”Det er ret specielt” Arkæologer har gjort et vigtigt fund
Bygningsrester fra middelalderen er et sjældent syn i dette område.
Foto: Herlev Kommune
Arkæologer er nu kommet et skridt nærmere mysteriet om, hvordan et område, vi i dag kender som Herlev, så ud i Middelalderen.
På en prøveudgravning i området omkring Gl. Klausdalsbrovej og Hjortespringvej gjorde to arkæologer fra Kroppedal Museum nemlig et interessant fund, ifølge et Facebook-opslag fra Herlev Kommune.
De stødte på bygningsrester af munkesten. En særlig type mursten, der blev brugt i en periode fra 11-tallet til 1600-tallet.
- Det er ret specielt. Det er sjældent, at vi finder spor fra middelalderen i det her område. Som regel er det spor fra jernalderen, vi finder i området mellem København og Roskilde, siger Daniel Teilmann, en af arkæologerne på udgravningen.
Foto: Herlev Kommune
Udgravningen er sat i gang af Kroppedal Museum i Taastrup.
Tidligere fund af stolpehuller
Selvom der ikke normalvis er fund tilbage fra Middelalderen i det her område, så har man fra museets side haft en formodning om, at der kunne findes noget i området, forklarer udgravningsleder Lotte Sparreholm fra Kroppedal Museum:
- Grunden til, at vi har anbefalet en arkæologisk prøvegravning her, er, at vi vurderer, at der kan være væsentlige, jordfaste fortidsminder på de pågældende matrikler.
Historiske kilder viser, at hovedgården Hjortespring fra slutningen af 1600-årene har ligget i netop det område. Det er også i det område, den gamle Hjortespring Landsby, der indtil 1672 var landsbyen Tubberup, har ligget i middelalderen.
- Ved flere lejligheder er man stødt på arkæologiske levn på matriklerne. I 1980 fandt man stolpehuller og bygningsdele, sandsynligvis fra en hypocaust – en varmtluftovn til opvarmning. Det kan være sporene efter et kongeligt jagthus, som menes nedrevet i 1595, forklarer Lotte Sparrevohn.
Nu skal arkæologerne fra Kroppedal analysere fundet nærmere.
Se fire andre interessante fund fra vores område.
"Sørøver"-skib i Køge
Under arbejdet med at grave ud til en ny parkeringskælder i Køge dukkede der et ældgammelt såkaldt klinkbygget skib på cirka to gange otte meter op.
I skibet fandt man også en pistol fra 1700-tallet samt en lerdunk, der fik en udgravningsleder til at få associationer til gamle sørøvere.
I forbindelse med at en gammel skole i Roskilde skulle omdannes til nye boliger, væltede Danmarkshistorien nærmest op af jorden.
Arkæologerne regnede ikke med at finde noget interessant, men de tog i den grad fejl, viste det sig.
- Lagene indeholdt store mængder affald i form af knogler, trækul, brændt lerklining fra enten husvæg eller ovn, en kam af ben, en stylus (et skriveredskab fra middelalderen) samt en større mængde keramikskår, alle med foreløbig datering til 1200-tallet, fortalte Jesper Langkilde, der er museumsinspektør og arkæolog på Roskilde Museum, dengang.
"Blærerøvsknive" stadig skarpe efter 4000 år i jorden
Ved Store Heddinge på Stevns blev der fundet en samling helt tynde knive, skarpe som barberblade, som var lavet i den bedste kvalitet flintesten.
Brian Westen fra Museum Sydøstdanmark legede lidt med tanken om, at de otte knive ganske simpelt var blevet glemt i et slags depot. Men samtidig luftede han også tanken om, at de var endt i jorden som en slags ofring til guderne.
Læs mere om den historie her og få også svar på, hvorfor knivene omtales som "blærerøvsknive"
500 år gammel nøgle dukkede op under rådhus
En oldgammel nøgle på 9 gange 17 centimeter dukkede pludseligt op af jorden i Helsingør tilbage i august.
Arkæologen bag fundet var ikke sen til at kalde det et "yderst sjælden fund".
- En stor nøgle passer til en stor lås. Bag en stor lås gemmer der sig ofte noget værdifuldt. Der kommer en gang imellem store nøgler ind fra folk, der går med metaldetektorer. Men det er utroligt få, vi arkæologer finder, når det kommer til stykket, sagde arkæologen bag fundet.
Er du nysgerrig på arkæologens teori om, hvad nøglen blev brugt til, kan du læse mere her.
