Rørt far: 100 fakler til ære for afdøde Nanna

Omkring hundrede mennesker samledes i Hvidovre til aften for at mindes Nanna Kirstine Dahl, der døde efter de ætsningsskader, hun fik, mens hun var i et bosteds varetægt.

En tydeligt berørt far til Nanna Kirstine Dahl deltog i aften i et fakkeloptog fra Risbjerg Kirke til rådhuset i Hvidovre.

- Vi mindes Nanna, men tænker også på alle de mennesker, der er i Nannas situation. Det er dejligt, at man mindes hende, men jeg synes, det er vigtigere måske, at de resterende bliver husket, siger faren Sonny Dahl til TV 2 Kosmopol.   

En rørt far til afdøde Nanna (stående i baggrunden med en fakkel) var rørt over fremmødet.
En rørt far til afdøde Nanna (stående i baggrunden med en fakkel) var rørt over fremmødet.
Foto: Julie Andersen, TV 2 Kosmopol

Foran rådhuset holdt de omkring 100 borgere et minuts stilhed og satte de 100 fakler på plænen - symbolsk fordi de ønsker handling fra politikerne for at sikre omsorg for beboere på bosteder. 

- Fakkeltoget er jo en symbolik. Og jeg håber, at der er nogle politikere, der vågner op og gør noget, siger Sonny Dahl. 

Arrangøren af fakkeltoget, Terese Høybye Hansen, kendte Nanna Kirstine Dahl gennem sit arbejde på bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Det var her, hvor 30-årige Nanna blev udsat for alvorlig omsorgssvigt, der ledte til hendes død.

- Nannas død skal ikke være forgæves, siger Terese Høybye Hansen.

Faklerne til mindehøjtideligheden var doneret af det lokale erhvervsliv i Hvidovre.

Faklerne blev sat i græsset som et signal til politikerne.
Faklerne blev sat i græsset som et signal til politikerne.
Foto: Julie Andersen, TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik