Danmarks dyreste skole bliver forsinket – elever kan alligevel ikke rykke ind til sommer
Det oplyser Københavns Kommune på sin hjemmeside.
Forsinkelsen skyldes, at der er fundet fejl på flere brandlukninger i bygningen, som nu skal granskes.
Skolebyggeriet, der også omfatter en svømmehal og en idrætshal, er med et anlægsbudget på næsten 800 millioner kroner Danmarks største og hidtil dyreste af slagsen.
Fejlen på brandlukningerne betyder, at skolens kommende elever og ansatte må vente med at flytte ind, mens idrætsforeninger, aftenskoler og kommende brugere af den nye svømmehal og idrætshal også må væbne sig med tålmodighed.
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune er nu gået i gang med at finde en anden løsning for skolen.