Affalds-Succes: Medarbejderne designede selv ny genbrugsplads

Det er en stolt Benny Nielsen, der viser rundt på sin arbejdsplads - Genbrugspladsen på Kulbanevej i Valby. Alt står snorlige på sådan en formiddag i august. Der er fejet, sensommerflotte blomsterkummer lyser op mellem containerne, og der er et ubesværet flow af personbiler, ladvogne og lastbiler, der skal af med affald eller hente fyldte containere.

Genbrugsvejlederen har et øje på det hele og bevæger sig hjemmevant rundt på pladsen i sit grønne arbejdstøj.

En ung gut læsser af fra en trailer, og Benny Nielsen opdager, at den unge kaster et par plastkasser i containeren for Småt Brændbart.

Venlig får han fortalt, at det er en dårlig idé.

- Jeg kan se du har noget mere hård plast i traileren. Det må du gerne aflevere derovre i container nummer 33, for så kan det genbruges. Du behøver ikke at tage det, du har smidt her i nummer 2, du kan bare tage det næste med, når du alligevel skal derover med dit træ, forklarer han.

Containeren med Småt Brændbart er pladsens mindste, for i dag kan det meste af det, vi betragter som affald, genbruges. 89% af de godt 13.000 tons affald, der hvert år lander her på pladsen, bliver genanvendt. Benny Nielsen har indholdet af og numrene på de ca. 40 containere i hovedet – selv hvis han blev vækket klokken 3 om natten. Men det er heller ikke så mærkeligt. For han har indrettet pladsen selv – sammen med sin faste makker gennem 7 år, Tom Stiller.

Genbrugspladsen på Kulbanevej skulle egentlig lukke i de her dage for fire år siden. Den lå i vejen for den nye højhastighedsbane til Ringsted. Men efter forhandlinger med Banedanmark blev der plads til begge dele. Pladsen skulle kun lukke kort, mens Banedanmark lavede det første arbejde. Og så slog Tom og Benny til.

- Pladsen var ikke udnyttet særligt godt, og Tom og jeg sagde, at vi gerne ville komme med et bud på, hvordan det kunne gøres meget bedre, fortæller Benny Nielsen.

Deres arbejdsgiver, Amager Ressource Center – det tidligere Amagerforbrændingen – sagde ’OK, så kom med et bud’.

Så de to makkere brugte den næste tid på at gå rundt og måle pladsen op. Hvilket ikke var så let, fordi der hele tiden stod en container, de skulle udenom.

- Derefter lavede vi en tegning af pladsen, som vi ville have den, klippede små biler og containere ud i pap, og så sad vi som små børn og legede med dem, indtil vi fandt den ultimative løsning.

I dag hænger et før- og efterbillede på væggen i den lille kontorbygning. Det er tydeligt, at hvor der før var kaos og køretøjer, der holdt i vejen for hinanden, er der nu lys og luft og god plads til både containere og kunder.

Der er adskilte baner til fodgængere, aflæsning og dem, der kører, og der er tænkt over, hvor meget plads en lastbil skal have for at svinge, så den ikke længere skal bruge fem minutter på at bakke frem og tilbage for at kunne hente en container.

- Vi fik virkelig frigjort en masse plades ved at vende rundt på tingene og tænke ud af boksen. Og så praler vi også af, at vi er den eneste plads, der har en rundkørsel. Det er vi blevet mobbet med, men det virker, fordi folk, der kun skal læsse af på den ene side, ikke behøver at køre hele vejen rundt. I dag kan de bare vende og køre direkte til deres container. Det virker måske mærkeligt, men det virker, smiler Benny Nielsen.

Det er helt usædvanligt, at det er manden på gulvet, der tegner og designer sin egen arbejdsplads. Men værdien af det, er enorm.

Glade mails væltede ind lige efter genåbningen:

”Som flittig bruger af stationen gennem en årrække, må jeg udtrykke min begejstring for jeres ombygning. Den er simpelthen genial, når man tænker på pladsforholdene. Det bærer tydeligt præg af en ledelse, som har ladet de daglige medarbejdere får indflydelse på udformningen og logistikken. Jeg arbejder selv inden for stat og kommunes mange omorganiseringer, som gennem årene har været skrivebordsarbejde og derfor mindre heldige, når man først skulle tage ombygningerne i brug.”, skriver en socialrådgiver for eksempel til makkerparrets chef, driftsleder René Marx på ARC - Amager Ressource Center.

”Det er efter min opfattelse en rigtig succeshistorie både for ARC, men også for lige netop denne genbrugsplads. Det, at en virksomhed lader dem, der har deres daglige virke på et område få lov til at præge stedet. Det er jo trods alt dem, der ved hvad der sker, og hvilke behov der er. Men succesen er også, at der findes mennesker, der tage initiativ og er engagerede. Det er simpelthen så suverænt at høre og i dette tilfælde også se.”, skriver en kvindelig cafeejer fra området.

Og spørger man Benny Nielsen, hvad det betyder for ens følelse af ansvar, at man kører sin egen plads, er han ikke i tvivl.

- Det kan ikke beskrives, faktisk, hvor stor en forskel det gør, at man selv har haft indflydelse på tingene.  Lige så snart, man selv har haft indflydelse på dem, er glæden ved at bruge tingene væsentlig støre. Det er noget, der nærmest går i ring. Jo gladere jeg er, jo sødere taler til dig. Jo sødere jeg taler til dig , jo bedre opfører du dig, og jo sødere taler du tilbage, og jo gladere bliver jeg og sådan fungerer det, det meste af tiden, fortæller Benny Nielsen og tilføjer med eftertryk:

- Jeg håber, man kan gøre det mange andre steder.

Og med det mener han ikke ’bare’ indretningen af sin arbejdsplads – det er hele måden, genbrugsvejlederne på Kulbanevej arbejder med stor frihed under ansvar. Det er heller ikke nogen selvfølge i en offentlige verden med stor detailstyring af de fagprofessionelles dagligdag.

Men på genbrugspladsen på Kulbanevej er der ingen chefer – kun mændene på gulvet. Og det passer genbrugsvejlederen godt.

-  Man skal tænke selv her. Der er ikke nogen, der siger, hvad vi skal gøre. Vi skal selv finde ud af det og håndtere de situationer, der opstår i løbet af dagen. Det er virkelig rart at have den frihed, siger Benny Nielsen.

Der er selvfølgelig den nødvendige dokumentation, de ved nøjagtigt hvor mange tons affald de får ind og hvor mange af os, der besøger pladsen og alt det, alle genbrugspladser skal levere. Men når man selv er den, der ’har den’ går der sport i at drive pladsen på den bedst mulige måde og hele tiden finde på bedre løsninger.

Det er for nok ikke nogen tilfældighed, at de nye papircontainere, der i løbet af de seneste år er sat op på flere af ARCs genbrugspladser, er lavet over den prototype, som Tom og Benny designede til deres nye plads på Kulbanevej.

- Det er altid rart, når man oplever, at nogen kan bruge det, man laver, smiler Benny Nielsen fra toppen af den gigantisk container, som har store, brede luger, kan rumme dobbelt så meget som den gamle og åbnes i enden, hvis et helt dødsbo skal hjælpes ind med genbrugspladsens grab.

Egentlig ville han ønske, at der slet ikke var brug for hans arbejde, fordi vi ikke havde brug for at smide så meget ud. Men indtil videre vokser mængden af affald bare år for år. Her i Hovedstadsområdet er vi nået op på 650 millioner kilo affald om året – og så kommer madaffaldet endda oveni. Så der er al mulig grund til at tro, at der er brug for Benny Nielsen og hans kolleger på den frie plads på Kulbanevej mange år endnu.

Se hele Søndagsmagasinet på TV 2 Lorrys egen kanal kl. 19:30 søndag aften.