Museum får 667.000 kr. til vikingeprojekt
Det skriver museet selv i en pressemeddelelse.
Formålet med projektet er at få mere viden om de to største vikingegravpladser på Sjælland; Rytterkær og Snubbekorsgård. Man har fundet mere end 100 grave på hver af de to lokationer.
Det er faktisk mere end 30 år siden, at arkæologerne for første gang stak spaden i jorden på de to vigtige gravpladser fra vikingetiden. Man kan se fundene og læse om dem på Kroppedal Museums udstilling Hver dag er en kamp.
Men der har længe manglet en videnskabelig gennemgang af Rytterkær og Snubbekorsgård, og takket være de tilførte midler fra Kulturministeriet, bliver det nu muligt at komme i dybden med de mange fund, skriver museet.