Der er gang i biksen, da TV 2 Kosmopol besøger Bistro Trekanten på en hverdag klokken 11.30.
Der bliver langet smørrebrød, flæskestegssandwiches og bøfsandwiches over disken i en lind strøm til velpolstrede mænd iført kedeldragter og med store fuldskæg.
Stemningen er koncentreret, tålmodig og sulten.
Faktisk er der så mange kunder og køen så lang, at man skal vente i omkring ti minutter ved det blåmalede caféskur, inden man kan afgive sin bestilling. Men det er tydeligt, at de fleste har gjort op med sig selv, at Bistro Trekanten er ventetiden værd.
De har været her før, og de ved, hvad de skal have.
Det er lige som på et gammelt værtshus, bare uden spiritus
En af stamkunderne er Kim Brøndum. Efter et langt arbejdsliv som baggagemand i Københavns Lufthavn er han nu gået på pension. Han er kommet i Bistro Trekanten siden han var ung.
- Jeg kommer her flere gange om ugen. Det er det bedste sted på Amager. Her er god mad og hygge. Det er en del af det gamle Amager, siger han.
En anden stamkunde, Jørgen Lauridsen, arbejder til dagligt som skadedyrsbekæmper. Han kommer ofte i bistroen både for at spise og for at møde de andre stamkunder.
- For mig er det hygge. Jeg kender mange, der kommer her hver dag. Det er blevet en tradition, Mange er på samme alder. Hvis stedet forsvandt, ville det være en katastrofe for mig og mange af de andre, der kommer her, siger han til TV 2 Kosmopol.
Området skal byudvikles - eksistensen er truet
Bistro Trekanten med sit karakteristiske blå planker og skurvognsæstetik ligger på Prags Boulevard i det område af Amager, der kaldes Laplandskvarteret.
Ser man mod nord, skuer man ud over Kløvermarkens baner. Ser man mod øst, fylder industrikolossen med benzinøen Prøvestenen og Amagerværket horisonten.
Vender man sig om og studerer naboerne til bistroen, dominerer virksomheder som dækcentre og autoværksteder.
Sådan har det været i mange år. Men noget tyder på, at det lille hjørne af Amagers tid som upoleret enklave i byen rinder ud.
Laplandskvarteret er nemlig et såkaldt byudviklingsområde med en ny lokalplan på trapperne, og grundejeren ønsker at opføre en ny bolig- og erhvervsejendom på grunden. Derfor er Bistro Trekanten truet på eksistensen.
Ifølge Bistro Trekantens ejer, Janne Bjerregaard, er det meget mere end et spisested, der forsvinder, hvis de mister retten til at være på beliggenheden.
- Det er en institution. Mange stamkunder er kommet her hver dag i mange år. De kommer for at tale med mig. Om de er i godt humør eller dårligt humør, siger hun.
Anderkendt og hyldet for kulturhistorisk værdi
Det er dog ikke kun stamkunderne og ejeren, der anerkender bistroens status som et særligt bevaringsværdigt stykke kulturhistorie.
Da Københavns Kommune i 2022 iværksatte initiativet "Byens sjæl", der skulle identificere de steder i byen, der giver byen karakter og historie, blev Bistro Trekanten udvalgt til en af de "påskønnede steder".
Spisestedet har også sin egen side i Københavns stadsarkivs hjemmeside, mens bistroen sammen med andre såkaldte tidslommer i byen portrætteres i udstilling om netop dette på Københavns Museum denne sommer.
Tiltaget Copenhagen Archive, som fotografen Ulf Svane har iværksat sammen med historikeren Mathias Kobberrød Rasmussen, har også inkluderet stedet i en ny bog, der kortlægger byens nichesteder og forsvindende tidslommer.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
- Vi risikerer at miste et stykke lokalhistorie
Af samme grund har SF's medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Steenberger, nu også kastet sig ind i kampen, at der kan findes en løsning, så Bistro Trekanten kan bevares selv i et nyt og mere moderne Laplandskvarter.
- Det er et ikonisk sted med en stor kulturhistorisk betydning, som Copenhagen Arvhive også har bevist med deres beskrivelse af det. Vi risikerer at miste et stykke lokalhistorie, siger han.
Janne Bjerregaard har drevet Bistro Trekanten siden 2019, hvor hun tog over efter sin mor, som har drevet stedet siden midten af 1980’erne.
Bistroen rykkede ind i den blå pavillon, hvor den ligger nu, i 1989. Mange stamkunder har været med siden starten.
- Hvis vi lukker, vil der komme en utrolig tomhed. Mange er jo kommet i kaffebaren i 20-30 år. Vi kalder den kaffebaren, fordi kunderne før i tiden kun kom for at drikke filterkaffe og få en ”franner” - altså en ostemad på franskbrød. Først senere fik vi flæskestegssandwich og smørrebrød, siger hun.
Et "Olsen-banden sted"
Janne Bjerregaard fortæller, at der kommer alle slags mennesker, lige fra forretningsfolk til håndværkere. Der er dog en overvægt af netop håndværkere, og så er langt størstedelen af kunderne mænd.
Det er de også, da TV 2 Kosmopol besøger Bistro Trekanten. Ifølge Kim Brøndum udfylder Bistro Trekanten samme funktion som en ungdomsklub eller en beværtning.
- Man kan afklare en masse ting. Det er lige som på et gammelt værtshus, bare uden spiritus. Hvis man vil opleve det, skal man bare komme en dag, hvor alle lastbilschaufførerne og skraldemændene er her. Så kører den frit for leveren. Alle kender hinanden, siger han.
Flere af stamkunderne påpeger, at de ikke kun kommer for maden.
Mange amagerkanere kan slet ikke genkende deres by
De kommer lige så meget for at møde de andre stamkunder. For dem er miljøet i og omkring Bistro Trekanten et åndehul og en tidslomme i den hypermoderne storby.
- Det er lidt lige som sådan et miljø, man kunne finde i en Olsen-banden-film. Toget, hvor Olsen-banden kørte i en af filmene, kører også lige herovre. Så det passer meget godt, siger stamkunden Jørgen Lauridsen med henvisninger til Amagerbanen, hvis tilgroede spor og sveller løber parallelt med Uplandsgade og Prags Boulevard få meter fra bistroen.
Ifølge ejeren Janne Bjerregaard er der flere stamkunder, der i lige så høj grad kommer for at snakke som for at spise.
- Mange kommer bare og bestiller en sodavand. De kommer egentlig for at snakke. Jeg er jo på den måde en slags terapeut - bare til en meget lavere løn. De taler om alt. Familie, børn arbejde, opremser hun.
Bør lære af andre bydeles fejltagelser
Rasmus Steenberger (SF) erkender, at København som by skal udvikle sig, og at der er brug for ejendomme til boliger og erhverv.
Man han mener, at vi bør lære af de fejltagelser, der er begået i flere af de bydele, der er udviklet, hvor man har revet de gamle huse ned og dermed ødelagt unikke miljøer.
I stedet bør man – ifølge ham – være mere nænsom og udvikle med respekt for de gamle miljøer.
- De her små industriområder er jo forsvundet et ad gangen. Området her er det sidste på Amager, der er tilbage. Mange amagerkanere kan slet ikke genkende deres by. Vi skal selvfølgelig udvikle byen, men vi skal gøre det lidt smartere, end vi har gjort indtil nu, siger han.
Kim Brøndum har samme oplevelse.
- Jeg har boet på Amager i over 40 år. Når jeg kører ned ad Amager Strandvej nu, så kan jeg slet ikke kende bydelen. Jeg kunne lige så godt flytte til Manhattan. Dermed ikke sagt, at det er grimt. Men jeg synes, at man skal lytte mere til de mennesker, der bor her i forvejen, siger han.
Det er netop Bistro Trekantens kulturhistoriske værdier, der gør, at Rasmus Steenberger nu vil tage sagen op på Københavns Rådhus og få kommunen til at undersøge muligheden for at bevare stedet.
Han foreslår, at pavillonen i stedet flyttes over på den anden side af vejen på et hjørne af en grund, der ikke er udset til skulle bebygges.
- Hvis vi mister Bistro Trekanten, så mister vi en lille perle og et lille stykke håndværker-og truckerkultur, som jeg bestemt mener, at der bør være plads til i København. Vi mister en del af byens sjæl, siger Rasmus Steenberger.
Det er flere stamkunder enige i.
- De må meget gerne bevare det her, det er sgu vigtigt, siger Jørgen Lauridsen.
- Jeg vil savne Bistro Trekanten rigtig meget, hvis de lukker den. Det ved jeg godt, at politikere ikke tænker på, men måske de skulle begynde at gøre det, siger Kim Brøndum.
Den 26. august skal kommunalpolitikerne tage stilling til de første planer for området, som Bistro Trekanten ligger i. Mødet kan blive afgørende for bistroens fremtid.
Ejeren Janne Bjerregaard håber, at der bliver fundet en løsning, så Bistro Trekanten kan blive reddet.
Ifølge hende er det vigtigt, at man miljøer, der gør byen mangfoldig og giver plads til forskelighed. Selv hvis miljøet er old school - og måske en anelse politisk ukorrekt - som det, der er på Bistro Trekanten.