Byret idømmer fire mænd livstid for drab på Christiania
Københavns Byret idømmer fire mænd med tilknytning til LTF fængsel på livstid for drab og drabsforsøg på Christiania. Den ene, der er tyrkisk statsborger, udvises.
Drabet på en 30-årig mand med rockerrelationer fandt sted i august 2023.
Retten afviser dog krav om at fratage den ene - en dansk-irakisk mand - sit danske statsborgerskab.
Mændene er dømt for drab og drabsforsøg ved at have medvirket til skyderiet på forskellig vis. De havde alle tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF), mens den dræbte havde relation til Hells Angels (HA).
Den ene dømte - 29-årige Seck Omar Danpha - var en af to maskerede gerningsmænd, som 26. august 2023 affyrede bygen af skud ved caféen Stjerneskibet på Christiania.
De tre andre dømte - Josef Madani, Rasim Baysal og Mohammad Mahdi Al-Badri - var ikke med til selve skyderiet, men medvirkede på forskelligvis til det nøje planlagte drab.
Samtidig blev fire helt tilfældige mennesker ramt af skud, og LTF'erne er skyldige i drabsforsøg for tre af dem.
Alle de dømte anker til landsretten.