TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Busschaufføren advarede ham, første gang han skulle besøge bydelen. Nu er den helt forandret

100 procent af de almene elever fra Tingbjerg Skole går på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole. Tallet er både historisk og tegn på en bred udviklingsindsats i den tidligere ghetto, som i solidt tempo vender sin fortid ryggen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

Det er en stolt skoleleder TV 2 Kosmopol møder i udkanten af Tingbjerg for at lave et interview om Tingbjerg Skoles succes. 

Marco Damgaard kan nemlig fortælle, at siden han for ti år siden første gang kørte med bussen ind i den berygtede bydel for at søge et job på den lokale folkeskole, er der sket en enorm positiv udvikling.

I den seneste opgørelse fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning kan det ses, at 100 procent af de elever, der har afsluttet folkeskolen på Tingbjerg Skole, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter.

Den tidligere ghetto ligger således et pænt stykke over gennemsnittet for hele Københavns Kommune på 88 ,6% procent.

Tallet er ifølge Marco Damgaard resultat af en hel bydels forandringsproces - herunder skolen og fritidsordningernes fokus på at skabe positive aktiviteter, som de unge har kunnet deltage i.

- Vi har arbejdet rigtig meget med at give dem deltagelsesmuligheder, både i skoletiden, men også i deres fritid, så de altid har et trygt og ordentligt fællesskab, de kan vælge at være en del af, forklarer Marco Damgaard.

Det var et hårdere sted dengang i forhold til nu

— Anamarija Trisic, gymnasieelev

Men bag tallet ligger også en historie om en årelang kamp og milliondyre investeringer for at bringe bydelen ud af sin slidte og kriminalitetsplagede fortid.

Utrygt område

16-årige Anamarija Trisic er vokset op i Tingbjergs rækker af gule lejligheder og har i sin opvækst set området forandre sig.

- Det var et hårdere sted dengang i forhold til nu. Dengang jeg var lille, hang mange af de unge drenge ud på Ruten (gade, der går igennem Tingbjerg, red.). Dengang var der mange, der følte sig mere utrygge, end de gør nu.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Anamarija Trisic er en af de unge fra Tingbjerg Skole, der er gået videre på en ungdomsuddannelse. Selv startede hun på Nørre Gymnasium, direkte efter at have afsluttet sin 9. klasse.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

I dag hører hun til den markante statistik om Tingbjerg Skoles almene elevers vej videre på en ungdomsuddannelse. Selv startede hun på Nørre Gymnasium direkte efter at have afsluttet sin 9. klasse.

Selv mener Anamarija Trisic ikke, at hun var utryg som barn, selvom der var dele af bydelen som hendes forældre ikke ville have, hun færdedes i om aftenen.

I dag er hun er dog bevidst om sin bydels image og er ikke tvivl om, at der før i tiden var flere, som følte sig utrygge, når de bevægede sig rundt i Tingbjergs gader.

Du skal bare lige vide Hr. - nu kører den her bus KUN til Tingbjerg

— Buschauffør, bus 2A

En af dem, der har følt sig utryg ved Tingbjerg, er skoleleder Marco Damgaard. Da han skulle søge job på skolen og første gang ankom til den berygtede bydel for ti år siden, blev han advaret allerede i bussen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Marco Damgaard. blev advaret af buschaufføren allerede første gang han ankom til den berygtede bydel for ti år siden.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

- Buschaufføren kigger på mig og på en meget sympatisk og omsorgsfuld måde siger han: ”Du skal bare lige vide, Hr., nu kører den her bus KUN til Tingbjerg”. Det var jo hans måde at sige, at jeg ikke lignede én, der skulle den vej, fortæller Marco Damgaard.

Marco Damgaard fik jobbet på skolen og blev med tiden skoleleder. I dag husker han stadig tilbage på en tid, hvor bydelens kriminelle miljø havde en tiltrækning på de ældre elever.

Jeg har stået i nogle situationer hvor det potentielt kunne blive farligt

— Marco Damgaard, Skoleleder

- Det var et meget utrygt sted. Der var bandemedlemmer, som stod og hang ud og holdt øje, fortæller Marco Damgaard.

Marco Damgaard blev selv en aktiv del af ghetto-bydelenes forandringsproces. Som skoleleder har han indgået i forskellige grupper med fokus på forbedring af børn og unges skole- og fritidsmuligheder.

Der har dog været udfordringer på vejen.

- Jeg har måttet smide ”gæster” ud af skolen. Altså unge mennesker, som var på kanten af samfundet og bandemiljøet, der ville ind på skolen og snakke med vores større elever, siger Marco Damgaard, der husker hvordan adrenalinen pumpede de første år på skolen, når han skulle konfrontere hardcore unge.

- Jeg har stået i nogle situationer, hvor det potentielt kunne blive farligt.

Positive fællesskaber

Med tiden begyndte skolen dog at åbne sig mere op og inkludere områdets unge i det, Marco Damgaard kalder positive fællesskaber.

- Det har været vigtigt for mig at have mod til at åbne for alle de positive fællesskaber og tro på det bedste i mennesker, forklarer han.

Jeg tror det er ret vigtigt at vi ikke gør det nemt for de unge at vælge de negative fællesskaber, som bandemiljø eller kriminalitet til

— Marco Damgaard, skoleleder

Ifølge Marco Damgaard har det været vigtig ikke at sænke ambitionerne for de elever, der kom fra de dårligste udgangspunkter. 

I stedet har skolen fokuseret på at have positive og høje forventninger til alle børn og unge, både når det gælder det faglige, det sociale og det personlige.

- Det kunne være Ali, som har gået her på skolen, som måske ikke har haft så gode muligheder i sin egen familie. Han er nu klar over, at han har ret gode muligheder i det her samfund, som han bor i. Og det er dét, jeg synes, vi er lykkedes med: At have en tro på ham, samtidig med at vi tør stille krav og forventninger til ham sammen med hans familie, forklarer Marco Damgaard og uddyber hvad konsekvensen kan være ved at skubbe udsatte unge væk fra fællesskabet.

- Jeg tror, det er ret vigtigt, at vi ikke gør det nemt for de unge at vælge de negative fællesskaber, som bandemiljø eller kriminalitet, til. Vi skal give dem mulighederne for at vælge de positive fællesskaber til.

Og netop den tilgang bakkes op af psykolog med særlig indsigt i bandemiljøer, Anja Leavens. Hun mener, at banderne står klar med åbne arme for at tage imod de unge, der føler sig overset eller forkerte i almindelige fællesskaber.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Anja Leavens, psykolog med særlig indsigt i bandemiljøer.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

- Hvis man hele tiden får at vide, at herovre, der kan du ikke komme ind, der er du ikke ønsket, så søger man jo naturligt mod der, hvor dem (banderne, red.), som står med åbne arme og siger: ”Du må gerne være her, vi kan godt bruge dig”, forklarer Anja Leavens til TV 2 Kosmopol.

Professor Tea Torbenfeldt Bengtsson fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er enig i, at unge fra udsatte boligområder har lettere ved at komme ind i  kriminalitet eller bander, hvis de tabes af skolesystemets fællesskaber.

- Så søger man nogle andre unge, som har det på samme måde, og som heller ikke er en del af de her almindelige fællesskaber. Og hvis de andre så også er kriminalitetstruede, så skubbes den unge også i den retning.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Professor Tea Torbenfeldt Bengtsson, fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

Fortællingen om en bydel

Ifølge 16-årige Anamarija Trisic har åbenhed fra bydelen institutioner og troen på de positive fællesskaber skabt en aktivitetskultur for unge i området.

- Det er jo ikke kun sådan nogle som mig, der kommer og er med. Det er også sådan nogle drenge, der plejede at hænge ud på gaden, fortæller hun.

Ligesom skolen er fortællingen om Tingbjerg som område ved at ændre sig, lyder det fra både lokale og eksperter.

Tingbjerg har da også fået et solidt puf ud af sin ghettofortid af Københavns Kommune, der over en årrække har postet ressourcer i at udvikle den gule bydel. 

Og dertil har kommunens samarbejder med boligorganisationerne SAB og FSB sat yderligere skub i områdets udvikling.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus huser et arrangement med livemusik og spisning, da TV 2 Kosmopol besøger bydelen.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol

I dag er der blandt andet udviklet og bygget nye byrum, butikker, boliger og et plejehjem. Formålet har blandt andet været at tiltrække mere ressourcestærke beboere til området.

- Der er ingen tvivl om, at vi som område er blevet opprioriteret i forhold til økonomi og ressourcer. Men når 100 procent kommer videre i ungdomsuddannelse, så kan det godt svare sig på den lange bane, udtaler skoleleder Marco Damgaard.

Det der koncept, de kører i Tingbjerg, har vist sig at være en bragende succes

— Anja Leavens, psykolog

Tea Torbenfeldt Bengtsson fra VIVE er enig. Hun har svært ved at se, at det skulle kunne betale sig at lade være med at investere i udvikling af udsatte boligområder.

- Det har jo en kæmpemæssig værdi, både for det enkelte barn, men også samfundsmæssigt, da vi sparer rigtig meget.

Også psykolog Anja Leavens hylder bydelens arbejde.

- Det der koncept, de kører i Tingbjerg, har vist sig at være en bragende succes. Det løfter selvfølelsen og gør det legitimt og måske endda lidt cool at vælge noget andet end gadelivet.

Den positive fortælling om Tingbjerg lader da også til at slå rødder i bydelens unge.

- Når de (unge, red.) mødte andre unge i København førhen, ville de aldrig sige at de kom fra Tingbjerg. Så ville de sige, at de kom fra København, eller kom fra Brønshøj, forklarer Marco Damgaard.

Men adspurgt minder Anamarija Trisic om, at det er nye tider for den tidligere ghetto.

- Altså, hvis folk spørger, hvor jeg kommer fra, så siger jeg, at jeg kommer fra Tingbjerg, fordi jeg er stolt af at komme fra Tingbjerg.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Stigende sygefravær vækker bekymring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I de senere år er sygefraværet steget mærkbart og ligger markant over niveauet fra tiden før corona. 

 I det offentlige er sygefraværet øget med i gennemsnit 2,4 dage pr. fuldtidsansat fra 2019 til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.  

 Blandt ansatte i det private er sygefraværet i samme periode i gennemsnit steget med 1,3 dage pr. fuldtidsansat. 

 - Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. 

Sygefraværet er markant højere i det offentlige med 14,1 gennemsnitlig antal sygefraværsdage mod 8,2 hos medarbejdere i private virksomheder og organisationer. 

Bringes sygefraværet tilbage på niveau med 2019, vil der ifølge Dansk Erhverv samlet kunne blive frigjort ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner. 

 - Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvar, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Danmarks Fiskeriforening er dog lodret uenig og beskylder WWF for at stå bag en misinformationskampagne.

Torsken har det godt i store dele af havet omkring Danmark, og danske fiskere fanger den del af dem, som de får kvote til på baggrund af undersøgelser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).. lyder det i en pressemeddelelse.

- Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brøndby-keeper modtager traditionsrig pris

Den forgangne sæson sluttede lige akkurat ikke med et mesterskab for Patrick Pentz, men han kan glæde sig over en fornem personlig hæder.

Brøndby-keeperen er blevet udpeget som modtager af Den Gyldne Bur som årets målmand for første gang. Det oplyser Tipsbladet, som står bag den traditionsrige pris.

Det er førstemålmændene fra Superligaen og 1. division, som lægger stemmerne til kåringen. Østrigeren fik 40 ud af 69 mulige point, mens Silkeborgs Nicolai Larsen og FC Københavns Nathan Trott blev stemt ind på de efterfølgende pladser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Livgarden skifter Rexmærker inden nytårstalen

Foto: Den Kongelige Livgarde

Fra vagtskiftet den 31. december vil Livgardens vagtkompagni bære nye Rexmærker med Kong Frederiks monogram. 

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelelse.

Garderne på hold August 2024 bliver således de første, der har H.M. Kongens navnetræk på skuldrene og vagttasken.

Vagtskiftet på Amalienborg er på den måde historisk, fordi den aftrædende vagtstyrke er de sidste til at bære H.M. Dronning Margrethes navnetræk og tiltrædende de første til at træde til gevær med H.M. Kongens navnetræk på skuldrene i forbindelse med H.M. Kong Frederiks første nytårstale.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsker foreslår overvågning af lyssky skibe i Øresund

Skibe, der sejler i Øresund og som kan udgøre en risiko for kritisk infrastruktur, bør overvåges og fotograferes fra det øjeblik de sejler ind i Øresund, siger Hans Liwång, der er professor med viden om havinfrastruktur på det svenske universitet Försvarshögskolan, til det finske medie Yle.

- Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.

Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.

Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Især en vare bliver byttet i dag i butikkerne

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Julen er slut, og det betyder ekstra travlhed i butikkerne fra i dag.

Dansk Erhverv forventer nemlig, at flere end en million danskere skal bytte mindst en julegave, som ikke lige sad i skabet.

Det samledes beløb, som der byttes for, forventes at blive omkring 600 millioner kroner.

Og det er oftest tøj, der skal byttes, og det er der ikke noget nyt i, skriver Dansk Erhverv.

- Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes, fortæller Bo Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Gammel Knas tages af hylderne

Arlas ost 'Gammel Knas' bliver taget af hylderne fra uge 2 til og med uge 6 i det nye år.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at de 10 tons Gammel Knas, der ellers skulle være sendt ud til kunderne lige efter nytår, ikke lever op til de kvalitetskrav, der er til både smag og tekstur, når det gælder en Arla Unika-ost, skriver Arla.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

DMI med opfordring til bilister fredag morgen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De seneste dages vejr fortsætter fredag med mildt vejr og temperaturer op mod ni grader.

Men, man skal som bilist holde ekstra godt øje på grund af tåge og dis, hvis man skal ud at køre fredag morgen, skriver DMI på X.

Så kør forsigtigt, lyder opfordringen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google