Oversigt

Seneste nyt

Opholdsforbud forlænget ved to rockerborge

Københavns Vestegns Politi har valgt at forlænge opholdsforbuddet ved to rockerklubhuse.

Det drejer sig om ejendommene der ligger på Hobrovej 90, 2610 Rødovre og Ole Rømers Vej 67, 2630 Taastrup.

Det sker, fordi politiet vurderer, at der fortsat verserer en voldelig konflikt i rocker/bande miljøet. Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter. 

Opholdsforbuddet betyder at det fortsat ulovligt at opholde sig på de to adresser. Overtrædelse af forbuddet kan give op til to års fængsel. 

Det fortsatte opholdsforbud gælder fra i dag den 16. maj 2024 kl. 19 og indtil videre frem til den 30. maj 2024 kl. 19.