Museum i største udgravning nogensinde - fortidsfund vælter op af jorden

Jordbunkerne på markerne, der balancerer på kommunegrænsen mellem Høje-Taastrup og Ishøj i området omkring Solhøj, har været iøjnefaldende.

De forvoksede muldvarpeskud langs Ring 5 kunne ses frem til juni 2024 og var de synlige beviser på det enorme arkæologiske arbejde, som medarbejdere fra Kroppedal Museum har været i gang med i otte måneder.

Der er tale om forundersøgelserne til det, der med start i 2025 bliver Kroppedal Museums største udgravning nogensinde. Og nu er de klar til at fortælle, hvad de har fundet indtil videre fra oldtidens Vestegnen - og vigtigere: hvad der i den kommende tid kan forventes at dukke op i den gamle muld.

- Det bliver det største, vi nogensinde har lavet. Vi kommer til at finde rigtig meget, siger Severin Tobias Mortensen, der er museumsinspektør på Kroppedal Museum.

- Vi håber på at kunne få noget nyt at vide om de folk, der har boet i Taastrup i oldtiden. Men vi ved ikke, hvad vi præcis kommer til at finde. Det er det, vi rigtigt skal ud at kigge på nu, siger han til TV 2 Kosmopol.

Energiø baner vejen

Grunden til, at han og kollegerne har haft mulighed for at grave i området omkring Solhøj, er, at der samme sted skal bygges en gigantisk omformerstation, der skal sende strøm fra den kommende Energiø Bornholm videre ud på Sjælland.

Derfor har de glubske arkæologer i forbindelse med forundersøgelsen kunne kaste sig over et område på hele 87 hektar - godt 122 fodboldbaner - og netop størrelsen på udgravning har enorm betydning.

- Normalt laver vi udgravninger på under 10 hektar, og det giver os et lille indblik i arkæologien, men her har vi simpelthen et kæmpestort område, som kan give os sindssygt meget ny viden om, hvordan et areal har set ud langt tilbage i tiden, siger Severin Tobias Mortensen.

Det gælder blandt andet i forhold til stenalderbopladser og kultiske fund, der måske kan være med til at fortælle om de trosoverbevisninger, man havde i bronzealderen.

Derudover håber museumsinspektøren på at gøre opdagelser, der kan fortælle mere om fænomenet vandrende landsbyer. Ved netop at have så gevaldigt et område til rådighed er det således muligt at danne sig det helt store billede af, hvordan en landsby har udviklet sig i størrelse og gennem forskellige tider.

- Vi kan simpelthen følge den gennem alle perioderne, siger Severin Tobias Mortensen.

Under forundersøgelserne har arkæologerne gjort det ene fund efter det andet, og det er ikke så overraskende, for området er kendt som lidt af et arkæologisk hotspot med flere betydningsfulde udgravninger gennem de seneste 40 år.

Listen over fund i den aktuelle forundersøgelse inkluderer blandt andet:

• Mindst 60 konstruktioner fra yngre stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid

• En hundegrav fra 17-1800-tallet

• Hegnsforløb, grubehuse og en tårnkonstruktion

• Et muligt palisadeanlæg

• Brønde

• Anlæg relateret til jernproduktion

• Resterne af den firlængede gård Thorslundegaard

• 5000 år gamle, men velbevarede dyreknogler fra yngre stenalder

• Forskellige flintredskaber

I galleriet herunder kan du se flere af fundene:

Specielle tårne

Severin Tobias Mortensen glæder sig over fundene, men særligt tårnkonstruktionen er speciel forklarer han.

- Det er ikke noget, man finder alle steder. De er specielle, fordi vi ikke ved så meget om dem. Vi har tidligere fundet nogle i vores område, men vi har ingen faste dateringer på tårnene. Det håber vi på at kunne finde svar på derude, når nu vi har mulighed for at åbne så stort et område op. Måske i form af noget trækul eller nogle knogler, siger han.

En teori går på, at tårnene har været brugt til forsvar - og at man har haft behov for at beskytte noget. Og hvad det er, kan udgravningerne måske vise.

- Jeg kunne godt håbe, at man fandt genstande, som relaterer sig til en våbenførende elite, som har været i område, siger Severin Tobias Mortensen.

Man har således tidligere fundet tegn på både rigdom og krigsførende skikkelser - Fyrsten fra Ishøj - i området.

Mandskab bliver støvsuget

Når udgravningerne begynder i det nye år kommer de til at vare i “en længere periode,” og selvom ikke alle 87 hektar bliver gravet op, kommer arkæologerne til at arbejde i “et stort stykke,” lyder det fra Severin Tobias Mortensen.

Og det kræver også en hel del mandskab. Så meget, at man faktisk skal igang med at hyre folk ind. Problemet er bare, at der er rift om arkæologerne på Sjælland.

- Vi vil gerne ansætte en del, men der er også en række andre museer, der ansætter lige nu. Københavns Museum har jo gange i nogle kæmpestore udgravninger lige nu, så de har stort set støvsuget markedet, siger Severin Tobias Mortensen.

Det samme gælder Nordsjællands Museum, Museum Vestsjælland og Museum Lolland-Falster, lyder det.

Severin Tobias Mortensen er dog overbevist om, at Kroppedal Museum får sikret tilstrækkelig arbejdskraft.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan komme igang. Det skal vi nok nå, siger han.