Boligejere sagsøger kommune: ”De spekulerer bare på, hvordan de kan flå os"

En gruppe københavnske boligejere føler sig snigløbet af Københavns Kommune i sagen om hjemfaldsret. Derfor har de nu taget første skridt mod et fælles sagsanlæg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det er en gruppe københavnske boligejere, der føler sig snigløbet af politikerne inde i Borgerrepræsentationen. Det handler om kommunens planer om at ændre på reglerne om den såkaldte tilbagekøbsklausul. En ændring, der for mange husejere kan betyde ekstra gæld i millionklassen. Derfor tog nogle af dem i dag første skridt mod et kamp mod kommunen.

- Vi er i chok, det er helt urimeligt. Hvis vi have fået et varsel, så var det nogte andet.

 Tue Gaston er husejer i Valby og en af dem,  der nu står med en uoverskuelig stor regning fra Københavns Kommune.

Sagen drejer sig om ændringen af den såkaldte tilbagekøbsklausul. En ændring, der for nogle husejere betyder ekstra gæld i millionklassen.

Uden varsel har Københavns Borgerrepræsentation nemlig  hævet prisen markant for at lade boligejere købe deres ejendomme fri af kommunen.

Nu har ti berørte husejere besluttet sig for at kæmpe imod. Første skridt er at danne en fælles front, næste er at lave et fælles søgsmål mod Københavns Kommune.

- Jeg sidder her, fordi min retssikkerhed er blevet krænket, siger Louise Kanstrup Petersen, der er husejer på Østerbro.

Målet er at lægge sag an mod kommunen, som fra 1. april i år  har besluttet at justere den såkaldte tilbagekøbsklausul efter markedspris - istedet for at basere den på den offentlige ejendomsvurdering, som ellers har været tilfældet i årtier.

Lørdag besluttede 10 københavnske boligejere at stifte en forening. Målet er at sagsøge Københavns Kommune. 
Foto: Jan Christensen / TV 2 Lorry

Det får voldsomme økonomiske konsekvenser for op mod 1.200 boligejere i København.

- Nu sidder de inde på rådhuset og spekulerer i hvordan de kan flå os bedst muligt - det er uanstændigt, lyder det fra Jacob Egevang.

Han og hans familie bor i et rækkehus i Valby.  De købte huset i 1999 for 1 million kroner - et såkaldt håndværkertilbud.

Har fået en gæld på to milloner kroner til kommunen
Huset er ikke vurderet af en ejendomsmægler, men der er lige solgt et tilsvarende hus på vejen for godt fem millioner kroner.

Kommunens nye beregning af tilbagekøbsklausulen betyder at familiens gæld til Københavns kommune er steget mere end 2 millioner.  Fra 40.000 kr i 1999  til over to millioner kroner i dag.

- Det betyder, atvi er nødt til at droppe vores planer om at sælge. Vi er stavnsbundne her, vi kan simpelthen ikke sælge vores hus, siger han.

De 10 husejere holder stiftende generalforsamling på næste søndag.

Link kopieret!

Seneste nyt

Se her, hvad The Beatles autografer fra dansk koncert blev solgt til

Foto: Bruun Rasmussen

For 60 år siden, den 4.juni 1963, spillede The Beatles deres eneste koncert nogensinde på dansk jord i KB-hallen i København.

I den forbindelse fik en tidligere medarbejder på det tidligere B&W værft signeret et koncertprogram af John Lennon, Paul McCartney og George Harrison samt den midlertidige trommeslager Jimmie Nicol.

Nu har det signerede program været på auktion, og tirsdag aften blev det solgt for 60.000 kroner.

- Det signerede program har vakt stor interesse blandt samlere og Beatles-entusiaster. Kombinationen af de ikoniske autografer, ejerens personlige fortælling og den historiske betydning af koncerten gør dette program til noget helt særligt. Vi er glade for, at det nu har fundet sin vej til en ny ejer, der vil værdsætte det som et unikt vidnesbyrd fra The Beatles’ eneste optræden i Danmark, fortæller Peter Broe, der er ekspert hos Bruun Rasmussen.

Link kopieret!

Her forventes der slud og sne

Foto: TV 2 Vejret

Formiddagen vil fortsat stå på spredte byger.

Over Nordsjælland vil det i de næste par timer fortsat kunne falde som slud eller endda som tøsne.

Temperaturerne vil i formiddagstimerne ligge mellem en og seks grader.

Link kopieret!

I disse tre kommuner får borgerne mindst service for pengene

Foto: Kristian Djurhuus - Ritzau Scanpix

Borgerne i Ishøj, Albertslund og Ballerup får langt mindre service for den skat, de betaler, end borgerne i resten af landets kommuner.

Der er nemlig markante forskelle på, hvad borgerne får for deres skattekroner, når det gælder ældre og børn og de mange andre kommunale opgaver.

I de mest effektive kommuner får borgerne 20-25 procent mere service for kommuneskatten.

Det viser den hidtil mest omfattende analyse fra Rockwool Fonden af kommuners produktivitet og service.

- En skatteyder betaler i snit omkring 90.000 kroner om året i kommuneskat. Så det er jo ikke ligegyldigt, om kommunen kunne spare ti procent af omkostningerne og have samme serviceniveau, siger professor Peter Bogetoft fra CBS, en af forskerne bag rapporten.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Beboere vækket af ustoppelige bilalarmer

Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Flere politikredse har natten til onsdag modtaget anmeldelser om aktiverede bilalarmer på Volkswagen-elbiler.

Det skriver Ritzau.

Vagtchefen for Københavns Politi forklarer, at politikredsen har modtaget mellem 50-100 anmeldelser, som har generet borgere.

Ifølge politiet er der tale om en fejl i forbindelse med en opdatering, og derfor kan bilernes ejere ikke selv stoppe alarmerne.

Link kopieret!

Klimaprojekter for tæt på en halv milliard droppet i Københavns Kommune

Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune set sig nødsaget til at droppe eller udsætte over 200 klimasikringsprojekter for omkring 400 millioner kroner, fordi statslige regler har lagt sig i vejen for projekterne.

Det skriver Jyllands-Posten, som også fortæller, at det ikke kun er Københavns Kommune der må droppe klimaprojekter på grund af statslige regler.

Marianne Jeppesen, som er strategichef hos forsyningsselskabet Hofor, forklarer over for Jyllands-Posten, at det særligt er reglerne i en særlig serviceniveaubekendtgørelse fra 2021, der giver problemer.

Ifølge bekendtgørelsen må vandselskaberne ikke lave mere klimasikring, end man kan dokumentere, giver en samfundsmæssig gevinst.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) oplyser i en brevveksling med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, at man er ved at evaluere reglerne.

- Vi skal lave mere klimasikring - ikke mindre. Derfor er vi nødt til at havde de problemstillinger på bordet, som kommunerne rejser, og vi har nu indkaldt de pågældende kommuner til et møde, lyder det fra ministeren til Jyllands-Posten.

Link kopieret!

Hurtigvoksende bokseklub er Årets Idrætsforening

Der bliver uddelt uppercuts og øvet jabs, når børn og unge mødes til træning hos Amager Boxing Club.

På få år er foreningen blevet en af landets største bokseklubber. Samtidig er foreningen med til at skabe et trygt og støttende miljø for børn og unge. Og det er blandt andet det, der har fået dommerkomiteen til at udnævne Amager Boxing Club til Årets Idrætsforening i København anno 2024, skriver Kultur- og fritidsforvaltningen i en pressemeddelelse.

Foreningen modtog hæderen tirsdag aften ved Idrætsfesten på Københavns Rådhus, hvor kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard (R) overrakte prisen.

Og den er de stolte af i Amager Boxing Club.

- For en forening, der har eksisteret i 3,5 år, er det kæmpestort, og det vidner om det hårde arbejde, som vi og vores frivillige ildsjæle har lagt i perioden, siger Melfin C. Franco, der er formand og træner hos Amager Boxing Club.

Med titlen som årets idrætsforening følger 25.000 kroner.

De seneste fem års vindere af Årets Idrætsforening i København:

  • 2023: Mills Club – Skate & Event

  • 2022: Krumspring

  • 2021: Copenhagen Beachvolley

  • 2020: Amager SK

  • 2019: Ørestad IF og Idræt i Dagtimerne

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Hjemløse gik ombord og fejrede jul

Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Kosmopol

For 12. gang inviterede Oslobåden hjemløse ombord til masser af julemad.

I samarbejde med organisationen We Shelter kunne Oslobåden tirdag servere julefrokost for 300 hjemløse og udsatte borgere.

For Jacob Winther var det sjette gang, at han fandt vej til båden for at spise and og drikke øl.

- Man skal jo med, det skal man! Det er et must!

Oslobåden bliver i havn de to timer, julefrokokosten varer, og alle ansatte ombord på skibet melder sig frivilligt til arrangementet.

- Vi gør det her, fordi vi gerne vil gøre en god gerning, og fordi, vi ved, at der er mennesker, som har behov for gode og fantastiske oplevelser. Det vil vi meget gerne give dem, og det har vi gjort siden 2010, lyder det fra Kim Heiberg, der er direktør på Oslobåden.

Link kopieret!

Over fem millioner nikotinposer havner i naturen - nu vil flere danskere forbyde dem

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Flere end 50.000 personer bakker op om et borgerforslag om at forbyde nikotinposer, som ofte ender i naturen.

Det meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.

Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.

Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.

Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.

Her kan du se, i hvilken kommune, det flyder med flest nikotinposer.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google