Intet overblik over genopdragelsesrejser: Lærere bør være opmærksomme
Hvert år sendes børn og unge på genopdragelsesrejser. Det kræver opmærksomme lærere og fagpersoner, for det kan være svært at opdage.
Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix
Når klokken ringer ind efter skoleferierne, er det ofte med tomme stole i klasseværelserne.
En kortlægning fra Ankestyrelsen viser nemlig:
- At kommunerne har kendskab til 204 sager siden efteråret 2015, hvor børn eller unge med ikke-vestlig baggrund har været på udlandsophold i mere end en måned ud over skolernes ferieperiode.
- Af dem vurderes 130 at have haft en negativ indflydelse på deres trivsel, skolegang eller sprogkundskaber.
De 204 sager inkluderer dog ikke København.
Siden januar 2015 er der alene i Københavns Kommune registreret 580 tilfælde, hvor børn ikke er mødt i skole efter endt ferie.
Man skal være opmærksom på at tallet også dækker over andet end genopdragelsesrejser. Men skolen har i de fleste tilfælde kendskab til eller en formodning om, at barnet har opholdt sig i udlandet.
Etnisk konsulent: "Det er meget svært at opdage"
Der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvor mange tilfælde der er tale om.
Ifølge Christina Elle, der er etnisk konsulent hos Københavns Kommune, er det vanskeligt at vurdere, hvor stort problemet egentlig er.
- Der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvor mange tilfælde der er tale om, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun forklarer, at det for drengene oftest handler om at komme på genopdragelsesrejse, hvis forældrene føler, at de er skoletrætte og er på vej ud i noget kriminalitet.
For pigernes vedkommende handler det i højere grad om, at de måske er ved at blive for danske:
- At pigerne for eksempel har en kæreste, at de ryger eller opfører sig på en måde, som forældrene anser som æreskrænkende for familien, forklarer Christina Elle.
Lærere skal være opmærksomme
Der er masser af skoler, der gerne vil have et godt samarbejde med forældrene, men man skal også være klar på, hvornår man bør underette kommunen.
Christina Elle forklarer, at det er meget svært at opdage, om børnene skal på opdragelsesrejse, eller om der reelt set bare er tale om en familieferie:
- Der er ikke nogen forældre, der kommer og siger til os, at nu tager jeg min unge og tager hende med på genopdragelsesrejse, siger hun og fortsætter:
- Tit så ved børnene det heller ikke. Børnene tror, de skal på ferie med deres forældre. De er som regel ikke klar over, at de bliver sendt på genopdragelsesrejse.
Hun opfordrer derfor lærere og andre, der har med børn at gøre til at være opmærksomme:
- Der er masser af skoler, der gerne vil have et godt samarbejde med forældrene, men man skal også være klar på, hvornår man bør underette kommunen, konstaterer hun.
Socialborgmester: "Helt uacceptabelt"
Den samme opfordring lyder der fra Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R).
- Det er helt uacceptabelt, at unge sendes på genopdragelsesrejser. Det fremmer ikke på nogen måde integrationen, fordi det går udover deres skolegang, sprogkundskaber og trivsel. Heldigvis har vi i Københavns Kommune Etnisk Konsulentteam, som står klar til at hjælpe de unge. Hvis lærere, pædagoger eller andre får en mistanke om, at noget er galt, kan de henvende sig og så står teamet klar til at hjælpe, siger hun i en skriftlig kommentar til TV 2 Lorry.
Etnisk Konsulentteam kan give sparring, rådgivning, risikovurdering, konfliktmægling og undervisning til ansatte i Københavns kommune, og deres målsætning er at kunne rykke ud inden for 24 timer.
Hun tilkendegiver dog samtidig, at hun er "indstillet på at se på, om vi kan gøre noget mere".
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har onsdag varslet en række nye initiativer, som skal sætte en stopper for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.
