Nu skal arkæologer grave fortiden frem på Papirøen

Københavnerne kan om nogle år se frem til at dyppe tæerne i et spritnyt vandkulturhus på Papirøen med svømmehal og udendørs havnebad.

Men før byggeriet af det over 360 millioner kroner dyre prestigeprojekt går i gang, skal der udføres en omfattende arkæologisk udgravning på øen.

Den 1. oktober står et hold bestående 15 arkæologer klar til at grave sig ned i øens fortid. Mange spørgsmål står således stadig ubesvaret den dag i dag.

- Det er historien om, at affald er en ressource. I dag brænder vi det af og bruger det til strøm. Men dengang fyldte man det ud i havnen for at skabe en ny bydel, fortæller Lars Ewald Jensen, leder af arkæologisk udgravning på Københavns Museum.

Papirøen er en kunstig opdæmmet ø i Københavns Havn, som blev etableret af private entreprenører i slutningen af 1600-tallet med støtte fra Danmarks daværende konge Christianhavn V – heraf navnet Christiansholm, som er øens egentlige navn.

Gammelt affald er 'møg'interessant

Da øen sin tid blev bygget i vandet, skete det ved, at man først fremmest lagde affald og jord ud. Ifølge Lars Ewald Jensen var der tale om renovationsaffald og andet skidt og skrammel.

- I det øjeblik, man har smidt gammelt affald ud, så har man også skabt noget, der er arkæologisk interessant, siger han.

Hvor meget, det lykkedes at få bygget på øen i dens første mange år, er arkæologerne dog stadig ikke klar over.

- Vi ved er, at Staten køber øen i 1723 og overdrager den til Søetaten. Der bliver efterfølgende etableret artilleriskole derude, og senere går det over og bliver til privat industri. Men det er tiden før dette, der interesserer os, siger Lars Ewald Jensen.

Han forklarer, at det blandt andet er den fortidige artilleriskoles bygninger, som arkæologernes opmærksomhed kredser omkring.

- De bygninger kender vi ikke så meget til.  Det er jo militært byggeri, og vi vil gerne vide, om man byggede det meget godt eller meget elendigt. Man kunne godt forestille, at det var rigtig godt, når det var etaten, men kan også godt forestille sig, at det blev opført som i en fart, fordi man skulle i kamp, siger han.

Fundament til 40 meter mastekran lokaliseret

Københavns Museum har op til udgravningen foretaget en forundersøgelse af holmen ved at analysere historisk materiale – bl.a. kort, kobberstik, malerier samt ved at grave søgegrøfter og foretage boreprøver. Det har blandt andet ført til, at man mener at have lokaliseret fundamentet til en historisk kendt 40 meter høj mastekran.

- Der står en mastekran på Nyholm i dag. Der har stået en tilsvarende lidt mindre, som vi har været nede og se. Men vi kunne ikke komme til den, fordi vandet væltede ind. Men i hvert fald den ene halvdel står inden for spunslinjen, og det kommer til at blive spændende at komme ned og se, hvordan den er funderet. For det er simpelthen en mastekran, der er bygget på samme måde, som den der står der i dag.

- Men vi kan jo ikke så godt grave ned under den, der står der i dag, for så risikerer vi, at skidtet vælter. Sådan en maste løfter jo ganske tunge elementer. Det her med at bygge noget, som skal være stabilt på en undergrund, som er opfyldt, plejede ikke at gå særligt godt. Så de må virkelig have anstrengt sig for at få denne her mastekran stående uden at vælte. Det er også et kendt fænomen i dag, at hvis man ikke får tømt diverse dødehuller i havnen og sjusker med funderingen, så går det galt, forklarer Lars Ewald Jensen.

En tredje ting, som udgravninger måske også vil kunne finde, er gamle skibsvrag. Da Operaen i sin tid blev bygget, fandt man rester af skibsvrag nede i bunden, og det samme kan vise sig at være tilfældet på Papirøen.

- Københavns Havn var jo en aktiv havn. Og når man så havde et udtjent træskib, så kunne det ende ovre på Christiansholm. Det var jo på den modsatte side af havnen, og derfor kunne det ligge godt der og måske blive sænket, siger Lars Ewald Jensen.

Kan finde rester fra Stenalderen

Den 300 år gamle ø kan dog også vise sig at gemme på historiske fund, der kan dateres flere tusinde år tilbage til Stenalderen, som var i perioden omkring 5000 f.kr. Foreløbig er det dog blot en hypotese, forklarer Lars Ewald Jensen.

- Vi ved, vi er på en kote, hvor der også godt kunne risikere, at være stenalder. Da den sidste istid slutter, lå der nogle kæmpe iskapper, især oppe over Nordamerika. Og da de begyndte at smelte, begyndte verdenshavene at stige. Da det går vildest til mellem 6000-7000 f.Kr. stiger det med op til fem meter på hundrede år. Det får de havniveaustigninger, vi kender i dag, til at ligne en dråbe i havet.

Da afsmeltningen, som Lars Ewald Jensen refererer til, startede, var Danmark og England landfast, og da den sluttede, var der skabt det verdenskort, vi kender i dag.

- Havet er jo et godt sted at bo langs, men i takt med at havet steg, rykkede man baglæns opad. Et eller andet sted har kystlinjen løbet på et eller andet tidspunkt nede i det der fire meters dybde, og vi har erfaring for oppe på Frihedsmuseet og også midt inde i byen i Kattesundet, at vi finder fund fra stenalderen, siger Lars Ewald Jensen.

Som eksempler nævner han, at man ved Frihedsmuseet blandt andet fandt en hel det bearbejdet flint såsom flintknive og flintskrabere.

- Men vi fandt også dyreknogler og et par menneskeknogler, som nok kommer fra grave, der er blevet ødelagt af havet, da det steg, siger Lars Ewald Jensen.

De arkæologiske udgravninger på Papirøen forventes at vare et halvt år.

Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, som er bygherre på vandkulturhus-projektet, oplyste for godt en måned siden, at den oprindelige plan med at få Vandkulturhuset færdigbygget og klart i begyndelsen af 2022, er blevet forsinket i samlet set to og et halvt år.