Perspektiv – Populismens sejrsgang ændrer din verden
Populistiske politikere skyder på eliten og de fremmede, men peger også på reelle problemer, som de etablerede partier ikke har kunnet løse. Se ny udgave af Perspektiv.
I Perspektiv diskuterer de to forskere, institutleder og lektor i fransk Jørn Boisen og professor i spansk Morten Heiberg, de mange populistiske bevægelser, der har fået indflydelse og magt i flere lande de seneste år.
Det kom som et chok for de gamle etablerede partier i Vesten, da Donald Trump vandt magten i USA. Hans ét år gamle indsættelsestale kaldes i programmet Perspektiv ”populisme i kemisk ren form”:
- Det er populistisk, men han rammer også ned i et reelt problem. Der er mange amerikanere som føler, at de er blevet ramt af globaliseringen. Fabrikker er lukket og almindelige middelklasse borgere ser deres eksistensgrundlag smuldre under dem, lyder det fra professor Morten Heiberg.
Populister kæmper for ’folket’
De to forskere nævner en række populistiske partier og politikere som Front National i Frankrig, Orban i Ungarn, Berlusconi i Italien, UKIP i England, separatisterne i Catalonien og ikke mindst Trump i USA.
Selv om de hver især er meget forskellige, har de populistiske politikere alle det til fælles, at de er dybt skeptiske over for ’eliten’ og mener, at de selv er de eneste sande repræsentanter for ’folket’.
De opdeler verden i os og dem – elite og folket – vi og de andre – en elite, der er ligeglad med folket og en politiker, i det her tilfælde Trump, der er eneste legitime repræsentant for folket. Så der er en modstilling, der er grundlaget.
- Der er reelle problemer og eliten ikke har formået at løse problemet. Nogen har svigtet og populisme en naturlig reaktion på det svigt, forklarer lektor Jørn Boisen i denne udgave af Perspektiv.
Populister undergraver det liberale demokrati
I land som Ungarn, Polen og Tyrkiet, hvor populistiske partier og politikere er kommet til magten, bliver demokratiet stærkt udfordret i disse år. Når populisterne først har flertallet på plads, så bliver mindretal, pressen og domstolene forsøgt undergravet og gjort illegitime for at populisterne kan fastholde magten.
– Det er vinderen tager det hele i de her regimer, mener lektor Jørn Boisen
I lande som Italien og USA har populister som Berlusconi og Trump haft sværere ved at bekæmpe de demokratiske instanser, som er stærkere end i de østeuropæiske lande og Tyrkiet.
Populisterne fastholder indflydelse med yderliggående krav
I lande hvor populisterne ikke er ved magten sikrer de fortsat indflydelse ved at blive mere og mere yderliggående i deres krav til det etablere, mener Morten Heiberg.
- Hele fastholdelsen af magten går via stadig mere urealistiske krav til andre politiske instanser og en nedladende holdning til dem vi er uenige med. Hvis de bliver mere moderat og give køb på synspunkter, så taber de magten og indflydelsen.
De gamle partier ”kopierer” populisternes svar på problemer
De gamle etablerede partier er stærkt udfordret af populistiske strømninger. Derfor ser man også flere og flere at de etablerede partier overtage ekstreme synspunkter fra populisterne for ikke at miste stemmer.
Selv hvor populisterne ikke har fået magten, tvinger de andre liberale partier til at ændre holdning og blandt andet gå i mod fundamentet i det liberale demokrati med bl.a. indskrænkning af menneskerettigheder. Det leder ifølge de to forskere tankerne til mellemkrigstiden, hvor liberale demokratier i et forsvar mod populisterne kommer til at hjælper populister til magten.
- Vi har haft en illusion om et velfungerende demokrati i den vestlige verden. Men demokratiet er ikke så sikker og stabil størrelse, som vi troede at det var. Det danske demokrati er ikke mere end 100 år gammelt, understreger Jørn Boisen.
Perspektiv er lavet i samarbejde med Københavns Universitet og kan ses på TV 2 Lorrys egen tv-kanal og her på tv2lorry.dk.
