Politiet brugte kontroversiel metode til at fange mistænkt - nu bliver den "altafgørende" i retssagen

Snart kan en af de seneste års mest opsigtvækkende drabssager få sat et endeligt punktum.

Tirsdag begynder retssagen nemlig mod en 29-årig mand, der er tiltalt for drabet på den højgravide Louise Borglit, der blev dræbt med adskillige knivstik, mens hun luftede sin søsters hund en novemberaften i 2016 i Elverparken i Herlev.

Allerede dagen efter stod det klart, at politiet manglede et afgørende gennembrud i, hvad der blev omtalt som et "bestialsk" drab.

Og sådan fortsatte det i de efterfølgende år - i hvert fald i offentligheden.

Derfor var det også en stor overraskelse for mange, da Københavns Vestegns Politi for godt et år siden - fem og et halvt år efter drabet - kunne fortælle offentligheden, at man havde anholdt en mand for drabet.

For mens det i offentligheden måske kunne se ud som om, at opklaringen af drabssagen havde stået stille, så havde det i virkeligheden slet ikke været tilfældet på politigården.

I forbindelse med grundlovsforhøret af den nu tiltalte mand sidste år, kom det nemlig frem, at politiet tilbage i 2020 havde valgt at indsætte en hemmelig politiagent i sagen.

Man havde nemlig anet mistanke om, at en allerede indsat mand kunne have relation til sagen. 

Agenten, der gik under navnet "Frank", blev derfor indsat i fængslet for at opbygge en tæt relation til den mistænkte med henblik på at sikre nye og potentielt afgørende informationer om sagen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.) 

Tirsdag - knap et år senere - begynder retssagen mod den nu 29-årige mand, der er tiltalt for at stå bag drabet på Louise Borglit. 

Den 29-årige mand har indtil nu nægtet sig skyldig

Spørger man den tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller, så er det netop brugen af politiagenten, som han vil holde ekstra øje i forbindelse med retssagen. 

- Det er meget specielt og meget usædvanligt, at man har haft en agent inde på den måde. Som jeg har læst og hørt sagen, så bliver det altafgørende, om man får lov at bruge vidneudsagnet fra politiagenten, siger han til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

"Utraditionelt", mener advokat 

Under grundlovsforhøret sidste år, kom det ifølge TV 2 frem, at infiltratoren "Frank" nåede at være indsat i fængslet sammen med den tiltalte i cirka tre uger i slutningen af 2020.

Under snakke der og under besøg i fængslet efterfølgende fortalte den tiltalte ifølge anklagemyndigheden om detaljer fra drabet i Elverparken i Herlev på eget initiativ.

Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte har tilstået drabet to gange overfor "Frank". På et tidspunkt har han også sagt: "Jeg kan håbe på, der ikke er aflytning her, så er jeg fucked".

Der er ingen fysiske eller biologiske beviser som DNA, fingeraftryk eller teledata, der sætter den tiltalte i forbindelse med drabet.

Allerede kort efter grundlovsforhøret i maj sidste år trådte mandens daværende advokat, Adam Henning-Bengtson, frem og kaldte brugen af politiagenten for "utraditionel".

- Det er utraditionelt, lad os bare sige det på den måde. Det er noget, som du ser relativt sjældent, og jeg kan faktisk ikke selv komme i tanke om et lignende tilfælde præcis på denne her måde. Derfor kan jeg allerede nu sige, at jeg tror, det bliver et tema under sagen, sagde han således til de fremmødte medier ifølge DR.

Den tiltaltes nye forsvarer, advokat Christina Schørsted, har ikke haft mulighed for at stille op til interview før retssagen. 

Se, hvordan politiet efterforskede sagen i de første år efter drabet i videoen neden for.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Tungt politimæssigt værktøj 

Jens Møller vurderer, at netop spørgsmål omkring brugen af politiagenten vil komme til at fylde i den forstående retssag.

- Det, der er stridens kerne, er helt banalt, at hvis en politimand har en tilgang til en person, som er mistænkt for noget alvorligt, så skal den mistænkte vide, at vedkommende taler med politiet.

- Han skal gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Det er de helt basale formregler, som de har ret til at få oplyst, uddyber han.

I modsætning til brugen af såkaldte meddelere, hvor en person regelmæssigt videregiver oplysninger til politiet, så er det altså et andet og tungere politimæssigt værktøj, der tages i brug, når man vælger at bruge en politiagent.

- Her har man skabt en situation, lavet en dækhistorie og myndighedsmæssigt formået at sætte dem tæt på hinanden, så de kan danne en relation og få et fællesskab i fængslet, der gjorde, at der kom denne her fortrolighed, så den tiltalte betroede sig til politiagenten, forklarer Jens Møller.

Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, vurderer ikke, der i sagen er brud på agentreglerne, ud fra hvad der er kommet frem om sagen på nuværende tidspunkt.

- Agentreglerne handler om at medvirke til, at andre udfører eller fortsætter en forbrydelse. Det er der ikke tale om i det her tilfælde. Der drejer det sig om at lokke oplysninger ud af en anden om en allerede begået og afsluttet forbrydelse, siger han til TV 2 Kosmopol og tilføjer:

- Selvom ”Frank” betegnes som en politiagent, har forholdet ikke noget med agentreglerne at gøre. Jeg forstår det sådan, at ”Frank” er ansat i politiet og har gennemført sine aktiviteter som led i sit arbejde, og det skulle der ikke være noget i vejen for, vurderer han. 

I videoen nedenfor kan se blive klogere på sagen og brugen af den hemmelige agent.