Ambulanceredder kommer med alvorligt opråb: ”Folk ender med at dø på gaden"
Ambulanceredder Emil Moll Staunsager fra Hovedstadens Beredskab råber nu op om det arbejdspres ambulancereddere er underlagt - og som risikerer at skræmme ham og hans kollegaer væk. Og det kan i værste fald medføre, at folk ikke får den hjælp. de har brug for.
Foto: Privatfoto/Trine Bishop
Emil Moll Staunsager har med 11 år som ambulanceredder i København været med til at gøre en forskel for mange mennesker og deres liv.
Men det er han bange for, at han ikke kan blive ved med.
Det fortæller han til TV 2 Lorry efter de seneste dages historier om mangel på ambulancer og lange ventetider i Region Hovedstaden. Noget en ældre mand fik at føle, da han måtte vente i mere end en time på en ambulance og endte med at blive ukontaktbar.
Ifølge Emil Moll Staunsager, der er ambulanceredder hos Hovedstadens Bredskab, arbejder ambulanceredderne under et stigende arbejdspres, og ser ind i endnu mere dystre tider.
- Jeg er meget bekymret for mine kollegaer og patienterne, fordi vi bliver driftet alt for hårdt,. Samtidig ser vi ind i, at mange nok vil forlade os, og det er rigtig svært at tiltrække folk, fordi vilkårene er for dårlige her, fortæller han.
Hovedstadens Beredskab mangler lige nu mellem 25 og 30 reddere. Og endnu flere forventes at falde fra, oplyser den faglige klub, som er en del af fagforbundet FOA.
Stigende arbejdspres
Emil Moll Staunsager arbejder altid på 12-timersvagter enten fra klokken 7 til 19 eller 19 til 7. Tidligere var han og kollegaerne garanteret pauser på 30 minutter, men, ifølge ham, er de pauser væk på ni ud af ti vagter, fordi de mangler folk.
- Jeg er utroligt mentalt presset for tiden, for jeg ved, at jeg går ind til en hård vagt med ingen hvile, og vi oplever mange hårde ting, som skal bearbejdes, men det er der ikke overskud til, og når der ikke er pause eller hvile, så det er hårdt, forklarer han og fortsætter:
- Jeg har ikke engang lyst til at tage telefonen, fordi jeg er bange for at blive kaldt ind på en ekstra vagt. Sådan er der mange af os, der har det.
Jeg er meget bekymret for, at hvis man ikke forsøger at holde på ambulancereddere og effektiviserer driften, så kommer der til at dø folk på gaden.
Ifølge Emil Moll Staunsager har arbejdspresset været stigende hen over de seneste år. Hans dagligdag er stærkt præget af manglende hænder.
- Jeg oplever, at vi bliver ringet op, mens vi er ved at aflevere en anden patient og skriver en journal færdig. Det gør, at vi ikke kan nå at gøre journaler færdige til tider, så vi skal efterredigere dem. Vi har simpelthen konstant stres på vores vagter, siger han.
Foto: Privatfoto
Skønner stort frafald
Nye beregninger peger i retning af, at der kommer til at mangle endnu flere hænder fremadrettet.
Ifølge beregninger fra den faglige klub, som hører under fagforbundet FOA og som er tilknyttet Hovedstaden beredskab, så vil der mangle 180-200 ambulancereddere i Region Hovedstaden.
Ifølge Emil Moll Staunsager er det ikke overraskende.
- Folk har ikke lyst til at køre ambulance i Region Hovedstaden, det er for hårdt og arbejdsvilkårene er for dårlige, siger han.
Han er også selv i tvivl om, hvorvidt han kan holde til det i længden.
- Jeg kan godt lide at køre ambulance, men det er hårdt, vi er så pressede både mentalt og fysisk. Jeg overvejer selv, hvad der skal ske med min fremtid og det er vi mange der tænker, siger han.
Det er faktisk noget, der fylder så meget på arbejdspladsen, at Emil Staunsager skønner, at cirka 90 procent af det ham og kollegaerne taler om vedrører fremtiden.
- Snakken handler om, hvad vi skal gøre. Vi ser simpelthen meget negativt på fremtiden.
Fatale konsekvenser
Det nuværende hårde arbejdspres koblet med udsigten til færre ambulancereddere skaber dybe panderykker hos Emil Moll Staunsager.
- Jeg er meget bekymret for, at hvis man ikke forsøger at holde på ambulancereddere og effektiviserer driften, så ender det med, at der kommer til at dø folk på gaden, siger han.
_
_
