Københavns Politi efterlyser mand
Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.
Det skriver politiet på X.
Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.
Vi leder i øjeblikket efter Alvaro, der onsdag aften gik i ukendt retning fra sin bopæl i indre København. Såfremt man ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, bedes man ringe 1-1-4 med det samme. På forhånd tak for hjælpen #politidk pic.twitter.com/joma1356P6
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) December 26, 2024
Del denne artikel
Politiet efterlyser Ole
- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.
- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.
Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.
Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby. Ole har demens og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen. Ole er 175 cm. høj, alm. af bygning, hvidt hår med fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke. /Vagtchefen pic.twitter.com/y9ldZfubz4
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) December 26, 2024
Del denne artikel
Tidligere cheftræner slutter sig til FCK
F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.
Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.
Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.
Del denne artikel
Harmonikasammenstød på motorvej
Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.
Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.
Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.
Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.
Del denne artikel
Person omkommet i brand i rækkehus
Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.
Det skriver de på X.
Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.
En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.
Del denne artikel
Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag
Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.
Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.
Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.
Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.
Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.
Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.
- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.
Del denne artikel
Rekordmange bliver gift på Københavns Rådhus
I år har der været rekordmange vielser på Københavns Rådhus. Det skriver DR.
I løbet af 2024 er 7.947 par blevet viet, mens det i 2021 var 6.091 par.
Det er især udenlandske vielser, der trækker tallet op, skriver mediet.
- Mange steder i Europa er det lidt mere bureaukratisk, når man skal giftes. Men her i Danmark går det noget lettere. Alt er digitalt, og vi plejer at sige, at det hele kan klares inden for fem dage, siger Anders Reinholdt Jonsson, pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til DR.
Del denne artikel
Uheld på Storebæltsbroen påvirker juletrafikken
Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland midt på lavbroen, skriver P4 Trafik.
Der skulle holde tre biler i det højre spor, og vejhjælp er på vej.
Det betyder også, at trafikken på broen er tæt frem mod uheldet.
Uheldet sker i det tidsrum, hvor trafikken på landets veje er mest travl. Det er den mellem klokken 11 og 15.
Del denne artikel
Hold afstand - kraftig brand i rækkehus
Politi og brandvæsen er 2. juledag til stede ved en brand på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.
- Giv plads til udrykningskøretøjer og hold afstand til indsatsen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.
Opdatering: Branden er slukket, og politiet skal undersøge stedet for at finde frem til brandårsagen.
BRAND, Hårlev Bygade: Branden er nu slukket, men der forestår stadig lidt efterslukning på stedet. Politiet skal efterfølgende undersøge stedet og fastlægge brandårsagen. #politidk
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) December 26, 2024
Del denne artikel
Journalisten Jens Olaf Jersild er død
Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.
Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.
Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.
Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.
Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.
Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".
Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.
Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.
Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.