Velbekomme: Kom med vaskeægte smagsdommere på arbejde
Man skal ikke være kødforskrækket, hvis man skal have job som smagsdommer på Teknologisk Institut. Til gengæld skal du have styr på det sure, det søde, det salte og det bitre.
x
Mens kødbollerne lunes i de store ovne, er ni udvalgte fra smagsdommerpanelet mødt ind på Teknologisk Institut, for at gøre klar til dagens test.
De næste timer skal de skrue ekstra godt op for smagsløgene. De skal hjælpe instituttet med deres arbejde.
- Dommerne er rigtig vigtige i forhold til vores forsknings og udviklingsprojekter. Særligt for at finde ud af, om der er nogle forskelle i kvaliteten af det produkt, de bedømmer. Og vi kan faktisk træne dommerne til at fungere som et måleinstrument, fortæller Camilla Bejerholm, der er laboratorieleder hos DMRI – Danish Meat Research Institute.
TV 2 Lorry har besøgt kødlaboratoriet som en del af temaserien Testing, Testing om Teknologisk Institut. Du kan se hele serien her.
Dommerne bliver testet en gang om året – for at sikre at deres smagsløg er up-to-date. I dag står er opgaven en del af et større forskningsprojekt.
Et projekt, der handler om at udskifte noget af kødet i kødboller med planteproteiner – uden at det går ud over kødsmagen.
- Vi er over halvvejs i projektet, og der er stadig meget arbejde at gøre. Nu skal vi fokusere på, om der er nogle sundhedsmæssige effekter af at tilsætte planteprotein. Vi skal se, om det giver en forskel i mæthedsfornemmelse, og så handler det selvfølgelig også om at se, hvad det betyder for miljøpåvirkningen, fortæller Ursula Kehlet, der er projektleder på instituttet.
Mennesker og maskiner følges ad
Smagsdommerne bliver brugt på lige fod med teknologien på instituttet. Og det er de sammenlagte bedømmelser, der giver det endelige resultat.
Det betyder også, at meget af arbejdet foregår i laboratorierne.
- I vores laboratorier har vi udstyr, der objektivt kan fortælle, hvor sejt kødet er eller hvor rødt kødet er. Den slags kan godt svinge lidt hos vores menneskelige dommerpanel, men her kan vi helt præcist sige, hvad der skal til for at tygge kødet over eller sige, præcis hvilken farvel kødet er, fortæller direktør hos DMRI, Lars Hinrichsen.
Det, vi laver her, kommer forbrugerne til gavn hver eneste dag. Al den fødevaresikkerhed, der ligger på danske kødprodukter i dag, den bygger på meget af det arbejder, der er blevet udført her gennem de sidste mange år.
Det er også i laboratoriet, at der bliver arbejdet med fødevaresikkerhed. Lige som man gør det i bygningen hjerte: Et miniature slagteri, der bliver brugt til forskning i kød. Den såkaldte Pilot Plant.
- Det, vi laver her, kommer forbrugerne til gavn hver eneste dag. Al den fødevaresikkerhed, der ligger på danske kødprodukter i dag, den bygger på meget af det arbejder, der er blevet udført her gennem de sidste mange år, fortæller Lars Hinrichsen.
Ja, det handler om kød her hos DMRI – og man er klar over, at det et udskældt område i disse klimatider. Derfor gør man også, hvad man kan for at hjælpe på området, lyder det fra direktøren.
- Som industri er vi helt med på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at reducere det klimaftryk, vi sætter. Og vi skal gribe i det, som vi kan gøre noget ved. Og så er det jo sidste ende op til forbrugerne at afgøre, hvad de vil købe, siger Lars Hinrichsen.
Og byder fremtiden på kødboller med ærteprotein – hvis smagsdommerne vil det. Inden da, skal der dog testes mange kødboller endnu på Teknologisk Institut.
