De har været tavse som graven, men tirsdag eftermiddag bekræfter almenboligselskabet SAB de planer, som TV 2 Kosmopol og andre medier beskrev i sidste uge.
Ti af de 28 ikoniske boligtårne, der til sammen udgør Bellahøjhuse, står til at blive revet ned til grunden.
I en pressemeddelelse bekræfter boligselskabet planerne om en nedrivning, og at man er i dialog med myndigheder som Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen om denne.
- Vi er er sat i verden for at bygge og drive gode almene boliger, så vi gik sammen med vores rådgivere efter at finde en vej videre, der løser problemerne med boligernes farlige konstruktioner og holder sig inden for en ansvarlig økonomi. Det er jeg enormt glad for, at vi nu har en realistisk plan for at arbejde videre med, udtaler John B. Sørensen, formand for SAB, i pressemeddelelsen.
Og den plan er altså er lave en såkaldt sokkelrenovering, hvor man river højhusene ned til soklen og genopbygger på selv samme.
Dermed står København til at miste det, der ifølge eksperter i arkitektonisk bevaringsværdi udgør en væsentlig kulturarv - nærmest på lige fod med Amalienborg Slot.
Planerne om nedrivning af er tidligere blevet kaldt ”nærmest en katastrofe og falliterklæring” samt ”utroligt trist og et kæmpe tab”.
Danmarks første højhuse i sammenstyrtningsfare
Bellahøjhuse beliggende på bakketoppen af samme navn i udkanten af København består af i alt 28 såkaldte punkthuse (fritliggende højhus med forholdsvis lille grundplan) på mellem ni og 13 etagers højde.
Ved opførelsen i starten af 1950’erne var etageejendommene de første af sin art i Danmark og blev dermed landets første sådan rigtige højhuse. Dengang var byggeriet både topmoderne, visionært og eftertragtet, hvilket kunne aflæses på en dengang ganske høj husleje.
I dag står ti af de 28 punkthuse i slidt tilstand, og faktisk er flere i så pauver forfatning, at højhusene ifølge kommune og boligselskabet SAB (som er en del af paraplyorganisationen KAB) er i fare for at styrte sammen ved kraftigt blæsevejr. Adskillige gange er beboere blevet evakueret, når vinden har rejst sig.
Særligt slemt står det til i tre af de højeste ejendomme, hvor beboerne skal forlade deres hjem inden udgangen af september måned.
Danmarks første højhuse
Danmarks første højhuse blev i perioden 1950 til 1957 opført på Bellahøj, der hidtil havde været et landsted i Københavns udkant.
Bag byggeriet af de 28 højhuse på mellem ni og 13 etager med i alt 1.300 lejligheder stod fire forskellige almenboligselskaber, der hver valgte forskellige tegnestuer til byggeriet. En samlet helhedsplan var dog allerede udarbejdet i 1944, hvorfor højhusene fik et ensartet udtryk.
Bellahøjhusene blev til med inspiration fra den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusiers visioner, der blandt andet handlede om at skabe mere plads, luft og lys ved at bygge i højden og orientere højhusene efter udsigt, sol- og skyggefald.
Mellem bygningerne designede landskabsarkitekten C. Th. Sørensen en kuperet park med en sø, stier og et amfiteater, mens der blev etableret restauranter og dagligvareforretninger i stueetagerne.
Da etageejendommene på Bellahøj stod færdigopført, blev de kendt som "Danmarks første skyskrabere" og omtalt som "Havregrynshusene" og "Grødslottene". Øgenavnet fik højhusene, fordi huslejen efter sigende var så dyr, at beboerne kun havde råd til at spise havregrød, når huslejen var betalt.
At Bellahøjhusene var eftertragtede, kom blandt andet til udtryk ved, at velbjærgede borgere som politikere og skuespillere - for eksempel Poul Reichardt - var blandt de første indflyttede i de topmoderne lejligheder.
I takt med byens udvikling, hvor flere andre topmoderne lejlighedskomplekser skød op, mistede etageejendommen noget af sin eksklusivitet, men står fortsat som det tidligste eksempel på bolighøjhusbyggeri i Danmark.
Af samme årsag var det på tale med en egentlig fredning af Bellahøjhuse i første halvdel af 2010'erne. Her blev det dog besluttet, at en egentlig fredning af bygningerne først skulle endeligt drøftes, når en tiltrængt renovering var blevet udført. Derfor har højhusene aktuelt titel af den højeste bevaringsværdig, men er ikke fredet.
Kilder: Dansk Arkitektur Center, Danmarks Radio, Information samt Trap Danmark
SAB, der har ansvaret for boligerne i den del, der kaldes Bellahøj Syd, har opgivet de tidligere planer om at renovere, fordi regningen ganske enkelt er for høj. 2,6 milliarder kroner vil renoveringen koste. Det svarer til mere end fem millioner kroner per lejlighed.
- Udfordringen i den klassiske renovering er, at de konstruktive problemer i de her huse er vanvittigt dyre at reparere på. Det er grunden til, at vi kan sammensætte et noget billigere projekt med nye konstruktioner, udtaler Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, i tirsdagens pressemeddelelse.
Han tilføjer, at den såkaldte sokkelnedrivning kan ”bidrage til at bevare det unikke, samlede arkitektoniske udtryk på Bellahøj”.
Eksperternes værste mareridt
Men netop det har eksperter, som TV 2 Kosmopol tidligere har talt med, betvivlet. Blandt andet Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker og forfatter til en række bøger om bevaringsværdig arkitektur, herunder bogen ”Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse”.
- Bellahøjhuse er en fantastisk boligbebyggelse, som rummer en meget væsentlig fortælling om selve udviklingen af det danske samfund i det 20. århundrede, sagde hun til TV 2 Kosmopol i fredags.
Jannie Rosenberg Bendsen går så vidt som at sammenligne nedrivning af en tredjedel af Bellahøjhuse med, at man jævner et af Amalienborgs fire palæer opfører et nybyggeri med referencer til rokoko. Men, siger hun:
- Selvfølgelig kan det lade sig gøre at rive ned og genopføre noget, der ikke ødelægger helhedsindtrykket. Men det kræver gode og intelligente arkitekter samt en kompetent dommerkomité, der kan se, at man ikke nødvendigvis skal lave en en-til-en kopi, men i stede læne sig op ad det gamle formsprog, siger hun.
Grethe Pontoppidan, der er arkitekt og formand for et fagudvalg i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med speciale i bevaringsværdig arkitektur fra 1945 og frem, har tidligere over for TV 2 Kosmopol begrædt nedrivningsønsket.
- Det ville være sørgeligt, nærmest en katastrofe og falliterklæring, hvis ikke vi kan passe bedre på vores kulturarv og tyr til nedrivning af Bellahøjhuse.
- Bellahøj var virkelig et arkitektonisk nybrud, hvor man havde store visioner. Ikke kun for den gode bolig, men også for det gode liv med lys og luft og natur og idrætsfaciliteter i nærområdet. Der er virkelig tænkt over, hvad der giver folks liv værdi og kvalitet.
Kvaliteten ligger i helheden
Boligselskabet SAB udtaler som nævnt i pressemeddelelsen, at man er i dialog om nedrivningen med ”de relevante myndigheder”. I dette tilfælde er det Københavns Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Det skyldes, at Bellahøjhuse er udrustet med den næsthøjeste bevaringsværdi. Derfor skal begge parter godkende bygherrers ønsker om at på bygningerne.
Og her har netop Slots- og Kulturstyrelsen tidligere påpeget, at Bellahøjhuses arkitektoniske og kulturhistoriske kvalitet ”ligger i den helhed, som de 28 punkthuse indgår i sammen med landskabet”.
Med andre ord: Højhussamlingen er unik, fordi der er 28 – og altså ikke 18 af dem i tæt bebyggelse.
Samtidig har Københavns Kommune for nylig indstillet lige præcis Bellahøjhuse til at blive udpeget som et såkaldt ”kulturmiljø” i en kommende kommuneplan. Med det forstås et område, der i særlig grad formidler fortællingen om ”byens sjæl”.
Det gør Bellahøjhuse særlige
Ifølge arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen blev Bellahøjhusene et symbol på den opblomstrende velfærdsstat i Danmark i årtierne efter Anden Verdenskrig.
Blandt andet blev det modernistiske boligbyggeri et symbol på fremskridt med dets sunde og lyse boliger til almindelige mennesker.
Samtidig blev Bellahøjhusene et symbol på indgangen til velfærdssamfundet, fordi det lykkedes at få effektiviseret det moderne byggeri, har hun tidligere sagt til Danmarks Radio.
Over for TV 2 Kosmopol forklarer hun, at punkthusene fortsat tiltrækker mange arkitekturinteresserede besøgende fra udlandet, fordi byggeriet ikke bare i dansk, men også i international kontekst, er unikke.
- Der findes ikke ret mange eksempler i verden på det, som Bellahøjhuse kan. Både i forhold til bygningernes udtryk, og hvordan de er placeret i samspil med hinanden, men også fordi, man har at gøre med et almenboligbyggeri, hvor både materialevalg og arkitekter har været af øverste kvalitet, siger hun.
Flere år ude i fremtiden
I tirsdagens pressemeddelelse skriver SAB og KAB, at et foreløbigt estimat tilsiger, at der kan ligge et færdigtegnet projekt for de nye Bellahøjhuse klar til afstemning i 2026 med forventet byggestart i 2027.
Hvad angår beboerne i de omfattede punkthuse på Bellahøj, så gælder den samme genhusningsaftale fortsat.
Det betyder, at beboerne i de tre mest udsatte og vindfølsomme højhuse skal være fraflyttet senest den 30. september i år.
De øvrige beboere har fået tilbud om frivillig genhusning.
