Seneste nyt
Bilister strandede på motorvej i flere timer: Derfor gik det så galt
Helsingør Motorvejen var fredag aften blokeret i flere timer af lastbiler, der ikke kunne få vejgreb på grund af en isglat vejbane. TV 2 Kosmopol har spurgt Vejdirektoratet, hvordan det kunne gå galt?
DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn
DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.
Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.
Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".
Del denne artikel
Omstridt campingplads politianmelder kommune
Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.
Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.
- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.
Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".
Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.
Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.
I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.
Del denne artikel
Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden
Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.
Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.
Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.
På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.
- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.
Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.
Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.
Del denne artikel
Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke
Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.
Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.
Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.
- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.
Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.
Del denne artikel
"En kæmpe sejr": Pernille fødte for tidligt og oplevede dilemma - nu er det på finansloven
Pernille Kudsks borgerforslag er nu på finansloven. Det betyder, at forældre til for tidligt fødte børn nu har ret til en meget længere barsel.
Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs
Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.
- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:
- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.
Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.
- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.
Del denne artikel
Han var oftere i lufthavnen end sin egen lejlighed - så tog han en drastisk beslutning
Det var kritiske spørgsmål, der fik den 34-årige rejseblogger Rasmus Lythcke til at gentænke hele den måde, han rejser på. Nu vil han have flere til at gøre det samme.
Lana fra Hørsholm stod bag vild Miss Universe-forvandling
Der var mere end én dansk vinder ved dette års Miss Universe-konkurrence. En af dem er Lana Hamad fra Hørsholm.
Efter røveri: Cyklende mand efterlyses
En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.
I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.
- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.