De opdagede forureningsskandalen, men nu er den tre gange større: "Jeg er chokeret"
Forureningen på Collstropgrunden i Hillerød er tre gange større end først antaget. Det chokerer to af dem, der var med til at opdage forureningen for mere end 30 år siden.
Det er 37 år siden, at Søren Wium-Andersen blev ringet op af en tidligere medarbejder på imprægningsanstalten Collstrop i Hillerød.
Manden i den anden ende af røret var meget syg og ville dele en bekymrende besked med Søren Wium-Andersen, som var formand for den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen i Hillerød på det tidspunkt.
- Han havde simpelthen været med til, at man gravede tønder med giftrester i ned i et vandhul og dækket det af med flis, siger Søren Wium-Andersen til TV 2 Kosmopol.
Nedgravningen var foregået på Collstropgrunden i Hillerød, og opkaldet blev starten på den forureningsskandale, som bliver ved med at udvikle sig.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto / Christian Rørdam
De nyeste undersøgelser af grunden, foretaget af Region Hovedstaden, viser, at der er tre gange mere forurening, end først antaget.
- Forureningen på Collstropgrunden har vist sig at være voldsomt stor og fordelt ud over hele den seks hektar store indhegnede grund, siger miljøchef i Region Hovedstaden, Charlotte Schleiter.
Tidligere undersøgelser har anslået, at der var 35 tons arsen på grunden, men de nyeste og indtil nu mest omfattende analyser viser, at der ligger tættere på 105 tons arsen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er arsen?
Arsen er et grundstof og halvmetal, som i vidt omfang findes i jorden og drikkevand.
Den væsentligste forureningskilde med arsen er anvendelsen i træimprægneringsmidler, som det blev brugt til på Collstropgrunden.
Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos mennesker – den hyppigste kræftform er hudkræft.
Visse former af arsen er giftig gennem indtagelse og indånding.
Kilde: Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden
- Jeg synes, det er forbløffende, at man først har fundet ud af det nu, siger Søren Wium-Andersen.
Han har fulgt sagen på sidelinjen, siden han modtog opkaldet i 1986 og ved, at der efterhånden er lavet en del rapporter og undersøgelser på området.
- Det overrasker mig virkelig meget, at det er så dårligt, det der hidtil er lavet. Jeg havde større tiltro til undersøgelserne. Jeg havde indtryk af, at de var lavet meget omhyggeligt, siger han.
De nye undersøgelser har kostet omkring seks millioner kroner og bygger på mere end 400 boringer på grunden og mere end 4.000 jordprøver.
- Det lægger ekstra pres på regionen for at få gjort noget. Det viser, at man skal se at få fingeren ud og se at få fjernet noget af det, siger Søren Wium-Andersen.
Forureningen blev i sin tid først opdaget, da en kræftsyg tidligere medarbejder anonymt henvendte sig til myndighederne. Den historie kan du læse meget mere om her.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sagen kort
Fra 1936 til 1976 lejede træimprægneringsfirmaet Collstrop knap 60.000 kvadratmeter skov af Naturstyrelsen. Her blev tusindvis af telefonpæle og elmaster gennem årene behandlet med stærkt giftige tungmetaller for at forhindre svampeangreb i træet.
Da Collstrop lukkede i 1976, fjernede de bygninger, imprægneringskar og det meste af fundamenterne – men efterlod ting, som først blev fundet flere år senere.
Omkring 150 gifttønder med krom, kobber og arsen var begravet og forsøgt gemt, inden de forlod grunden.
I november 1986 blev kommunen opmærksom på problemet, og det blev konstateret, at der lå 35 tons ren arsen under jorden. Men først i sommeren 1990, efter juridisk tovtrækkeri, gik arbejdet i gang – og oprydningen har været i gang ad flere omgange siden.
Alligevel er jorden fortsat lige så forgiftet.
I efteråret 2020 kom et vendepunkt. Et bredt flertal i Folketinget besluttede, at ti store forureningssteder skulle på finansloven i 2021. Heri Collstropgrunden.
Nye og grundigere undersøgelser blev derfor sat i gang – som afslørede, at der ligger tre gange så meget arsen i jorden, dermed 105 tons arsen.
"To gram arsen kan slå ihjel"
Efter samtalen med den tidligere medarbejder satte Søren Wium-Andersen sig straks hen til sin Amstrad-computer og forfattede et kort brev med medarbejderens budskab.
Brevet sendte han til Christian Rørdam, der var miljøsagsbehandler i Hillerød Kommune.
- Mit kendskab til forurening fra imprægneringsanstalter var nok temmelig nær nul. Det har jeg lært en del om siden, siger Christian Rørdam til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Kosmopol
Han fulgte de første oprydninger af Collstropgrunden, hvor man fjernede 150 tønder med gammelt, grønt imprægneringsvæske fuld af arsen.
- Vi fik at vide, at to gram af det grønne pulver, der lå i tønderne, var nok til at slå et voksent menneske ihjel, siger han.
De nye tal, som Region Hovedstaden har oplyst til TV 2 Kosmopol, kommer bag på ham.
- Det er voldsomme tal. Jeg er chokeret over, at det kan være så meget. Det er sygt store mængder imprægneringsvæske, der er gået til spilde, siger Christian Rørdam.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto / Christian Rørdam
Siver ikke mod grundvand og Esrum Sø
Foruden forureningens størrelse, viser undersøgelsen også en anden vigtig ting. Nemlig, at arsenet bevæger sig langsommere ned gennem jorden, end man tidligere har troet.
Regionen vurderer derfor, at arsenet ikke er en trussel mod grundvandet, og at det bevæger sig så langsomt, at de ikke behøver at ændre planerne for grunden.
- Det er jo fantastisk godt, havde jeg nær sagt, at det ligger der endnu. At det ikke er væk. For hvor er væk? Ja, det er ned i Esrum Sø eller lodret ned til grundvandet, siger Christian Rørdam.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Kosmopol
Region Hovedstaden forventer, at det bliver for dyrt og miljøbelastende at grave arsenet op og flytte det til et andet sted.
Derfor forsøger man i stedet at finde en metode, hvor forureningen bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden.
- Det findes der ikke en løsning til i dag, så det samarbejder regionen lige nu med danske og udenlandske forskere om at udvikle. At der har vist sig at være så meget arsen inde på Collstropgrunden, det kan betyde, at håndteringen kan blive meget dyr og besværlig, men det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, siger miljøchef i Region Hovedstaden, Charlotte Schleiter.