Politi afspærrer område efter skyderi i Ishøj

Politiet kan mandag aften konstatere, at der er affyret skud i Ishøj. Ingen er umiddelbart ramt.

Københavns Vestegns Politi er mandag aften rykket ud til en anmeldelse om skud på Gildbrovej i Ishøj.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter.

Kort før klokken 21 mandag skriver politiet, at man kan konstatere, at der er affyret skud.

Lars Guldborg, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi fortæller, at der er fundet nogle hylstre og anslagsmærker på stedet.

- Men der er ikke tegn på, at nogen er ramt, siger han.

Mandag aften er der ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen, lyder det videre.

Der er afspærret et større område, som man er i gang med at undersøge.

Politiet skriver på X, at der er hørt høje brag på stedet.

Skyderiet blev anmeldt til politiet klokken 19.10.

/ritzau/

Ishøj muligt skyderii
Foto: Presse-fotos.dk
Københavns Vestegns Politi er mandag aften til stede i Ishøj, hvor der er afgivet skud.
Københavns Vestegns Politi er mandag aften til stede i Ishøj, hvor der er afgivet skud.
Foto: Presse-fotos.dk
Ishøj muligt skyderi
Ishøj muligt skyderi
Foto: Presse-fotos.dk
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik