Aktivist, forfatter og mor: Københavns måske kommende overborgmester kastede med levende høns
Pernille Rosenkrantz-Theil har ambitioner om at blive Københavns nye overborgmester ved kommunalvalget næste år. Men hvem er Pernille Rosenkrantz-Theil? Vi tegner portrættet af hende.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil være Københavns nye overborgmester ved kommunalvalget næste år, hvis det lykkes Socialdemokratiet at få nøglerne til overborgmesterkontoret.
- Jeg vil uendeligt gerne være overborgmesterkandidat i København. Og nu er jeg blevet opfordret til at tage springet, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et opslag på Facebook.
Det sker i kølvandet på dagens ministerrokade, hvor det stod klart, at hun ikke længere skal være minister.
Hun skriver på Facebook, at hun er blevet opfordret til at "tage springet" til at være overborgmesterkandidat, og at hun drømmer om, at Danmark får det "mest menneskelige og velsmurte velfærdssamfund i København".
Største modstander er tidligere arbejdsgiver
Hun har ikke tidligere i sin politiske karriere siddet i byråd eller været borgmester, men hun startede sin politiske karriere i Enhedslisten i 1996.
Hun meldte sig ud af Enhedslisten i 2008 efter længere tids uenighed med partiledelsen.
Efter otte måneder meldte hun sig i december 2008 ind i Socialdemokratiet.
Det betyder, at hun nu får Enhedslisten som konkurrent, da partiet er det største i Københavns Borgerrepræsentation.
Det giver den udfordring, at hun skal kæmpe om magten med sit tidligere parti, som hun repræsenterede i over 10 år.
Men hvem er er den tidligere tidligere social og boligminister?
Pernille Rosenkrantz-Theil er datter af skoleleder Jørgen Rosenkrantz-Theil og psykoterapeut Linda Rosenkrantz-Theil.
Hun er tidligere børneordfører, social- og boligminister og børne- og undervisningsminister.
Hun har tidligere været koordinator for den fri ungdomsuddannelse, Det frie Gymnasium i 1996-1997. Efterfølgende har hun været kampagneleder for Operation Dagsværk, København, 1998.
Hendes mærkesager indebærer social- og handicappolitik, skole, børn og familie, velfærd og økonomi.
Hvem er Pernille Rosenkrantz-Theil?
Pernille Rosenkrantz-Theil er 47 år og er født i Skælskør.
Hun bor Brønshøj.
Hun har tidligere kandidat for Enhedslisten i 1996.
Hun har været i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011.
Hun har en uddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet.
Første gang, Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde sig bemærket, var allerede i 1994, da hun fra Folketingets tilskuerpladser kastede levende høns ned på sine senere kolleger. En protest mod planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet, der angiveligt medførte burhønslignende tilstande, som de studerende efter hendes opfattelse ville blive udsat for.
I 2003 ville hun ikke tage afstand fra malingsattentatet Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) som en "symbolaktion" mod Irakkrigen.
Hun har været i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011.
Parlamentarisk karriere
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra 15. december 2022.
Børne- og undervisningsminister fra 27. juni 2019 til 15. december 2022.
Børneordfører, 2017–2019.
Formand for Undervisningsudvalget, 2015–2019.
Handicapordfører, 2014–2015.
Socialordfører, 2014–2019.
Klima- og energiordfører, 2011–2014.
Folketingsmedlem for Enhedslisten i Østre Storkreds, 8. februar 2005 – 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Enhedslisten i Fyns Amtskreds, 20. november 2001 – 8. februar 2005.Midlertidigt folketingsmedlem for Enhedslisten i Østre Storkreds, 20. april 1999 – 31. juli 1999
Kilde: Regeringen.dk & Folketinget.dk
Pernille Rosenkrantz-Theil er forfatter til bogen "Hvilket velfærdssamfund?" og medforfatter til bogen "Det betaler sig at investere i mennesker".
Om hun bliver overborgmester, vil blive afgjort ved kommunalvalget næste år, hvis Socialdemokratiet formår at sikre sig nøglerne til overborgmesterkontoret.