”Danmarks smukkeste ghetto” kunne ryge af liste – hvis der boede 33 færre
Hvis der havde været 33 færre beboere i det almene boligområde Gadehavegård i Taastrup, kunne de have søgt dispensation for at undgå ghettolisten for 2019.
Foto: Gadehavegård
I Høje-Taastrup ligger tre såkaldte ghettoer ifølge regeringen. Det handler om de almene boligområder Charlotteager, Taastrupgaard og Gadehavegård.
Havde der været blot 33 færre beboere i boligkvarteret Gadehavegård, kunne de have søgt dispensation til at komme af ghettolisten, og så var der kun to ghettoer i kommunen.
Og det skriger til himlen - også selvom man ikke tager sig så meget af ghetto-stigmaet, når man bor i foreningen, mener bestyrelsesformanden for Gadehavegård, Ibrahim El-Khatib.
- For os som beboere er det ligemeget, om vi bliver stemplet som ghetto eller ej. Vi har det fint med at blive kaldt ghetto. Vi har tidligere prøvet at fjerne det stempel, men det kan vi ikke, siger Ibrahim El-Khatib til TV 2 Lorry.
For at komme på regeringens ghettoliste skal man opfylde mindst tre af fem krav, der omhandler både uddannelse, arbejde, etnicitet, indkomst og kriminalitet.
I Gadehavegård opfylder beboerne nemlig alle kriterier undtagen kriteriet for kriminalitet.
33 beboere fra dispensationsmulighed
I en tillægsaftale har regeringen dog lavet en mulighed for dispensation fra listen, hvis området har 2.100 beboere eller færre.
Det er den dispensationsmulighed, som Gadehavegård næsten opfylder. Men kun næsten.
Foto: Privatfoto
Der er nemlig i alt 2.133 beboere i Gadehavegård, og derfor kan de ikke søge dispensation - til stor ærgelse for bestyrelsesformanden.
- Jeg tror, vi ville få dispensationen, hvis vi kunne søge den. Vi opfylder nemlig ikke punktet om kriminalitet i ghetto. Og man kan få dispensationen, hvis man har lav kriminalitet og bor under 2.100 beboere, siger Ibrahim El-Khatib til TV 2 Lorry.
Familieboliger skal rives ned
Konsekvensen er i stedet blevet, at Gadehavegård igen er havnet på regeringens ghettoliste for 2019.
Og det har betydning for beboerne.
- Det betyder, at 60 procent af familieboligerne skal rives ned. Så der er mange familier, som skal flytte et andet sted hen, fortæller bestyrelsesformanden.
Han henviser til ghettoplanen for 2018, hvor regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF i maj måned besluttede, at andelen af familieboliger i de hårdeste ghettoområder nedbringes til højst 40 procent.
Formand: - Retorikken skræmmer folk væk
Samtidig ærgrer han sig over, at regeringen fortsat taler boligområder, som har en anden sammensætning end andre, så meget ned.
- Der er ingen mennesker eller familier, som vil flytte til et område, der kaldes ghetto. Det er ren symbolpolitik, det her. Retorikken, der bliver brugt omkring ghettoer, skræmmer folk væk fra de her områder, siger og tilføjer:
- Hvis man havde talt anderledes om de områder, var der måske for længst ændret på beboersammensætningen.
Tilbage står, at Gadehavegård endnu engang er havnet på ghettolisten. Men selvom ghettostemlet i visse sammenhænge sætter sit præg, så går livet videre.
- Jeg har kaldt det 'danmarks smukkeste ghetto'. Og det mener jeg, det er. Folk er glade for at bo her, og der er masser af grønne områder, siger Ibrahim El-Khatib.
- Så hvis det er det, der skal til, for at man bliver stemplet som ghetto, så må vi blive det, griner han.
