Oversigt

Seneste nyt

Beboer om skud mod boligblok: "Det er surrealistisk"

En større boligblok på vejen Hørkær i Herlev blev ramt af flere skud i nat.

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om skyderiet klokken 4.35, og selvom der ikke er nogle personer, der er kommet til skade, chokerer hændelsen beboere i området.

Én af overboerne til den ramte lejlighed, August Moltzen, er også overrasket over episoden.

Han lå og sov, da skuddene blev affyret.

- Det er surrealistisk, at det er sket. Men jeg er rolig, men det er jo også på selve dagen, så måske kommer reaktionen lidt senere. 

Ifølge August Moltzen var det underboen selv, der politianmeldte episoden, og skuddene er ikke gået igennem ruderne.

Politiet kan ikke sige noget om mistænkte eller motiv, men de hører meget gerne fra vidner. Så hvis du ved eller har hørt noget om sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 43 86 14 48.