Emilie plejer at klippe det ene ben af sit træningstøj. Nu får hun en anden mulighed

Emilie Aaen er 22 år og etbenet atlet. Hun plejer at klippe det ene ben af sit træningstøj, så det ikke kommer i vejen. Men nu får hun en ny mulighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Emilie Aaen til de Paralympiske Lege 2024 - i et par afklippede og opsmøgede løbetights
Foto: privatfoto

Det er langt fra alle kroppe, der passer ind i det tøj, der hænger på bøjlerne i de fleste tøjbutikker. 

Hvis du har fået amputeret et ben, bruger kørestol eller har svært ved at håndtere en lynlås, kan det være ret udfordrende at finde noget at tage på.

Og det sværeste kan næsten være, at man i jagten på tøj konstant bliver konfronteret med, at man ikke er som de fleste andre. 

Ann-Katrine Kviesgaard er formand i Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund, og hun fortæller, at mange kun kan finde tøj i butikker, der hedder noget med "senior", og som for eksempel har tøj til folk med inkontinens.

- Hvis du er en ung person med handicap, og du er nødt til at gå ind i den slags butikker for at købe tøj, så føler du dig virkelig sat til side. Du føler dig som en minoritet, der adskiller sig fuldstændig fra den ungdom, der ellers er. Det kan gøre meget ved ens selvopfattelse og selvtillid, siger hun.

I sportskollektionen hos Zalando er der blandt andet tænkt på, at tøjet skal være nemt at tage af og på
Foto: Zalando PR

I Zalando har de siden 2022 haft en kollektion af det, de kalder "adaptiv mode". Det kan være bukser med ét ben til dem, der har fået amputeret sådan et, eller velcro frem for lynlåse, så det fungerer bedre for folk med nedsat finmotorik. Og nu udvider de så med en sportskollektion og en børnekollektion. 

- Vores mission er at bygge en platform, hvor alle, der handler hos Zalando, føler sig inkluderet og repræsenteret. Med lanceringen af vores nye adaptive sportskollektion vil vi kunne tilbyde vores kunder ikke kun det produkt, de har brug for, men også det, der inspirerer dem og giver dem mulighed for at præstere deres bedste, skriver de i en pressemeddelelse.

22-årige Emilie Aaen konkurrerede til sommerens paralympiske lege i atletik. Hun har mistet et ben i en ulykke og har derfor nogle lidt andre behov, hvad angår sportstøj, end andre. Indtil nu har hun selv klippet ben af sine sportstights eller foldet dem op.

I Bilka sælger de et kostume, hvor du ikke 'bare' kan klæde dig ud som Buzz Lightyear - du kan også få din kørestol til at ligne en rumraket.
Foto: Bilka

Hun lægger især mærke til de etbenede løbetights og bukser med lynlås hele vejen op ad benet. Som sportsudøver er det nemlig ting, hun godt kan bruge i sit eget liv. Og hun tror ikke, hun er alene:

- Det giver en bedre mulighed for at være aktiv, hvis man ikke skal kæmpe med at få træningstøj af og på.

Andre store virksomheder har også fået øje for, at der er en målgruppe i mennesker med funktionsnedsættelser. 

Her til halloween kan flere få sig en udklædning, selvom de ikke på alle parametre ligner deres klassekammerater. For eksempel kan man få superheltekostumer med større åbninger, der er nemmere at komme i, eller udklædninger, der inkorporerer en kørestol.

Et reklamestunt?

Lad os være ærlige, TV 2 Kosmopol havde bestemt ikke skrevet om Zalandos nye kollektion, hvis det bare var endnu en bunke tøj uden nogle unikke funktioner eller iøjnefaldende features.

Ann-Katrine medgiver da også, at de her tiltag kan virke som et reklamestunt, men det betyder ikke så meget for hende. Det kan nemlig gøre en kæmpe forskel for mennesker med handicap, mener hun, også selvom Bilka kun sælger 20 af de her udklædninger:

- Når det bliver vist og illustreret i sådan en stor butik, er det med til at synliggøre det at have et handicap, og at det faktisk er helt okay. Det viser, at mennesker med handicap er en del af samfundet, når man ser det mere i bybilledet, siger hun.

Emilie Aaen var gymnast, men mistede sit ben i en trampolinulykke i 2021. I år landede hun en syvendeplads til længespring til de paralympiske lege.
Foto: privatfoto

Det bekræfter Emilie Aaen, der generelt ser mere og mere repræsentation for mennesker med handicap - for eksempel i reklamer for tøj:

- Det giver andre et billede af, at vi er ligesom dem, og at vi er almindelige mennesker, der har lov til at gå i det tøj, vi har lyst til, og at vi er en lige så stor del af samfundet som dem, siger hun.

Moden er heldig for dem med handicap

Lige nu er det faktisk nemmere at leve med et handicap, end det har været på andre tidspunkter. Ikke kun fordi butikker som Zalando og Bilka laver inklusivt tøj. Det handler om mode. Og lige nu er det populært med mere løstsiddende og stretchy tøj: 

- For eksempel har det før været skinny jeans med knapper og lynlåse, der har været på mode, og det kan være svært for mennesker funktionsnedsættelser. Lige nu er vi i en periode hvor moden er heldig for kørestolsbrugere, siger Ann-Katrine.

Det er ikke altid lige til at se, at Emile Aaen er amputeret over knæet. Det havde det måske været for fem-ti år siden, hvor bukser gerne skulle være så stramme som muligt.
Foto: privatfoto

Det handler ikke kun om, at det løse tøj er in for tiden - der er ikke lige så snævre rammer for moden, som der har været, mener Emilie Aaen:

- Før i tiden var man yt, hvis man ikke gik i noget bestemt tøj, men nu er der mere plads til forskelligheder. Det gør det nemmere at have tøj på, der passer til én.

Når nu tøjet faktisk ikke nødvendigvis behøver været lavet specielt til mennesker med handicap, har Ann-Katrine en forespørgsel, der kan gøre det til en bedre oplevelse at shoppe tøj på sider som Zalando:  

- Jeg kunne godt tænke mig, at man for eksempel brugte modeller, der er kørestolsbrugere til det tøj, der har et materiale eller en pasform som gør, at personer med handicap også kan bruge det. Så man ikke nødvendigvis inddeler det hele i handicap og ikke-handicap, siger Ann-Katrine Kviesgaard.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK får grønt lys til at forstærke udfordret tribune

Fra starten af næste sæson må der hoppes løs på den nederste del af B-tribunen i Parken.

Det er i hvert fald planen, efter at FC København har fået grønt lys af de relevante myndigheder til at udføre konstruktionsarbejde og få forstærket tribunen, som normalt huser klubbens mest livlige fans.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside torsdag.

- På baggrund af et glimrende samarbejde med Københavns Kommune er vi nu nået videre til den afsluttende fase i projektet på B-tribunen. Det ser ud til, at vi holder tidsplanen, og vi forventer fortsat, at selve konstruktionsarbejdet går i gang i vinterpausen.

- Koordinerede hop er fortsat forbudt, men der er lys for enden af tunnelen, og vi glæder os over, at vi snart kan se en ende på det her komplekse forløb, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

De to tribuneafsnit på B-tribunen bliver forstærket separat, og klubben melder ikke videre om, hvornår den øverste del forventes at være forstærket i en grad, hvor koordinerede hop igen er tilladt.

Link kopieret!

Coop tilbagekalder salater efter fund af listeria

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Der er tale om tre forskellige slags snitsalater - snittet grønkål, vintercoleslaw med tranebær og grønkål og nordisk inspireret cæsarsalat.

Det sker, efter at Coops leverandør ved et rutinetjek har fundet listeria.

Link kopieret!

Borgmester reagerer på superstjernes ankomst

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) er begejstret for udsigten til at den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta fremover vil være en synlig og markant figur i FC Helsingør

- Det er stor nyhed - kæmpestor - nyhed, som jeg bare har glædet mig til. For det som følger får ikke bare stor betydning for det lokale fodboldliv. Det går også betydning for vores dejlige kommune, skriver Benedikte Kiær på sin Facebookprofil.

Tidligere på torsdagen blev Andrés Iniesta - sammen med sit spanske firma Never Say Never (NSN) – præsenteret som investor i FC Helsingør. Og det sker sammen med det schweiziske firma Stoneweg.

- Alt det kommer til at få betydning for vores kommune. Der vil komme en masse opmærksomhed på vores smukke hjørne af Danmark, og det vil kaste investeringer af os. Og det vil sikkert også gavne det lokale idrætsliv ude i klubber og erhvervslivet. Meget spændende, lyder det fra borgmesteren.

Link kopieret!

Politistation evakueret tre gange inden for kort tid

Nordsjællands Politi har torsdag haft en travl dag på politistationen i Hillerød.

Det har dog ikke været på grund af røvere og tyveknægte, men på grund af hele tre evakueringer indenfor ganske kort tid.

Evakueringerne skyldtes indlevering af eksplosiver, som borgere i løbet af torsdagen har været forbi politistationen for at aflevere i forbindelse med frit lejde-muligheden, hvor man i hele november anonymt kan aflevere ulovlige våben uden at risikere en sigtelse.

Det gælder dog ikke sprængfarlige sager, som skal aftales på forhånd, så de kan blive afhentet fremfor at borgerne kommer hen til politiet.

Torsdag oplevede personalet på politistationen i Hillerød, at der blev indleveret en håndgranat, en artillerigranat og en panserværnsgranat – og det resulterede altså i tre evakueringer, oplyser Nordsjællands Politi på Facebook.

Foto: Nordsjællands Politi

- Selv om disse eksplosiver umiddelbart kan syne harmløse, kan de være livsfarlige – og vi kan ikke tage nogen chancer. Hver gang skal vores sprængstofseksperter fra EOD vurdere effekterne for at sikre, at ingen udsættes for fare, skriver politiet.

Foto: Nordsjællands Politi
Link kopieret!

Rockere er rykket ud af klubhuse

Rockergrupperingen Hells Angels er rykket ud af deres klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Københavns Politi på X i forbindelse med, at de nu ophæver forbud mod ophold på adressen.

Det samme er tilfældet på Ole Rømers Vej 67 i Taastrup, hvor Hells Angels også er fraflyttet, oplyser Københavns Vestegns Politi ligeledes på X.

Klubhusene har været lukket som følge af den verserende bandekonflikt.

Link kopieret!

18-årig varetægtsfængslet for knivdrab på teenager

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for et knivdrab på en 17-årig dreng i Valby 8. september.

Han blev anholdt af Københavns Politi onsdag og er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Den 18-årige er sigtet for med flere knivstik at have dræbt en 17-årig dreng.

Forbrydelsen skete 8. september omkring klokken 02.25 ved Vigerslev Allé og Kulbanevej.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Link kopieret!

Hver fjerde fik bøde i særlig politiindsats

33 personer fik en bøde, da de blev stoppet af nærpolitiet og færdselsstyrelsen på Amager i sidste uge.

Københavns Nærpoliti på Amager gennemførte nemlig en målrettet indsats mod hurtige elcykler, såkaldte Speed Pedelecs, i uge 45, hvor de også så på ulovlige elcykler og modificerede knallerter.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

Desuden havde politiet særligt fokus på børn, som kørte på de løbehjul og cykler med motor, som man skal være 15 år gammel for at køre på.

Indsatsen fandt sted ved flere skoler, hvor der alle steder blev standset børn på ulovlige elcykler.

"Ved kontakt til forældrene oplevede vi, at der var mange, som ikke var bekendt med lovgivningen på området. Flere forældre oplyste også, at de havde forventet, at deres børns cykler var lovlige, når den var købt direkte på en hjemmeside", skriver politiet.

I uge 45 stoppede politiet i alt 122 el-køretøjer - og heraf fik 33 en bøde.

Herunder 17, der kørte på ulovlig elcykel, seks der kørte på en ulovlig knallert, fem der kørte på el-løbehjul uden hjelm, tre der kørte på el-løbehjul uden lys og to der kørte knallert uden førerret, skriver politiet.

Link kopieret!

Større politiopbud ved lejlighedsbyggeri Nærum


Et større antal betjente er torsdag eftermiddag til stede på en adresse på Nærumgårdsvej i Nærum.

Hos Nordsjællands Politi oplyser kommunikationschef Mikke Thrane, at der er tale om "en politiforretning", men ønsker ikke at oplyse yderligere.

Billeder fra stedet viser, at der er mindst en halv snes politifolk til stede. Politifolkene opholder sig på en svalegang i et lejlighedsbyggeri.

Det er ikke oplyst, om der er foretaget anholdelser på stedet. Ej heller er det oplyst, om politiet er rykket ud på baggrund af en anmeldelse, eller om det har forbindelse til en verserende sag.

/ritzau/

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google