Politi fjerner beboere fra evakueret boligområde
Det oplyser Jakob Tofte, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.
- Der er tale om cirka 15 boliger, hvor beboerne ikke havde fulgt ordren om evakuering. Her har vi assisteret ved nogle af adresserne. Det er forløbet roligt og fredeligt, siger vagtchefen og tilføjer:
- Det er en forståelig situation, at man kan have svært ved at forlade sit hjem. Derfor er vi gået til det med en vis empati og konduite. Men i henhold til politiloven kan vi bistå med evakuering, hvis der er fare for personers liv.
I alt blev 65 boliger i området beordret hasteevakueret fredag, fordi ingeniører ved i forbindelse med en skimmelrenovering vurderede nedstyrtningsfare på grund af projekterings- og udførselsfejl.
Mens alle beboere dermed er evakueret fra Stævnen, er der fortsat usikkerhed i forhold til genhusning. Organisationen Boliggården, der udlejer boligerne, siger tirsdag til TV 2 Kosmopol, at de arbejder på en løsning.