Delte meninger om nyt kunstværk: "Kæmpe buttplug" er nu sat op på Amager

I to år har forslaget om en en ti meter høj skulptur ved Amagerbro vakt debat. Nu er den opført. Men formår det omdiskuterede kunstværk at prikke til de lokale?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

En gebommerlig buttplug eller et styks moderne kunst i dristig og uhyre originalt formsprog?

Eller måske begge dele?

Sjældent har et offentligt kunstværk affødt så megen polemik, inden det overhovedet er blevet sat op, som den skulptur, der nu pryder Christmas Møllers Plads ved Amagerbro.

Her er et ti meter højt monument netop blevet sat op efter to år på tegnebrættet.

TV 2 Kosmopol tog en tur til Amager for at spørge lokale, hvordan de forholder sig til bydelens nye vartegn.

- Jeg synes, den ligner noget sjovt og sjofelt, siger Daniel Duran.

- Jeg kan lide det, men hvis det her skal på TV, kommer jeg ikke til at sige, hvad jeg synes, det ligner, lyder det fra Dimitrios Dagdilelis.

- Det ligner sådan noget, man bruger til bækkenbundstræning. Eller sexlegetøj eller lignende, vurderer Veneta Seehusen.

Der er dog også dem, der forsvarer kunstværket.

- Det er utrolig ærgerligt, at folk sammenligner den med et stykke sexlegetøj. Altså, inspirationen er lige bag ved mig, siger Morten Klitgaard og peger på Vor Frelsers Kirkes snoende spir.

- Jeg synes faktisk bare, det er en utrolig flot skulptur, som fortjener at blive værdsat, fortsætter han.

Se flere reaktioner på skulpturen fra amagerkanerne i videoen herunder:

Dristig og markant trækplaster for turister

Skulpturmonumentet er fremstillet i bronze og er lavet af kunstneren Sophia Kalkau. 

Hun har ikke ønsket at medvirke i denne artikel og henviser i stedet til Ny Carlsbergfondet, der har doneret pengene til værket. Her har bestyrelsesmedlemmet Morten Kyndrup tidligere beskrevet værket som "dristig, markant og uhyre original" over for Ugeavisen.dk.

Skulpturen blev første gang drøftet tilbage i foråret 2021, da Københavns Kommunes Teknik-og Miljøudvalg skulle tage stilling til, om de ville give tilladelse til at opføre den på Christmas Møllers Plads. 

Dengang besluttede politikerne at sende forslaget i høring.

- Det skyldes, at monumentet her er ret højt og kommer til at stå meget tæt på nogle naboers vinduer, sagde daværende teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) dengang til TV 2 Kosmopol

Det mundede ud i ni høringssvar, hvoraf otte af dem var kritiske. Alligevel vurderede Teknik- og Miljøforvaltningen, at beboerne havde godkendt skulpturens placering.

Det ene høringssvar, der ikke var kritisk, kom dog i fællesskab fra de to lokaludvalg Amager Øst og Amager Vest. Her skrev lokaludvalgene, at skulpturen ville "bringe æstetisk værdi" til Amagerbro, mens de også så potentiale i skulpturen som "en seværdighed i bydelene og et trækplaster for turister og kunstinteresserede".

Det skal prikke lidt. Når det kommer til moderne kunst og en folkelig harme og stemning, der piskes op, plejer jeg altid at sige ’vent ti år, og så vil I ikke af med værket igen’

— Jens Peter Munk, kunsthistoriker

Giv det lige ti år

I efteråret 2021 godkendte Borgerrepræsentationen, at skulpturen skulle udføres og opsættes. 

Og nu, små to år senere, har Amagerbro så fået sit vartegn. Et vartegn, der altså er delte meninger om. 

Men sådan er det jo med al god offentlig kunst, har kunsthistorikeren Jens Peter Munk - bedre kendt som 'Monumentmanden' - engang forklaret til TV 2 Kosmopol:

- Det skal prikke lidt. Når det kommer til moderne kunst og en folkelig harme og stemning, der piskes op, plejer jeg altid at sige ’vent ti år, og så vil I ikke af med værket igen’.

Med andre ord vil tiden vise, om skulpturen bliver folkeeje. 

Hvis ikke, så har den lokale ungersvend Villads Lintrup Sindballe en god idé til, hvad man eventuelt kan erstatte skulpturen med:

- Altså, Amager bliver jo kaldt lorteøen. Så jeg ville faktisk hellere have en stor lort stående der, hvis jeg skulle være helt ærlig, siger han til TV 2 Kosmopol.

Det input er hermed givet videre.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK får grønt lys til at forstærke udfordret tribune

Fra starten af næste sæson må der hoppes løs på den nederste del af B-tribunen i Parken.

Det er i hvert fald planen, efter at FC København har fået grønt lys af de relevante myndigheder til at udføre konstruktionsarbejde og få forstærket tribunen, som normalt huser klubbens mest livlige fans.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside torsdag.

- På baggrund af et glimrende samarbejde med Københavns Kommune er vi nu nået videre til den afsluttende fase i projektet på B-tribunen. Det ser ud til, at vi holder tidsplanen, og vi forventer fortsat, at selve konstruktionsarbejdet går i gang i vinterpausen.

- Koordinerede hop er fortsat forbudt, men der er lys for enden af tunnelen, og vi glæder os over, at vi snart kan se en ende på det her komplekse forløb, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

De to tribuneafsnit på B-tribunen bliver forstærket separat, og klubben melder ikke videre om, hvornår den øverste del forventes at være forstærket i en grad, hvor koordinerede hop igen er tilladt.

Link kopieret!

Coop tilbagekalder salater efter fund af listeria

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Der er tale om tre forskellige slags snitsalater - snittet grønkål, vintercoleslaw med tranebær og grønkål og nordisk inspireret cæsarsalat.

Det sker, efter at Coops leverandør ved et rutinetjek har fundet listeria.

Link kopieret!

Borgmester reagerer på superstjernes ankomst

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) er begejstret for udsigten til at den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta fremover vil være en synlig og markant figur i FC Helsingør

- Det er stor nyhed - kæmpestor - nyhed, som jeg bare har glædet mig til. For det som følger får ikke bare stor betydning for det lokale fodboldliv. Det går også betydning for vores dejlige kommune, skriver Benedikte Kiær på sin Facebookprofil.

Tidligere på torsdagen blev Andrés Iniesta - sammen med sit spanske firma Never Say Never (NSN) – præsenteret som investor i FC Helsingør. Og det sker sammen med det schweiziske firma Stoneweg.

- Alt det kommer til at få betydning for vores kommune. Der vil komme en masse opmærksomhed på vores smukke hjørne af Danmark, og det vil kaste investeringer af os. Og det vil sikkert også gavne det lokale idrætsliv ude i klubber og erhvervslivet. Meget spændende, lyder det fra borgmesteren.

Link kopieret!

Politistation evakueret tre gange inden for kort tid

Nordsjællands Politi har torsdag haft en travl dag på politistationen i Hillerød.

Det har dog ikke været på grund af røvere og tyveknægte, men på grund af hele tre evakueringer indenfor ganske kort tid.

Evakueringerne skyldtes indlevering af eksplosiver, som borgere i løbet af torsdagen har været forbi politistationen for at aflevere i forbindelse med frit lejde-muligheden, hvor man i hele november anonymt kan aflevere ulovlige våben uden at risikere en sigtelse.

Det gælder dog ikke sprængfarlige sager, som skal aftales på forhånd, så de kan blive afhentet fremfor at borgerne kommer hen til politiet.

Torsdag oplevede personalet på politistationen i Hillerød, at der blev indleveret en håndgranat, en artillerigranat og en panserværnsgranat – og det resulterede altså i tre evakueringer, oplyser Nordsjællands Politi på Facebook.

Foto: Nordsjællands Politi

- Selv om disse eksplosiver umiddelbart kan syne harmløse, kan de være livsfarlige – og vi kan ikke tage nogen chancer. Hver gang skal vores sprængstofseksperter fra EOD vurdere effekterne for at sikre, at ingen udsættes for fare, skriver politiet.

Foto: Nordsjællands Politi
Link kopieret!

Rockere er rykket ud af klubhuse

Rockergrupperingen Hells Angels er rykket ud af deres klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Københavns Politi på X i forbindelse med, at de nu ophæver forbud mod ophold på adressen.

Det samme er tilfældet på Ole Rømers Vej 67 i Taastrup, hvor Hells Angels også er fraflyttet, oplyser Københavns Vestegns Politi ligeledes på X.

Klubhusene har været lukket som følge af den verserende bandekonflikt.

Link kopieret!

18-årig varetægtsfængslet for knivdrab på teenager

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for et knivdrab på en 17-årig dreng i Valby 8. september.

Han blev anholdt af Københavns Politi onsdag og er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Den 18-årige er sigtet for med flere knivstik at have dræbt en 17-årig dreng.

Forbrydelsen skete 8. september omkring klokken 02.25 ved Vigerslev Allé og Kulbanevej.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Link kopieret!

Hver fjerde fik bøde i særlig politiindsats

33 personer fik en bøde, da de blev stoppet af nærpolitiet og færdselsstyrelsen på Amager i sidste uge.

Københavns Nærpoliti på Amager gennemførte nemlig en målrettet indsats mod hurtige elcykler, såkaldte Speed Pedelecs, i uge 45, hvor de også så på ulovlige elcykler og modificerede knallerter.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

Desuden havde politiet særligt fokus på børn, som kørte på de løbehjul og cykler med motor, som man skal være 15 år gammel for at køre på.

Indsatsen fandt sted ved flere skoler, hvor der alle steder blev standset børn på ulovlige elcykler.

"Ved kontakt til forældrene oplevede vi, at der var mange, som ikke var bekendt med lovgivningen på området. Flere forældre oplyste også, at de havde forventet, at deres børns cykler var lovlige, når den var købt direkte på en hjemmeside", skriver politiet.

I uge 45 stoppede politiet i alt 122 el-køretøjer - og heraf fik 33 en bøde.

Herunder 17, der kørte på ulovlig elcykel, seks der kørte på en ulovlig knallert, fem der kørte på el-løbehjul uden hjelm, tre der kørte på el-løbehjul uden lys og to der kørte knallert uden førerret, skriver politiet.

Link kopieret!

Større politiopbud ved lejlighedsbyggeri Nærum


Et større antal betjente er torsdag eftermiddag til stede på en adresse på Nærumgårdsvej i Nærum.

Hos Nordsjællands Politi oplyser kommunikationschef Mikke Thrane, at der er tale om "en politiforretning", men ønsker ikke at oplyse yderligere.

Billeder fra stedet viser, at der er mindst en halv snes politifolk til stede. Politifolkene opholder sig på en svalegang i et lejlighedsbyggeri.

Det er ikke oplyst, om der er foretaget anholdelser på stedet. Ej heller er det oplyst, om politiet er rykket ud på baggrund af en anmeldelse, eller om det har forbindelse til en verserende sag.

/ritzau/

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google