Smart idé redder rålam fra at blive maltrakteret af mejetærskere
Det er højsæson for nyfødte bambier og det får mange landmænd til at tage en metode i brug som kan synes banal, men som har stor virkning.
Det er højtid for nyfødte rålam i øjeblikket.
De små bambier er dog svære at få øje på, da de ligger i markerne rundt omkring og putter sig.
De er blevet lagt i det høje græs af deres mor for at beskytte dem mod farer. Det er bare ikke nemt at sikre sig mod de store maskiner i markerne, og det kan ende fatalt for de små lam, som ikke kan flygte, før de er et par uger gamle.
Det er altsammen noget, som Inge Christoffersen, der driver landbrug på Freerslev Kotel, der også er besøgsgård, kender til.
Kører man forbi gårdens marker, vil man derfor lige nu kunne se store hvide poser spredt ud over markerne.
Foto: Privatfoto
- Min far, som var landmand, gjorde det også, så jeg har været vant til, at det var sådan, man gør. Der skal jo være plads til os alle, siger Inge Christoffersen til TV 2 Lorry.
Og traditionen, som er gået i arv i landmandsfamilien, går i sin enkelthed ud på, at man placerer store sække eller poser på pæle ude i marken, hvor råen er blevet set. Ifølge Inge Christoffersen er det vigtigt, at det gøres dagen før, man skal høste, så råen kan nå at flytte sit lam.
“Det er godt landmandskab”
Inge Christoffersen og hendes mand Erik, som står for at drive det meste af landbruget på gården, er begge enige om, at det er ekstra arbejde med at sørge for at få jaget de nyfødte lam ud af markerne er besværet værd.
- Lammene er jo bittesmå og slet ikke mobile lige nu. Det er ekstra arbejde, men det er der jo mange ting, der er her i livet, siger Inge Christoffersen.
Der er i alt tilknyttet 250 hektar til gården, og på et areal på 10 hektar mark sætter parret seks pæle op med store, hvide poser op. Alt sammen for at undgå at lemlæste et skjult rålam.
Ifølge Jes Aagaard, biolog og medlem af Det Dyreetiske Råd er initiativet med poserne ude i marken en rigtig god løsning, men han håber på, at nye og mere tekniske løsninger snart kan komme på dagsordenen.
- Man arbejder i øjeblikket på at finde nye metoder på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi red.) Jeg tror, at alle, som har set et lemlæstet rålam på marken, gerne vil gøre noget for at undgå, at det sker igen, men mange i dag har ikke ressourcerne, det kræver, siger han til TV 2 Lorry.
Droner og infrarødt lys kan være en mulighed
Jes Aagaard peger på, at kulturen med poser i marken er overleveret fra dengang, man havde lidt mere tid, hvorimod det i dag er et større ressourcetræk for den enkelte landmand at undgå at få lemlæstede rålam i landbrugsmaskinerne.
Han tilskynder dog stadig til, at man som Inge og Erik Christoffersen gør noget aktivt for at undgå ulykker med med de små nyfødte lam.
- Det har en effekt, at man gør noget, så det skal man endelig blive ved med. Jeg vil bare gerne opfordre til, at man forsøger at udvikle nogle metoder, som er mere moderne og mindre tidskrævende for den enkelte. Enten med infrarødt lys eller droner, som kan varsle, inden det er for sent, siger han.
Foto: Privatfoto
Tilbage hos Inge og Erik Christoffersen på gården har de endnu ikke været vidner til rålam som er kommet galt afsted i de store maskiner, men det har været tæt på.
- Vi har været ved at overse nogle rålam, men vi nåede heldigvis at opdage dem, og måtte have nogle hundeførere ud med hunde som så fik råen til at fjerne sit lam efterfølgende, siger Inge.
Det er dog en nødløsning i parrets øjne, da dyrene bliver meget stresset af mødet med hundene.
Til spørgsmålet om hvorvidt det kræver for meget tid er svaret klart fra Inge Christoffersen:
- Landbruget bør man have i forening med naturen. Det er så lille en ting, som kan gøre en stor forskel, og jeg synes det er en pligt man som landmand har. Der skal være plads til naturen, det er rigtig vigtigt for mig.
Dansk Jægerforbund anslår at omkring 20.000 rålam hvert år mister livet som reslutat af mødet med landbrugsmaskiner på markerne.