Christianitter tager historisk beslutning: Siger ja til regeringens boligplaner
Christianitterne har sagt ja, fordi det giver dem mulighed for at udvikle fristaden, fortæller talsperson.
Christiania har sagt ja til, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden i København frem mod 2031.
Det bekræfter talsperson for Christiania Hulda Mader over for Ritzau natten til mandag efter et fællesmøde i Den Grå Hal.
- Vi har sagt ja, fordi der er nogle ret kraftige ting, der sker, hvis ikke vi siger ja. Det var ikke særlig godt at sige nej, fordi så ville vi miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til at udvikle Christiania, siger hun.
Med ja'et til et udspil fra regeringen får christianitterne blandt andet lov til at købe den del af volden og de boliger, som de i dag lejer af staten, for 67 millioner kroner.
I praksis betyder opførelsen af de 15.000 kvadratmeter almene boliger, at cirka 300 nye beboere vil flytte ind på Christiania inden 2031.
Sparer lejeudgifter for 6,5 millioner
Ja'et betyder også, at Christiania kan spare en lejeudgift på 6,5 millioner kroner om året. Derudover får christianitterne gode lånemuligheder, der gør, at de selv får mulighed for at bygge i fristaden.
- Vi er afhængige af, at staten kan garantere realkreditforeningerne det her lån, for realkreditforeningerne vil ikke give Christiania et lån, selv om vi i virkeligheden er grundejere. De synes ikke, at vi er stabile nok, så de vil ikke låne os penge, hvis ikke vi har statsgaranti, siger Hulda Mader.
Hun tilføjer, at det var et "ret stort flertal" af dem, der var til stede på fællesmødet, som sagde ja.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hippier indtog Forsvarets kaserne
Her kan du blive klogere på fristadens historie:
- I slutningen af 1960'erne begyndte Forsvaret at rømme Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.
- Efterfølgende stod bygningerne tomme, og en gruppe af såkaldte slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner rykkede ind. De havde en drøm om at bygge et anderledes og friere samfund.
- 26. september 1971 blev Fristaden Christiania etableret.
- I 1989 stemte Folketinget Christiania-loven igennem, som lovliggjorde og fastsatte en række betingelser og rammer for anvendelsen af området.
- Den blev i 2004 ændret, hvor det blandt andet blev skrevet ind, at ulovligt opførte huse skulle fjernes, og at områdets fredede bygninger skulle sættes i stand.
- Fra 2012 har Fonden Fristaden Christiania været officiel ejer af området. Beboere kan igennem fonden købe eller leje sig selv fri.
- Der bor cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania. Fristaden er den fjerdemest besøgte turistattraktion i København.
Kilder: Ritzau, Kristeligt Dagblad, christiania.org og danmarkshistorien.dk.
Det er dog ikke uden bekymringer, at christianitterne har sagt ja til regeringens udspil.
- Vi har da rigtig mange store bekymringer. Man forventer, at der bygges 15.000 etagemeter på et område, som måske er en tredjedel eller en femtedel af Christianias egentlige størrelse, siger Hulda Mader.
Hun påpeger samtidig, at området i forvejen er tæt bebygget.
- Vi vil gerne have nye christianitter, men det skal være mere jævnt fordelt, og det skal være mere organisk, siger hun.
I dag bor der cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania.
Christianias advokat, Knud Foldschack, havde inden søndagens møde anbefalet christianitterne at takke ja til regeringens aftale, da det ellers ville bringe Christiania i en økonomisk uoverskuelig situation.
