Kommune bruger 125.000 kroner på at få rygere til at spille Tetris

Københavns Kommune har brugt 125.000 kroner på et nyt online-spil, som skal få borgere til at kvitte tobakken. Borgmester er begejstret, men V og DF kalder det noget pjat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Københavns Kommune vil have rygere til at spille Tetris med cigaretskodder.
Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Tag en røgfri rygepause.

Sådan lyder opfordringen fra Københavns Kommune i en ny rygestopindsats, der forsøger at møde rygerne i en situation, hvor de ryger.

Som en del af indsatsen har kommunen spenderet 125.000 kroner på at få udviklet online-spillet 'Skodspillet', som er baseret på Tetris og har brikker, der ligner cigaretskodder.

Det lyder som noget pjat.

— Carl Christian Ebbesen, gruppeformand for Dansk Folkeparti

Det tager en cigarets tid at spille Skodspillet, og når man har spillet det nogle gange, begynder der at dukke beskeder op, som skal få spilleren til at overveje, om der er flere smøger, han eller hun kan undvære, eller om der er andre måder, man kan holde en røgfri rygepause på.

Indsatsen blev rullet ud den 24. december med plakater i det offentlige rum i København og med spillet, som kan downloades online.
Foto: Københavns Kommune

- Man kan synes, det er lidt sjovt, at det er et skodspil, men der er videnskabeligt belæg for, at Tetris kan være med til at fjerne rygetrang. Derfor er det en mulighed for nogle af dem, der kan have svært ved at stoppe, til at skære ned på rygningen, siger sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling fra SF, til TV 2 Lorry.

Forskningen, hun henviser til, stammer fra University of Plymouth i England. Her testede et hold psykologer i 2013 Tetris' effekt på 15 ud af i alt 31 forsøgspersoners trang til mad, stoffer, alkohol og cigaretter.

Konklusionen var, at forsøgspersonerne oplevede nedsat trang efter førnævnte stimulanser fra 70 til 56 procent, når de spillede Tetris af få minutters varighed nogle gange dagligt. Forklaringen var ganske enkelt, at spillet flyttede deres opmærksomhed og fik dem til at glemme deres dårlige vaner.

....i teorien kan man godt sige, at det at få tankerne væk fra rygetrangen ved at lave noget andet, kan være en god ting. Det kan jo ikke skade.

— Charlotta Pisinger, professor på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital

Ekspert: Der er ingen solid dokumentation

Professor Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital er ikke bekendt med det engelske Tetris-studie. Men så vidt hun ved, foreligger der ikke nogen solid dokumentation for, at computerspil kan hjælpe på afhængighed.

- Jeg tænker, kampagnen prøver at nå den yngre målgruppe, som kan være svær at nå, men som spiller computerspil, og dem, der ikke er helt klar til rygestop, men måske godt kan overskue en rygepause - altså en lidt uforpligtende tilgang til rygestop. Men jeg har ikke nogen viden om, at Tetris eller andre spil skulle kunne hjælpe dem ud af deres afhængighed, siger hun til TV 2 Lorry.

- Men i teorien kan man godt sige, at det at få tankerne væk fra rygetrangen ved at lave noget andet, kan være en god ting. Det kan jo ikke skade, tilføjer Charlotta Pisinger .

V og DF kritiserer

Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Flemming Steen Munch, synes, at Skodspillet er fjollet og fråds med skatteborgernes penge.

- Jeg synes nok, vi er lidt ovre i sandkassen. Da jeg første gang hørte om det, tænkte jeg; ’du godeste’. De 125.000 kroner tror jeg, de fleste uden for Københavns Kommune ville synes, man kunne anvende bedre, siger han.

- Vi skal have fat i de unge 14-15 årige, før de overhovedet begynder at ryge. Men det tror jeg ikke, vi får, ved at de sidder og spiller et spil med ulækre skodder, tilføjer Flemming Steen Munch, der ligeledes er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Også Dansk Folkepartis gruppeformand og medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget, Carl Christian Ebbesen, stiller sig kritisk over for den nye kampagne.

- Det lyder som noget pjat, og jeg vil have Sisse (borgmesteren, red.) til at redegøre for, hvad der er op og ned i denne her sag, og om hun har belæg for, at det her skulle virke bedre, end andre måder at folk til at stoppe med at ryge.

- Det er jo mange penge i forhold til den øvrige sundhedsindsats på tobaksområdet, siger Carl Christian Ebbesen.

Jeg synes, tiden er moden til at prøve noget nyt, og jeg synes, det er rigtig positivt, at vi tør gøre noget andet, end der er blevet gjort hidtil.

— Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF)

Borgmester står fast

Kritikken preller dog af på sundheds- og omsorgsborgmesteren.

- Vi bruger otte millioner kroner om året på at få københavnerne til at stoppe med at ryge, så det her er en meget lille del af det.

- Vi har prøvet mange ting over de sidste mange år for at få folk til at stoppe. Men vi kan bare se på tallene, at det er stagneret. Der er det samme antal rygere, og faktisk en lille stigning.

- Derfor synes jeg, at tiden er kommet til, at vi prøver noget nyt. Og det her et forsøg på at give tilbuddet til nogle af, der ikke er motiveret for at stoppe lige nu her. Men har et ønske om at skære ned på deres rygning, siger Sisse Marie Welling.

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

Forestiller du dig, at voksne mennesker vil sidde og spille Tetris i deres cigaretpauser?

- Jeg tror, folk laver rigtig mange ting på deres telefon i løbet af dagen. Og hvis det er Tetris, de har lyst til at spille for at udskyde rygetrangen, så synes jeg, det er en god idé. Der er jo også en masse gode råd i app’en, så det er jo ikke kun Tetris, man spiller.

Tror du, det bliver en succes?

- Det må tiden vise. Jeg synes, tiden er moden til at prøve noget nyt, og jeg synes, det er rigtig positivt, at vi tør gøre noget andet, end der er blevet gjort hidtil, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Lorry.

Seneste nyt

1 min. siden
Breaking
play-circle play-circle Læs op

46-årig mand sigtet for at påkøre 17-årig pige i Roskilde

Foto: Presse-fotos.dk

En mandlig bilist mandag aften blevet sigtet i sagen om den unge kvinde, der blev fundet hårdt kvæstet i Roskilde mandag morgen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Opdateres....

I dag kl. 18.30
play-circle play-circle Læs op

Kan sager fra det nordlige Sverige forklare ukendte droner over Køge?

Dronen på billedet har ikke noget med sagerne af gøre. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køge er ikke den eneste by i Skandinavien, der har haft besøg af ukendte droner, som har svævet i luftrum nær prekær infrastruktur.

Det skriver Berlingske.

Berlingske citerer den svenske avis Aftonbladet, som beretter om, at svensk politi de seneste uger har modtaget en række anmeldelser om uvedkommende personer med kameraer – herunder droner - nær ”følsomme anlæg”.

Ifølge avisen er der blevet filmet vedet radaranlæg i Västerbotten, havnen i Umeå og minen i Kiruna.

Aftonbladet skriver, at der er tale om kinesiske statsborgere, hvis udstyr – herunder droner – er blevet beslaglagt.

Sent fredag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om ”op mod 20 droner” i luften over Køge Marina. Mens lokale spekulerer i russisk spionage, afviser ekspert den teori. Politiet var søndag eftermiddag på bar bund i sagen.

I dag kl. 17.54
play-circle play-circle Læs op

Politi ophæver afspærring af central plads

Midt- og Vestsjællands Politi har mandagen igennem efterforsket i og omkring Roskildes bymidte, hvor en 17-årig pige blev fundet i kritisk tilstand.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er færdig med tekniske undersøgelser på Stændertorvet i Roskilde, hvorfor afspærringerne nu er fjernet igen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet har arbejdet i og omkring Stændertorvet, fordi der her blev fundet genstande fra den 17-årige pige, som mandag morgen blev fundet livløs omkring 500 meter derfra.

Politiet formoder, den 17-årige er blevet påkørt af en flugtbilist. Det formodes, at påkørslen skete på Stændertorvet.

Kort efter klokken 17 var meldingen fra politikredsen, at pigen er i kritisk tilstand.

I dag kl. 16.29
play-circle play-circle Læs op

32-årig tiltalt for voldtægt af syv børn

(Arkivfoto).
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

En 32-årig mand er ved Københavns Byret tiltalt for i alt 43 forhold, hvor størstedelen handler om voldtægt af børn under 15 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet modtog den 32-årige mand seksuelle ydelser fra syv piger under 15 år i perioden fra november 2022 til november 2023 i bytte for såkaldte puff-bars, der er ulovlige og nikotinholdige e-cigaretter.

Dette skal være sket på toiletter rundt om i Storkøbenhavn.

Ekstra Bladet skriver, at manden er tiltalt for voldtægt, fordi loven fastslår, at et barn under 15 år ikke kan give samtykke til seksuelle handlinger med voksne over 22 år.

Mandag var første af i alt fem retsdage ved Københavns Byret. Den 32-årige nægter ifølge avisen at have solgt puff-bars i bytte for sex.

I dag kl. 15.24
play-circle play-circle Læs op

Nu går udvidelsen af stor togstation ved lufthavnen i gang

Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, borgmester Allan S. Andersen (S) fra Tårnby Kommune, overborgmester Lars Weiss (S) fra Københavns Kommune og afdelingsdirektør Claus Elleman fra Per Aarsleff A/S var med at blæse gang i byggeriet med tågehorn.
Foto: Sund & Bælt

Mandag blev udvidelsen af togstationen ved navn Københavns Lufthavn officielt sat i gang.

Det skriver Sund & Bælt, der er bygherre på stationsudvidelsen, i en pressemeddelelse.

Over de kommende små to år skal Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station udvides for at imødekomme en forventet stigning i jernbanetrafikken gennem knudepunktet, der forbinder Skandinavien og Europa.

I dag er Øresundsbanen med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der forventes yderligere trafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner, skriver Sund & Bælt

Stationsudvidelsen omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.

Det ventes, at den udvidede Københavns Lufthavns Station står klar i slutningen af 2026.

I dag kl. 14.46
play-circle play-circle Læs op

Kvinde får fængselsdom for at snyde sig til medicin

En 45-årig kvinde er mandag blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundsarbejde for at have fusket sig til at få udleveret medicin.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Kvinden blev dømt for i alt 29 forhold, hvor hun havde udgivet sig for at være en anden person for på den måde at få medicin, som hun ikke var berettiget til, udleveret fra apoteker, hospitaler og lægevagten.

Ifølge anklagemyndigheden modtog kvinden dommen.

I dag kl. 14.01
play-circle play-circle Læs op

Anklager opgiver krav om dobbelt straf til rocker

En rocker undgår krav om dobbelt straf efter en principiel afgørelse i Højesteret. Det oplyser hans forsvarer til Ritzau.

Manden, der er medlem af Hells Angels, var oprindeligt tiltalt for at have overtrådt den såkaldte bandeparagraf i straffeloven.

Hans besiddelse af en pistol skete som led i en konflikt med Loyal To Familia, hed det i tiltalen fra anklagemyndigheden. Dermed risikerede manden dobbelt straf.

Men Højesteret har i december givet forsvareren, advokat Peter Secher, medhold i, at han og retten skal have adgang til de oplysninger, som ligger til grund for politiets vurdering.

Derefter har anklagemyndigheden slået bak.

Nu skal sagen køre som en tilståelsessag. Den vil kun handle om besiddelse af skydevåbenet, og påstanden om bandeparagraffen er ude af sagen, oplyser Peter Secher.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.