30-årig udvikler boliger, som vi skal kunne bo i på månen og Mars
Danske SAGA Space Architects vil bygge boliger til månen og Mars. Indtil videre har de sendt en særlig lampe med den danske astronaut Andreas Mogensen ud i rummet.
Værkstedet i den københavnske Sydhavn ligner ved første øjekast et ganske almindeligt værksted.
Save, svensknøgler og høreværn hænger på række i rammer af sorte streger, som viser præcis, hvor de hører til.
Jeg overlader typisk ansvaret af sikkerhed til nogle andre, fordi jeg ved, at jeg vil det for meget. tage for meget risiko.
Men det er langt fra almindelige ting, der bliver lavet her. Værkstedet tilhører SAGA Space Architects, og de bygger boliger, der skal kunne klare sig under ekstreme forhold - og allerhelst på steder som månen eller Mars.
- Vi er blevet rigtig dygtige til at tage billige ting, som man ikke associerer med rumteknologi, og så bruge dem på en fornuftig måde til vores habitater, siger Sebastian Aristotelis, der er medstifter af SAGA Space Architects, mens han guider gennem stykker af aluminium, glasfiber og træ, inden han peger op mod vinduer til førstesalen.
- Hele holdet sidder deroppe, dybt fokuseret og helt stille, siger han.
Det knap 20 personer store hold består af arkitekter, ingeniører, programmører, en designer og en psykolog på deltid. Alle stiller værkstedskoene i døren og sidder i strømpesokker og arbejder på avancerede arkitekturprojekter.
Deres mission er klar:
- Målet er, at NASA ringer, og så skal vi tegne de næste habitater til astronauter på månen og på Mars, siger Sebastian Aristotelis.
48 timer i en klaustrofobisk kapsel
De seneste projekt for holdet har været en 1,5 kubikmeter kapsel, der er en prototype på de konstruktioner, som de vil benytte i hjem, der kan klare forholdene i rummet.
For at teste om kapslen er luft- og tryktæt, og om man derfor ville kunne overleve i den uden iltmaske, blev den sænket syv meter ned i Københavns Havn.
Herefter svømmede Sebastian Aristotelis ned til kapslen, kravlede ind gennem bunden og skulle efter planen opholde sig 48 timer i den trange kapsel.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Hele eksperimentet handlede om, hvor lille en kapsel vi kunne lave, hvor vi stadig kunne teste alle de livskritiske ting, som vi skal bruge til det store habitat, fortæller Sebastian Aristotelis.
Men i den første halve time var der usikkerhed om, hvorvidt eksperimentet kunne fortsætte på forsvarlig vis.
- Jeg kravlede ind og var fuldstændig kold og våd (efter svømmeturen red.), men jeg fik med det samme at vide, at CO2-niveauet var alt for højt. Så jeg skulle ligge helt stille, mens de regulerede luften i kapslen oppe fra bredden.
Følg eksperimentet i kapslen og se om projektet lykkes i videoen her. (Artiklen fortsætter efter videoen.)
Iført en iltmaske og med høj puls lå Sebastian Aristotelis og håbede på, at teamet ikke ville aflyse eksperimentet, på trods af at hans sikkerhed var på spil.
- Jeg overlader typisk ansvaret af sikkerhed til nogle andre, fordi jeg ved, at jeg vil det for meget. Jeg vil tage for meget risiko, men det er en kalkuleret risiko, og vi har så mange skridt af sikkerhed i de projekter, vi laver, at jeg føler mig meget komfortabelt med dem, siger han
Sollys i Andreas Mogensens sovekabine
SAGA Space Architects er allerede lykkedes med at sende et af deres produkter i rummet.
I et halvt år har den danske astronaut Andreas Mogensen haft et lyspanel installeret i sin sovekabine på den internationale rumstation (ISS), som de har udviklet.
Lampen skal simulere sollyset i løbet af et døgn og hjælpe på astronauters søvn.
- En meget interessant teknologi, som kan forbedre livet for astronauter, siger Andreas Mogensen i en video, som Den europæiske rumorganisation har udgivet, da han stadig var ombord på ISS.
Selvom lampen indtil videre er en succeshistorie for den lille virksomhed, så er målet lige nu at slå igennem med kapselboliger til astronauter.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Kakerlakeffekten
Et delmål på SAGA Space Architects' vej til rumboliger er, at bruge erfaringerne fra den lille kapsel til at bygge et undervandshabitat med plads til fire personer, som astronauter kan træne i.
Indtil 2019 har astronauter fra NASA boet og trænet i et undervands habitat ud for Floridas kyst. Sebastian Aristotelis ser derfor et åbent marked for fremtidige træningshabitater.
- Jeg håber, at vi når det. Der er også nogle andre, der arbejder på det. Måske nogen, jeg ikke engang kender, siger Sebastian Aristotelis.
Og hvad er det, der kommer til at gøre, at I når det? Og bliver valgt ud?
- Jeg kalder det kakerlak-effekten. Vi er små og hurtige. Vi har en utrolig praktisk tilgang til at bygge de her ting. Nogle af de andre opererer med så store hold og så store budgetter, at de er afhængige af hele tiden at vokse den pose penge, de har brug for til at bygge. Så jeg håber lidt, at vi kan nå at indhente dem indenom, siger han.
Hvis du følge forsøget og besøge værkstedet i Sydhavnen, så kan du se mere her.
