tale om en urimelig forskelsbehandling.

Sådan siger advokat Hanne Reumert om den retspraksis, som har udviklet sig i straffesager om salg af stoffer i en såkaldt målrettet skærpet strafzone i og omkring Christiania. Advokaten har stor erfaring med at være forsvarer for tiltalte i den type sager.

For nylig har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at en konkret sag indbringes for Højesteret. Afgørelsen kan få principiel betydning.

Landsretten har ment, at hendes klient skulle have otte måneders fængsel. Som led i den organiserede hashhandel på Christiania var han i besiddelse af 117 gram hash, et gram skunk, nogle joints og 16 hashkager, som han ville sælge. Han er tidligere dømt.

Men de otte måneders fængsel er for hård en straf, lyder det fra advokaten.

- Denne sag er velegnet til at få fastslået, hvad gentagelse skal have af betydning for udmålingen af straffen. Og den er også velegnet til at få afgjort, hvad man skal sammenligne med, når der er indført skærpet strafzone i et område, hvor der i forvejen er en forhøjet straf, siger Hanne Reumert.

Der var nemlig allerede indført en skrap kurs i forhold til Christiania, da strafzonen blev indført. Ifølge advokaten kan den lidt forenklet udtrykkes på denne måde: Hvis man sælger 100 gram hash i Christiania, får man samme straf, som hvis man solgte to kilo hash på Nytorv midt i København.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Danmarks første motel skal jævnes med jorden

Mange tror, at Wittrup Motel i Albertslund, var landets første motel, men motellet i Roskilde kom altså først.
Foto: Google Street View

Danmarks første rigtige motel slog dørene op 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 i Roskilde.

Det er længe siden og det er også længe siden, den sidste gæst har overnattet på det nu hensygnende motel.

Faktisk er bygningerne i så dårlig forfatning, at motellet nu skal rives ned. Det skriver sn.dk.

- Det er rigtigt, at vi ejer grunden. Vi er lige nu i gang med en generel opdatering af arealet, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Derfor river vi dem nu ned, så de ikke skal gå i forfald, siger kommunikationschef hos Q8 Danmark Marie Sheye Lund til Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

- Situationen er en helt anden nu end i foråret og forsommeren. Når vi sender betjente ud for at lede efter sælgere og købere, kan der gå flere timer, uden at de kan sigte nogen. Det er udtryk for, at de forskellige indsatser, også Christianias egen, har virket, siger Simon Hansen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google