Sygemelding fra borgmesterkontoret

Oktober 2022

Med chilenske flag indfinder Michael Ziegler og hans pårørende sig på en stue på Rigshospitalet.

Høje-Taastrups mangeårige borgmester slår sig ned i en af hospitalets lænestole og trykker på play-knappen på sin telefon.

Ud af højtaleren flyder chilensk musik, der fylder de ellers så kliniske rammer.

Få øjeblikke senere er fremmede, mens livsnødvendige stamceller på vej ind i hans krop. 

Stamcellerne skal nemlig redde borgmesterens liv.

- Det er min vej tilbage til livet, og hvis det svigter, så har det konsekvenser, forklarer Michael Ziegler.

For at forstå, hvorfor de er så livsnødvendige, bliver vi nødt til at spole tiden lidt mere end et halvt år tilbage.

Mere præcist til sensommeren 2022.

Det er nemlig her, at noget for alvor begynder at ændre sig for Michael Ziegler.

Han bliver mere stakåndet end normalt.

Særligt tydeligt bliver det, når han tager turen op ad trapperne til kæresten Ida Helene Asmussen, der bor i en lejlighed på femte sal.

Her står hun klar i døren med et kys, men Michael Ziegler har med egne ord egentlig bare brug for at få vejret.

I begyndelsen affejer han, at han bliver stakåndet som værende mén efter coronavirusset, der havde ramt ham et par måneder forinden.

Men det bliver værre, og snart må han til lægen.

Her lyder dommen først på lungebetændelse, men hurtigt går det helt store testarbejde i gang, og kort efter står det klart.

Michael Ziegler har akut leukæmi - en diagnose, som omkring 300 danskere får konstateret hvert år.

- Allerede et par dage senere får jeg besked om, at jeg desværre har den af to former for leukæmi, som man helst ikke ville have, at det skulle være. Så er det pludselig alvor, forklarer Michael Ziegler.  

Det står klart, at bekæmpelsen af sygdommen kræver mere end et almindeligt fuldtidsarbejde.

Derfor tager Michael Ziegler også konsekvensen.

Den hektiske dagligdag med virksomhedsbesøg og byrådsmøder bliver skiftet ud med kemobehandlinger og lægefaglige møder på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme.

Han sygemelder sig fra det, han selv omtaler som sin livsmission: Jobbet som borgmester i Høje-Taastrup Kommune. 

Livsafhængig af et fremmed menneske

Marts 2023

Straks efter at Michael Ziegler har fået konstateret akut leukæmi, indledes jagten på at finde en person, der kan levere nye stamceller til ham.

Hans egne stamceller er nemlig svækkede og ikke i stand til at holde kræften i skak.

Selvom donorregistret indeholder mere end 30 millioner donorer, så er det ikke let at finde en donor, hvis stamceller har et godt nok match med Michael Zieglers.

I januar modtager Michael Ziegler dog det opkald, han har håbet på.

Lægerne har nemlig fundet frem til en doner, der matcher Michael Zieglers celler og muligvis kan redde ham.

Donoren er en kvinde fra årgang 1995 fra Chile.

Meget mere får Michael Ziegler ikke at vide. Et regelsæt gør, at Michael Ziegler og donoren tidligst kan få oplyst hinandens identitet efter to år.

- At der er en person på den anden side af jordkloden, der ikke kender mig, som træffer det valg at give stamceller til mig. Det fylder mig med taknemmelighed, fordi det er det, der gør, at jeg har chancen og troen på, at jeg bliver fuldstændig rask.

Men selvom nyheden fylder Michael Ziegler med håb, så efterlader den ham også med usikkerhed.

- Det er klart, at lyset i mørket er at få de her stamceller. Uden dem kan jeg formentlig ikke overleve. Men nu skal de komme helt fra Chile. Kommer de nu, eller fortryder hun?, spørger han sig selv.

Michael Ziegler har dog fået mulighed for at skrive et brev, der bliver sendt til donoren.

Og selvom han har svært ved at finde ord for sin taknemmelighed, så er det netop, hvad han forsøger at slå fast i brevet.

- Når jeg sidder og skriver et brev til donor, så bliver jeg også selv rørt over det, hun i virkeligheden gør for mig.

- Der er ingen tvivl om, at donor giver mig en chance til. Jeg var i en situation, hvor mine chancer var sluppet op, og hvor det var kurs mod at dø.

I videoen nedenfor kan du høre Michael Ziegler læse dele af brevet højt og fortælle om hans refleksioner omkring det.

Flytter ind på Rådhuset før medarbejderne

Mens Michael Ziegler er sygemeldt, fortsætter verden sin vanlige gang - også i politik og i Høje-Taastrup Kommune.

En uvant situation for borgmesteren, hvis omdrejningspunkt de seneste mange år har været politik.

Siden 2006 har han været ansigtet på Høje-Taastrup Kommune, hvor han har siddet solidt på borgmesterposten og er blevet lidt af en bykongen.

Han betragtes af mange som en del af den inderste kreds i Det Konservative Folkeparti, og i den brede offentlighed vil mange nok særligt kende ham som overenskomstforhandler for kommunerne.

Men selvom sygdommen tvinger Michael Ziegler væk fra politikken, så har han svært ved at slippe jobbet som borgmester.

Det bliver tydeligt, da Høje-Taastrup Kommune under Michael Zieglers sygdomsforløb kan indvie kommunens nye rådhus.

- Det er mærkeligt på afstand at observere, at der nu sker alt det, jeg har en aktie i, men er ekskluderet fra, siger Michael Ziegler.

Han kan da heller ikke holde sig helt væk. Dagen før medarbejdernes første arbejdsdag på det nye rådhus, kan han nemlig ikke lade være med at besøge det før alle andre.

- Jeg vidste, at medarbejderne skulle møde ind om mandagen, så jeg dristede mig til at møde op søndag aften og finde mit kontor.

- Jeg fandt en kasse, der var med bare mine ting og pakkede den ud. Jeg tog en selfie og sendte den til den fungerende borgmester, bare lige for at markere, at jeg kom først, fortæller han om dagen.

Selvom leukæmien har tvunget Michael Ziegler til at forlade den politiske arena for en stund, så slipper han ikke tanken om at vende tilbage til politik.

For Michael Ziegler er det nemlig ikke pludselig drømme om jordomrejser eller gør noget helt andet med sit liv, der fylder.

- Jeg synes jo, at jeg har verdens bedste job, og jeg glæder mig sindssygt meget til at komme tilbage på arbejde og lave det, jeg synes, er min livsmission.

- Det er naturligt nok, at man tænker over sit liv, når man lidt over midtvejs får noget, der kunne minde om end dødsdom. Det har jeg da også gjort. Jeg har tænkt over nogle ting, og også nogle ting, som jeg måske gerne ville haft anderledes. Eksempelvis har det været en ting, der har ærgret mig, at jeg ikke fik mine egne børn. 

Chilenske stamceller i en hvid midaldrende krop

Michael Ziegler tager tidligt i sit sygdomsforløb en vigtig beslutning: Han vil ikke dø, men overleve.

- Langt det meste af tiden, så har jeg haft en indstilling til, at selvom det er en af de alvorlige former for leukæmi, så ville jeg komme igennem det.

Derfor bliver dagen for hans stamcelletransplantation også en stor milepæl.

Med chilenske flag indfinder Michael Ziegler og hans pårørende sig på en stue på Rigshospitalet. 

Michael Ziegler slår sig ned i en af hospitalets lænestole og trykker på play-knappen på sin telefon.

Ud af højtaleren flyder chilensk musik, der fylder de ellers så kliniske rammer.

For som Michael Ziegler selv siger, så skal stamcellerne føle sig hjemme. Også selvom de får en ny krop at bo i.

Kort tid efter bliver han koblet op med droppet.

Hans kæreste, Ida Helene Asmussen, skruer på det, og med ét flyder de fremmede stamceller ind i hans årer.

Der går ikke lang tid, før festen stilner af, og Michael Ziegler får det dårligt.

Han må lægge det chilenske flag fra sig og i stedet tage en tår af Coca-Cola-flasken, der står på bordet.

Inden længe ligger han sig på sengen i det lille rum.

Han bliver overmandet af de mange bivirkninger, som følger med transfusionen.

For selvom stamcellerne er en drøm, der bliver til virkelighed, så er der fortsat en lang og usikker kamp tilbage.

Hårde bivirkninger

En stamcelletransplantation er nemlig en svær og utrolig hård omgang at gennemgå.

Det er ikke alene et intensivt forløb i starten, hvor man indtager medicin, der giver en lang række bivirkninger. Det er også en proces, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvornår man er i mål.

Når man har fået de her celler, så har man dem for livet på godt og ondt.

For at stamcellerne får de bedste betingelser for at overtage Michael Zieglers syge celler, er det afgørende, at hans immunforsvar ikke bekæmper de nye og fremmede celler.

Derfor indtager Michael Ziegler blandt andet en særligt immundæmpende medicin.

En medicin, der også går under navnet hestepiller, og som han reagerer særligt stærkt på.

Allerede når Michael Ziegler pakker dem ud, bliver han mødt af pillernes kraftige lugt, der øjeblikkeligt aktiverer hans opkastfornemmelse.

- Det gør mig bekymret for, hvor længe jeg skal have det sådan her. Jeg tænker, at jeg ikke kan rende rundt og have kvalme på denne her måde i en hel måned.

Helt så galt går det dog ikke for den sygemeldte borgmester - han får allerede en uge efter transplantationen lov til at gå ned i dosis.

En ny virkelighed venter

Maj 2023

28 dage efter transplantation er Michael Ziegler trappet yderligere ud af den immundæmpende medicin. 

Han er tilbage på Rigshospitalet for at få svar på den første analyse af, hvordan kroppen har taget imod stamcellerne.

- Alt i alt ser det ud, som det skal her en måned efter transplantationen, fortæller hans læge og tilføjer:

- Vi forventer ikke, at man kan så meget på nuværende tidspunkt. De fleste er dødtrætte, og man kan have lidt småsymptomer, så bare at passe sig selv, sørger for at få noget at spise, komme i bad og måske gå en tur, det er det, man kan forvente lige nu, forklarer Michael Zieglers læge.

Tilbage på rådhuset

Der går dog alligevel ikke lang tid, før Michael Ziegler har planlagt et møde med den midlertidige borgmester, Kurt Scheelsbeck på Høje-Taastrup Rådhus. 

I samråd med sin læge har Michael Ziegler nemlig valgt, at han skal raskmeldes. 

- Jeg har selvfølgelig tænkt over, hvordan det bliver at vende tilbage. Jeg tror godt, det kan blive følelsesladet. Nu har jeg gået så længe og talt ned og overvejet, hvornår jeg mon kan komme tilbage, fortæller han til sin partikollega. 

Men når Michael Ziegler den 25. maj 2023 - otte måneder efter han fik konstateret akut leukæmi - igen påtager sig borgmesterkæden, så bliver det anderledes end tidligere. 

- Som udgangspunkt er det et meget hårdt job at være borgmester, for der er meget i kalenderen. Så jeg kommer til at prioritere, hvad er vigtigst, hvad kan vente, og hvad må jeg overlade til andre. Det bliver jeg nødt til, siger han og tilføjer:  

- Kan jeg komme op på det niveau, eller er der noget, der permanent skal skæres fra, det må jeg finde ud fra. 

Det er da ikke kun på arbejdsfronten, at Michael Ziegler har fået et nyt perspektiv. Også i privatlivet er han blevet mere bevidst om, hvad han bruger sin tid til. 

En ny livslektie

For selvom Michael Ziegler er kommet hurtigere gennem sygdomsforløbet, end mange måske havde troet og snart sætter sig i borgmesterstolen i Høje-Taastrup igen, så er forløbet ikke slut.

- Det her forløb giver perspektiv på nogle ting. Når jeg føler, jeg er på den anden side, så kan der godt komme en reaktion.

- Der er noget akkumuleret, som på en elle anden måde skal svedes, tales eller grædes ud. Jeg kan mærke, at når vi kradser i overfladen, så er det lige nedenunder. Så ligger det der som en smerte, som ikke er overstået. 

Særligt en lektie tager han med sig, som han også gerne vil dele den med alle andre.

- Hvis der er en ting, jeg har lært af det her, så er det, at jeg tog fejl, da jeg troede, at kræft er noget, der ramme de andre. Men det kan ramme os alle sammen. 

Michael Ziegler begynder på arbejde igen den 25. maj - otte måneder efter hans sygemelding.