Jordemødre har så travlt, at de tisser i bukserne

På fødeafdelingen på Herlev Hospital har jordemødrene ikke bare travlt. De har rigtig travlt. I en rapport fra Arbejdstilsynet fremgår det, at 90 procent af jordemødrene på afdelingen i en trivselsundersøgelse har tilkendegivet, at de ikke mener, de har tid nok til at udføre deres arbejde.

Faktisk er det så slemt, at de ansatte ikke altid når på toilettet. Det er sågar sket, at ansatte har tisset i bukserne på grund af travlhed, fremgår det af en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, siger Heidi Brønnum-Jacobsen, ledende oversygeplejerske, på Herlev Hospital.

- Det må ikke forekomme, siger hun.

18 ud af 96 stillinger er ubesatte

Med flere end 5.000 fødsler årligt, er der mere end nok at lave for jordmødrene på hospitalet, og på nuværende tidspunkt er de for få til at løfte opgaven.

18 af afdelingens 96 jordemoderstillinger er således ubesatte.

- Den ydelse, man som jordemoder gerne vil give, må man gå på kompromis med for mange gange, siger Heidi Brønnum-Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Herlev Hospital.

Manglen på jordemødre går ud over afdelingens ansatte og sikkerheden i behandlingen, og derfor har hospitalet fået et påbud af Arbejdstilsynet om at rette op på arbejdsmiljøet og sikre en sundhedsforsvarlig behandling inden for seks måneder.

Hospitalets første tiltag er at involvere andre faggrupper for at aflaste jordmødrene:

- Der er for eksempel et behov for at ringe ind og kontakte fødegangen, når du er i fødsel eller tæt på, så der har vi ansat nogle lægesekretærer, som tager telefonen og klarer de administrative sig, siger Heidi Brønnum-Jacobsen.

Et udbredt problem

Problemerne med presset personale på fødeafdelinger og mangel på jordemødre er bestemt ikke nye.

TV 2 Lorry har tidligere bl.a. fortalt om Lotte Raahauge, der sagde op fra sin stilling som jordemoder på grund af stress, og i 2017 forsøgte Jordemoderforeningen at sætte fokus på sagen med en københavnsk buskampagne.

- Det er fuldstændig sindssygt kritisabelt, det er kommet dertil, og der skal selvfølgelig gøres noget ved det, og jeg er overbevist om, at ledelsen prøver at gøre, alt hvad den kan inden for rammerne af hvad de har at gøre med, men de rammer er jo bare ikke store nok, så regionspolitikerne må jo også på banen, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

I Arbejdstilsynets rapport kan man også læse, at der er eksempler fra fødeafdelingen på Herlev Hospital, hvor personalemanglen har haft konsekvenser.

Her står der, at en patient fik svangerskabsforgiftning, fordi hun ikke blev tilset på grund af travlhed, og at to nyuddannede jordemødre sagde op, da de blev sat til at håndrere en kompliceret fødsel - en opgave, der normalt varetages af jordemødre med mere erfaring.

- Det er jeg ked af. Det må jeg sige, det er jo ikke godt for nogen, siger Heidi Brønnum-Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Herlev Hospital.

Nu har hospitalet ansat en person til at hjælpe folk der skal støtte de, der er nye i rutinerne.

 - Til gengæld kan sådan en rapport jo gøre, at vi kan fokusere på det, der er brug for at rette op på, siger Heidi Brønnum-Jacobsen.

Flere vælger private fødeklinikker

Presset på fødeafdelingerne rundt omkring får flere til at vælge en privat fødeklinik i stedet for.

Storkereden har flere afdelinger i hovedstadsområdet. De er startet af Louise Zielinski, der selv er jordemoder.

-  i virkeligheden var det jo en meget egoistisk tanke fordi jeg selv ikke trivedes i det offentlige. Jeg kunne ikke få lov til at give mine fødende det, jeg vidste, de skulle have, som er den tryghed, som jo bare gør, man føder.

Freja Polonius og Peter Lund fik datteren Isolde for fire måneder siden på Storkereden i Roskilde.

Det var historier, parret havde hørt om utrygge fødsler, der fik dem til at vælge en privat fødeklinik.

- Når du har fred og ro til at føde som kvinde, så kommer du i kontakt med din egen styrke, siger Freja Polonius.

Uacceptabelt, mener Forældre og Fødende

Organisationen Forældre og Fødsel, der kæmper for bedre vilkår for gravide, fødende og småbørnsfamilier, er fortørnede over forholdene på fødegangene.

I en skiftlig besked sendt til TV 2 Lorry kalder organisationen det 'uacceptabelt', at fire fødende skal deles om en jordemoder, og at travlhed kan forhindre sporing af svangerskabsforgiftning.

- Vi ser i dag allerede knaphed på jordemødre, der vil arbejde på de offentlige fødesteder. En knaphed, der viser sig ved, at fødesteder må skære i tilbud til familierne, f.eks. senere jordemoderbesøg, færre hjemmebesøg efter fødsel og fødselsforberedende foredrag i store auditorier i stedet for forberedelse i mindre hold, udtaler bestyrelsesformand Birgitte Halkjær.

Regionsrådsformand lover bedre arbejdsmiljø

Ansvaret for et ordentligt arbejdsmiljø på fødeafdelingen på Herlev Hospital ligger hos hospitalets ledelse, der hører under Region Hovedstaden.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, henviser til, at det er hospitalsledelsens opgave at løse problemerne på de konkrete afdelinger.

- Det regner jeg med, at man arbejder med ledelsesmæssigt. At man ansætter sekretærer til at lave det administrative arbejde, at man får social- og sundhedsassistenter til at hjælpe med de opgaver, hvor det kan lade sig gøre.

Kigger man på det overordnede problem med for få jordemødre på tværs af Region Hovedstaden, ligger løsningen i at kigge fremad, mener Sophie Hæstorp Andersen:

- Det der er min opgave som politiker, det er at sikre, at de to rigtig gode fødsler jeg havde på Hvidovre Hospital, det kan andre også få i fremtiden ved, at vi tænker langsigtet. Ved at vi uddanner nogle flere jordemødre, ved at vi laver nogle tilbud som er attraktive for jordemødre og som er attraktive for os fødende, siger hun.