18-årig varetægtsfængslet for knivdrab på teenager
En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for et knivdrab på en 17-årig dreng i Valby 8. september.
Han blev anholdt af Københavns Politi onsdag og er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.
Den 18-årige er sigtet for med flere knivstik at have dræbt en 17-årig dreng.
Forbrydelsen skete 8. september omkring klokken 02.25 ved Vigerslev Allé og Kulbanevej.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.
Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.