Politiet efterlyste Rasmus: Nu er han hjemme igen
Københavns Politi efterlyste tidligere 25-årige Rasmus.
Opdatering: Københavns Politi oplyser klokken 17.00, at Rasmus er hjemme igen.
Oprindelig artikel:
25-årige Rasmus er gået fra sit hjem i Hellerup klokken 11 i formiddags og er endnu ikke kommet hjem.
- Han er 25 år, men han er autist og er ikke sikker i trafikken, lyder det fra vagthavende ved Københavns Politi Henrik Sveistrup.
Rasmus har kort blond hår, sorte briller, orangebrun jakke med hætte.
Hvis du har set eller ser Rasmus opfordres du til omgående at kontakte Københavns Politi på 114.
Københavns Politi har ikke yderligere oplysninger om den 25-årige på nuværende tidspunkt.