Ildsjæl fik en idé. Nu blomstrer udviklingshæmmede børn
Glæden er stor både på banen og på tilskuerrækkerne, når en gruppe helt særlige børn hver lørdag indtager Helsingør Hallen.
Hver lørdag er der håndboldtræning i Helsingør Hallen for en gruppe børn, der har lidt flere udfordringer end de fleste.
Børnene er udviklingshæmmede. Men det betyder ingenting, for når først de træder ind på banen, så er det med en helt særlig gejst og glæde.
Jeg synes, det er meget sjovt.
Hver gang bolden ryger i nettet, ryger armene højt i vejret, og der uddeles high fives.
- Det ser man ikke så mange andre steder til en træning. Det er så hyggeligt, siger træner Nickie Lindgaard.
Det synes 13-årige Emma også. Hun har Downs Syndrom, men er også lidt af en målkanon ved lørdagens træning.
- Den kom ind alligevel. Hvor er du god, siger Nickie Lindgaard til Emma, da hun scorer et mål mod sin træner, der står inde mellem stængerne og vogter håndboldmålet.
- Jeg synes, det er meget sjovt, siger Emma.
Mathilde blomstrer op
Hun er en af i alt tyve spillere på håndboldholdet. Den yngste er fem år, og den ældste er 15. Fælles for dem alle er, at de i deres korte liv allerede haft mere at kæmpe med end så mange andre jævnaldrende børn.
Det er ikke ligesom at træne almindelig håndbold. Det er meget sjovere.
Det gælder blandt andre Mathilde Røes på 14 år. Hun er født døv, men har fået indopereret et apparat, der gør, at hun kan høre.
Men det er ikke hendes eneste udfordring.
Mathilde er nemlig også påvirker af, at hun har en lammelse i sin venstre side. Men ved hjælp af genoptræning kan hun i dag løbe med inde på banen og træne håndbold sammen med de andre børn.
- Hun blomstrer jo op, man bliver så glad. Hun er et stort smil, fra hun kommer på, til hun kommer hjem, siger hendes mor, Rikke Røes, der følger lørdagens træning fra sidelinjen sammen med de andre forældre.
Sammen nyder de synet af deres børns store glæde ved at spille håndbold.
Sjovere end almindelig håndbold
Men det var ikke blevet til noget uden trænere som Nickie Lindgaard, der for tre år siden begyndte at træne voksne udviklingshæmmede og mente, at det nu også var tid til at træne de udviklingshæmmede børn.
Derfor startede hun håndboldholdet op tilbage i august.
- Det er ikke ligesom at træne almindelig håndbold. Det er meget sjovere, siger Nickie Lindgaard.
Trænerne er jo fantastiske og engagerede, og det er helt overvældende som forælder at være den del af det her.
Hun fortæller, at børnene ikke følger håndboldreglerne til punkt og prikke, men at det er heller ikke det, det handler om. Her er det nemlig hyggen og glæden, der er i centrum.
- De ruller rundt, og de har det sjovt og går ikke lige til linjen, som de skal, når de skal score på mål. Men det er jo hyggeligt, siger Nickie Lindgaard, der sammen med holdets tre andre trænere høster stor ros blandt forældrene for deres fælles indsats med børnene.
- Trænerne er jo fantastiske og engagerede, og det er helt overvældende som forælder at være den del af det her, siger Mette Boas Schwartzlose, der er mor til 13-årige Emma med Downs Syndrom.
Da lørdagens træning er afsluttet, er det en gruppe glade børn og en mindst lige så tilfreds træner, der forlader Helsingør Hallen.
- De får scoret alle sammen, og de går hjem glade. Det er rigtig dejligt, siger Nickie Lindgaard.
