DF’er harcelerer mod røde partier i København: ”De vil omskrive historien”
Et skilt fra 1973 ved Peter Von Scholtens grav på Assistens Kirkegård deler politikerne på Københavns Rådhus.
Foto: Gravsted.dk
- Man vil slette et stykke Danmarkshistorie, og det vil jeg stoppe!
Sådan lyder det tirsdag fra Dansk Folkepartis teknik- og miljøordfører i København, Finn Rudaizky, efter et møde mandag i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der blandt andet var et historisk monument på dagsordenen.
Monumentet er Peter von Scholtens grav, som ligger i Assistens Kirkegård.
Til dem, der ikke ved, hvem Peter von Scholten var, så var han generalguvernør på De Vestindiske Øer fra 1827 til 1848, og den 3. juli i 1848 var han manden - der ifølge historiebøgerne – gik imod en direkte ordre fra Kong Christian den 8. og afskaffede slaveriet på de vestindiske kolonier.
Selvom man ikke kan lide det i dag, så er det et stykke Danmarkshistorie, og det kan vi godt tåle at blive konfronteret med
I 1973 blev der sat et en mindetavle op ved Peter von Scholtens grav i København, så nysgerrige og historieinteresserede kan få et hurtigt indblik i mandens historie. Det er Dansk Vestindisk Selskab, der selv satte tavlen op i sin tid.
På skiltet ved gravmonumentet står:
PETER VON SCHOLTEN / 1784 – 1854 / GENERALGUVERNØR OVER DANSK VESTINDIEN FRA 1827 TIL 1848 / ÆREFULDT BRAGTE HAN VED SIN PROKLAMERING DEN 3. JULI 1848 / SLAVERIET TIL OPHØR I VOR TROPEBESIDDELSE. / DEN 3. JULI 1973 BLEV DETTE GRAVKAPEL AF KØBENHAVNS MAGISTRAT / ERKLÆRET HISTORISK GRAV SOM MONUMENT OVER PETER VON SCHOLTEN / OG HANS HUMANITÆRE VIRKE I DANSK VESTINDIEN. / KAPELLET ER I 1973 RESTAURERET AF DANSK VESTINDISK SELSKAB / MED STØTTE FRA FONDEN TIL FÆDRELANDETS VEL.
Men det vil Enhedslisten nu lave om på.
Partiet mener, at skiltet er formidlet på en for ensidig måde, som lægger vægt på det “ærefulde” og “humanitære” ved von Scholtens langvarige embedsperiode som guvernør i Vestindien, og at man nedtoner hans rolle som håndhæver af den koloniale undertrykkelse, der under hans årtier i embedet muliggjorde en opretholdelse af det danske slaveri i Vestindien.
Oprindeligt havde Enhedslisten stillet forslag om at fjerne skiltet fuldstændig fra graven, men manglende opbakning fra de øvrige partier samt en protest fra Dansk Vestindisk Selskab har fået Enhedslisten til at ændre forslaget.
Nu ønsker man ikke længere at fjerne skiltet, men at ændre ordlyden i samarbejde med Dansk Vestindisk Selskab. Og det er der rødt flertal for, da både Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF bakker op om forslaget.
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus “faldt i vandet” i går. Tilsyneladende af frygt for Enhedslisten og dens stigende vælgertilslutning i København
Det har fået Dansk Folkepartis Finn Rudaizky op i det røde felt.
- Socialdemokraterne på Københavns Rådhus “faldt i vandet” i går. Tilsyneladende af frygt for Enhedslisten og dens stigende vælgertilslutning i København. Men, også fordi kulturløsheden og sympati for at lave Danmarkshistorien og fakta om, meget overraskende også er blevet socialdemokraternes politik. Holdningsløse Radikale Venstre og SF kastede sig også i fråde over idéen, og dermed er der lagt op til åbent flertals tag-selv-bord med hensyn til omskrivning af historien, fjerne statuer, mindesmærker m.m., som fortæller vort lands historie, skriver Finn Rudaisky i en harmdirrende mail til TV 2 Lorry.
Han uddyber over telefonen, at det var op til ham, Venstre og Konservative at bremse forslaget, som nu i stedet skal tages op til debat på Borgerrepræsentation den 24. juni, hvor sagen skal afgøres.
- Selvom man ikke kan lide det i dag, så er det et stykke Danmarkshistorie, og det kan vi godt tåle at blive konfronteret med, også selv om det er noget, som i vor tids opfattelse og vurdering ikke stemmer overens med historien. Man kan godt diskutere historien, men man kan ikke gå ind og slette de gamle spor, siger han.
Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti prøver at få det til at lyde som om, at Socialdemokratiet nu er et identitetspolitisk foretagende
- Det her skulle ikke afgøres på et lukket møde, så derfor satte vi foden ned. Vores formål er at få afdækket stemningen blandt folk, og så må forslagsstillerne og deres støtter forsvare sig selv, siger Finn Rudaizky til TV 2 Lorry.
Dansk Vestindisk Selskab: Vi er ikke blevet hørt
Marcus Vesterager, socialdemokratisk medlem af teknik- og miljøudvalget er ikke overrasket over kritikken fra DF, men han mener, at hans eget parti har sit på det rene.
- Vores synspunkt var sådan set, at vi ikke vil bestemme, hvorvidt man skal fjerne skiltet eller ej. Men så ændrede Enhedslisten forslaget til at man kunne opdatere skiltet og indgå i dialog med Dansk Vestindisk Selskab om ordlyden af skiltet, og det vil vi gerne se nærmere på, siger Marcus Vestager.
Noget som Dansk Vestindisk Selskab selv forslår i en mail sendt til Teknik- og Miljøudvalget, som TV 2 Lorry er i besiddelse af.
I mailen står der blandt andet, at "Enhedslistens forslag er udtryk for historisk uvidenhed og manglende evne til at sondre mellem nutidens racisme, som bør og skal bekæmpes, og så den historiske tid, som er som den er."
Og desuden er selskabet utilfredse med, at de slet ikke er blevet hørt i sagen.
Mail fra Dansk Vestindisk Selskab til Teknik- og Miljøudvalget
Motiveringen af EL`s forslag giver efter vores opfattelse udtryk for en fejlfortolkning af de faktiske historiske forhold omkring PvS og frigivelsen af slaverne.
Begrebet ”Ærefuldt” relaterer sig ikke – som EL`s motivering lyder – til PvS`embedsførelse, men til hans håndtering af den meget vanskelige situation, der opstod med det oprør der den 3. juli 1848 var under opsejling. Han traf beslutningen om øjeblikkelig emancipation på trods af klare instrukser fra Kongen – Christian VIII – om det modsatte, og med store personlige omkostninger for sig selv. Hvis man vil svinge sig op på den høje hest, kunne man godt anføre, at han viste civil courage – og personer, der har det mod og den integritet, plejer vi faktisk at have sympati for, og vi mindes gerne sådanne personer.
Henvisning til ordet ”humanitær” går på det virke for f.eks. skolegang og sundhed, han udøvede på øerne.
Der kan selvfølgelig ikke laves om på, at han som generalguvernør nu en gang var forvalter af et system, som ingen mennesker i dag er stolte af – kolonialismen/slaveriet.
Men her er kun at sige, at samtlige konger, embedsmænd, militær-, og politifolk, politikere m.m. fra en tid, hvor der blev udøvet gerninger, som efter nutidens målestok er inhumane og uacceptable, i konsekvens af en fjernelse af mindepladen for PvS, vel så bør underlægges en tilsvarende bedømmelse med det forventede resultat – hvis der skal være logik i tingene – at der vil kunne/skulle fjernes utallige mindeplader/statuer m.m i Københavns Kommune, over det ganske land, og vel i hele den vestlige verden.
EL`s forslag er udtryk for historisk uvidenhed og manglende evne til at sondre mellem nutidens racisme, som bør og skal bekæmpes, og så den historiske tid, som er som den er. EL`s forslag er en politisk manifestation ryddet for relevant sammenhæng med historien.
Selskabet skal derfor anbefale, at mindepladen – på det foreliggende grundlag – ikke fjernes.
Nu fremgår det af EL`s forslag, at mindepladen tilbydes Dansk Vestindisk Selskab. Selskabet har ikke – i modsætning til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond - modtaget henvendelse fra forvaltningen herom forud for behandlingen i udvalget.
Så Selskabet har ikke haft lejlighed til at give sit besyv med over for det samlede udvalg. Selskabet vil foreslå, at Københavns Kommune i stedet for blot at fjerne mindepladen indleder en dialog, som Selskabet gerne deltager i, der skal forsøge at analysere om der kan bibringes noget mere viden om slaveriets ophør i Dansk Vestindien i den rette kontekst med PvS`s gravsted”
- Og så er der partier, der ikke ønsker at gøre noget. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti prøver at få det til at lyde som om, at Socialdemokratiet nu er et identitetspolitisk foretagende, men når Dansk Vestindisk Selskab selv tager initiativ til dialog, så vil vi gerne være med til at se på, om der er noget, der skal ændres, siger Marcus Vesterager til TV 2 Lorry.
DF: Enhedslisten er i gang med historieforvanskning
Udover at være vred på støtterne til forslaget, så harcelerer Finn Rudaizky også over Enhedslisten, som han mener er i gang med historieforvanskning.
- Enhedslisten har lov til at have deres mening, men jeg opponerer kraftigt imod, at de giver forkerte oplysninger om Peter Von Scholten. Von Scholten tog initiativ til at afskaffe slaveriet mod kongens ordrer. Han var med i en tid, hvor vi havde slaveri, men han gjorde også en forskel.
Egentlig er det en ret lille sag, men man kan se, at det vækker ret store følelser.
- De fortæller ikke de her ting. De udlægger Von Scholten som en værre karl, der bare var generalguvernør på De Vestindiske Øer, men det er kun den halve sandhed.
- De undlader det, fordi det skader deres eget politiske formål. Og så bliver historien skrevet om, og det er hvad jeg kalder historieforvanskning, og det får folk til at tage stilling på et forkert grundlag, siger Rudaizky.
EL: DF leder efter en stråmand
Hos Enhedslisten mener Gorm Anker Gunnarsen, der ligeledes er medlem af Teknik- og Miljøudvalget - men også har en Ph.d. i historie og underviser i faget på et gymnasium - at Finn Rudaizky tydeligvis leder efter en stråmand.
- Han vil gerne have Enhedslisten til at fremstå som nogen, der sletter historiske monumenter.
- Selvfølgelig skal vi bevare den Danmarkshistorie, vi har, og der er ikke tale om at pille ved Von Scholtens gravmonument. Men vi mener ikke, at det er ikke en hjælp til formidling til de unge i dag, at man i 1973 ville give Van Scholten et eftermæle, som er i modstrid med fortællingen fra de vestindiske øer.
- Folk, der identificerer sig med de slavegjorte og efterkommerne lægger selv utrolig meget vægt på, at de slavegjorte selv afskaffede slaveriet. Det er der meget i historien, der tyder på, og det er en svær historie, fordi der ligger meget mundtlig overlevering i det. De ser grundlæggende Von Scholten som én, der bare var nødt til at tage til efterretning på noget, der allerede var en fuldbyrdet kendsgerning.
En lille sag, der vækker store følelser
- Ved ikke at anerkende det, så er det en ekstra fornærmelse mod de slavegjorte, fordi man siger, de ikke var handlekraftige, men bare historiens genstand. Det var ikke bare en humanitær impuls fra Von Scholten at afskaffe slaveriet. Han nåede jo faktisk at afsige en del dødsdomme og deltage i slavejagter, så på den måde er det også et ensidigt billede, siger Gorm Anker Gunnarsen til TV 2 Lorry.
Han er glad for at Dansk Vestindisk Selskab nu har meldt sig på banen, og han ser frem til den kommende debat om, hvad der skal ske med mindetavlen.
Men samtidig undrer Gorm Anker Gunnarsen sig over at DF, Venstre og Konservative ikke venter med at indbringe sagen for Borgerrepræsentationen, førend forvaltningen netop har haft mulighed for at starte dialogen
- Egentlig er det en ret lille sag, men man kan se, at det vækker ret store følelser.
