TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Farver, bogstaver, krone: Carlsberg-flaske ændrer udseende

Både farver, bogstaver, krone og blomst er flere gange ændret gennem de seneste 170 år. Nu sker det igen - men kan du se forskel?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Yderste buttede flaske er fra 1904. I 1947 lavede man mærket firkantet, da der var mangel på papir under krigen. I 50'erne blev flasken igen buttet, og så er navnet "Hof" påført, fordi det er, hvad øllen siden 30'erne er blevet kaldt i folkemunde.
Foto: TV 2 Kosmopol

Kan du se forskellen?

Muligvis ikke.

Men det er sådan set også meningen.

Etikken er ny - men den ligner den gamle.

Både dansk og international presse var onsdag samlet i Carlsbergs historiske bygninger i København. Eller som man selv præsenterede det: "Øllets katedral".

Her blev en lang række nye initiativer fremlagt - blandt andet verdens første snap pack, som reducerer brugen af plastik med op til 76 procent i forhold til den sixpack, vi kender.

Forandringerne stopper dog ikke her.

Carlsberg står nemlig overfor en komplet forandring, hvilket også kommer til at afspejle sig i udseendet fremover.

I den forbindelse har man blandt andet besøgt arkivet i Carlsbergbyen.

Her er der gamle øl-etiketter helt fra grundlæggelsen i 1847 til 2008 og ja, i dag. Her er reklamekampagner, plakater og tegninger over det gamle bryggeri. Regnskaber og opskrifter. Sågar nedskrevne korrespondancer mellem bryggeren og partnere.

Både historikere og filmhold gør brug af stedet for at finde ud af, hvordan beværtninger eller øl har set ud på bestemte årstal, og Carlsberg selv nyder også godt af stedet.

Man er nemlig gået i arkivet for at finde frem til sin nye identitet, forklarer Benjamin Hoffmann, som er globalt ansvarlig for at udrulle det nye design.

- Vi vil gerne vise globalt, at vi er fra Danmark, og at vi er stolte af vores traditioner, siger han til TV 2 Lorry.

Thorvald Bindesbøll tegnede Carlsbergs verdensberømte logo i 1904. Hans illustrationer var ofte inspireret af naturen. Stilen kaldes i dag skønvirke.
Foto: TV 2 Kosmopol

Lidt af en øjenåbner

I det nye udtryk har man ladet sig inspirere af arkitekt Thorvald Bindesbølls 114 år gamle original.

Det var Thorvald Bindesbøll, som introducerede det lille humleblad i Carlsbergs logo, og nu har man forsøgt at efterligne den oprindelige tegning i højere grad, som er mere naturtro, forklarer Benjamin Hoffmann.

- Det var lidt en øjenåbner, da vi kiggede i arkiverne, at man egentlig dengang havde et stort samspil mellem naturen og samfundet. Det er jo også det miljøfokus, vi har i dag. Hans håndværk var baseret på naturelementer og organiske former. Humleplanten er en stor inspirationskilde, siger han.

- Når man kigger på logoet, som vi har i dag, og sammenligner med det, vi har imorgen. Så er det som om, at logoet var blevet lidt som en gammel mand. En anelse tykkere. Vi har arbejdet på at få en bedre sammenhæng mellem bogstaverne, så det bliver mere organisk og mindre maskinelt, forklarer designchefen.

Flasken til venstre er, som vi kender den på restauranter, fra 2008. På den nye til højre ses den kommende etikette. Kronen er mindre. De gule og røde farver er fjernet. Bogstaverne er en anelse mere spinkle. Og så har flasken fået sine skuldre tilbage. Desuden er farven også lysere. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Miljøvenlig tryksværte

Carlsbergs logo har ændret sig mange gange, og selvom man nu søger tilbage til originalen, så har man generelt altid skelet mere eller mindre til Thorvald Bindesbølls tegninger med en lang hale på G'et og et humleblad foroven.

Det forklarer Ulla Nymand, som man finder i arkivet på Carlsberg, og som ved det meste om øl-etikettens historie.

Det er nemlig hendes job at sortere i papirlapperne og gemme en flaske i ny og næ, så den bliver husket for eftertiden.

-  Som bryggeri vil man gerne være gammel og have en historie. Vi er så heldige her, at vi har en helt særlig historie, fordi det er en mæcen (velgører, red.), der har grundlagt vores virksomhed. Han har været involveret i mange andre ting i byen og landet, så det gemmer vi også på materiale om her, siger hun til TV 2 Lorry.

På den nye flaske er farven lysere grøn. Der er tale om en ny tryksværte, som er bedre for miljøet. Den er blevet certificeret med et såkaldt "Cradle-to-cradle"-mærke, hvilket betyder, at blækket ikke er farligt for miljø og mennesker og samtidig gør genanvendelsen af papir og pap lettere.

Men faktisk er farven også mere tro den grønne nuance, som man brugte på Thorvald Bindesbølls tid, forklarer Ulla Nymand.

Den mørkegrønne nuance, som flere muligvis forbinder ølgiganten med i dag, kom først til i 1991:

- Her begynder man også først at lægge guld på. Man ville gerne have, at etiketten skulle se luksuriøs ud, siger hun.

Den nye farve vil minde mere om den gamle fra 1904.
Foto: TV 2 Kosmopol

'Danish Pilsner'

Fremover vil der hverken være guld eller røde farver på etiketten.

Desuden vil der stå 'Danish Pilsner' på øllet i udlandet, mens man skriver 'København' på de danske flasker.

- Vi vil gerne fremhæve grundlæggerens rødder, siger Benjamin Hoffmann.

- De danske designprincipper, rancerer virkelig højt for os, siger han.

I 2017 gik Carlsberg da også viralt på de sociale medier verden over, da man lod stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen cykle rundt i København på ægte danskermanér. Også her spillede man på danskheden ved at fremhæve ikoniske møbler og unik arkitektur i København.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange bliver gift på Københavns Rådhus

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I år har der været rekordmange vielser på Københavns Rådhus. Det skriver DR.

I løbet af 2024 er 7.947 par blevet viet, mens det i 2021 var 6.091 par.

Det er især udenlandske vielser, der trækker tallet op, skriver mediet.

- Mange steder i Europa er det lidt mere bureaukratisk, når man skal giftes. Men her i Danmark går det noget lettere. Alt er digitalt, og vi plejer at sige, at det hele kan klares inden for fem dage, siger Anders Reinholdt Jonsson, pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til DR.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Uheld på Storebæltsbroen påvirker juletrafikken

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland midt på lavbroen, skriver P4 Trafik.

Der skulle holde tre biler i det højre spor, og vejhjælp er på vej.

Det betyder også, at trafikken på broen er tæt frem mod uheldet.

Uheldet sker i det tidsrum, hvor trafikken på landets veje er mest travl. Det er den mellem klokken 11 og 15.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hold afstand - kraftig brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Politi og brandvæsen er 2. juledag til stede ved en brand på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

- Giv plads til udrykningskøretøjer og hold afstand til indsatsen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Opdatering: Branden er slukket, og politiet skal undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

Grøn energi som sol- og vindenergi har betydet, at danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

Begge elprisområder i Danmark - Vestdanmark og Østdanmark - oplevede flere timer med negative elpriser i 2024.

I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

I Vestdanmark har der været 371 timer, en stigning på 32 procent fra 281 timer i 2023.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google