Fedtplet og gråt hår: Enestående maleri af H.C. Andersen reddet fra eksport
I første omgang ønskede ejeren at udlåne værket til museet, som nu er lykkedes med at købe det.
Det er kunstmaleren Carl Bloch, der står bag portrættet af H.C. Andersen fra 1869. Det vurderes til at være et af de bedste portrætter udført af eventyrdigteren i levende live – selv om modellen selv fandt sit hår for gråt og ærgrede sig over en fedtplet på tøjet.
Publikum kan opleve det nyrestaurerede og rensede værk i en særophængning frem til den 5. januar 2025.
Det er på grund af en generøs donation fra Beckett-Fonden, at det er blevet muligt for Nivaagaard at indlemme maleriet i sin samling.